Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 04
Krænkeren lytter med
For snart to år siden lød der et ramaskrig, da Højesteret slog fast,
at sigtede krænkere skulle have lov til at overvære videoafhøringer af seksuelt misbrugte børn. Men nu viser erfaringerne, at langt de fleste afhøringer foregår stort set problemløst. Også selv om en del af de afhørte børn er nervøse, fordi de ved, at krænkeren både ser og lytter med
Af: John Peters
I marts 2000 afsagde Højesteret en kendelse, som for alvor satte gang i debatten om videoafhøring af børn, der var blevet seksuelt krænket. Retten slog nemlig fast, at den mistænkte krænker skulle have lov til at overvære afhøringen af barnet i et sideværelse, et såkaldt monitorrum, og at både krænkeren og hans advokat skulle have lov til at stille supplerende spørgsmål under afhøringen.
Højesteret begrundede sin kendelse med både den sigtedes retssikkerhed og barnets tarv. Ifølge retsplejeloven har den sigtede lov til at overvære en indenretslig afhøring, og retten sidestillede videoafhøringerne med dette begreb, og samtidig mente Højesteret, at det var i barnets interesse, at afhøringerne af børnene indskrænkede sig til udelukkende én afhøring.
Afgørelsen udløste en heftig og til tider hidsig debat om krænkede børns situation, og blandt andet Børns Vilkår, Børnerådet og Red Barnet frygtede, at de fleste børn ville klappe i og nægte at udtale sig, når de fik at vide, krænkeren sad i et rum ved siden af og hørte hvert et ord. Andre var bange for, at den sigtede krænker og barnet kunne mødes direkte under afhøringen.
Men så galt kom det ikke til at gå, viser en gennemgang, som Børn&Unge har foretaget. Kun i ganske få tilfælde skaber overvåget videoafhøring af børn problemer, men det kan måske hænge sammen med, at børnene ikke i alle tilfælde bliver oplyst om, at krænkeren lytter med.

Nervøse børn. Rigsadvokaten har gennem de regionale statsadvokater undersøgt børns reaktion i 58 sager, hvor børn var blevet videoafhørt, og i 31 af sagerne var børnene ikke blevet oplyst om, at krænkeren overværede afhøringen. I ni sager er det ikke opgivet, om børnene var orienteret om overlytningen. I de resterende 18 sager oplyser politifolkene, som har foretaget afhøringerne, at tilstedeværelsen af krænkeren har skabt problemer i seks sager. Børnene har været tydeligt nervøse i starten af afhøringen, og i to tilfælde har børnene nægtet at udtale sig i begyndelsen af afhøringen. Men ifølge Rigsadvokatens undersøgelse blev alle afhøringer gennemført og videooptagelserne senere fremlagt i retten.
Resultaterne af Rigsadvokatens undersøgelse stemmer meget godt overens med de erfaringer, politifolk gør sig i det daglige. Børn&Unge har talt med ledende politifolk i Glostrup og Århus politikredse, som tilsammen gennemfører 40-50 videoafhøringer om året. Det svarer til godt en tredjedel af alle afhøringer på landsplan.

Høj troværdighed. Kriminalkommissær Bjarne Lauersen fra Århus politi har, siden det blev tilladt krænkeren at overvåge afhøringerne, oplevet én episode, hvor et barn var nervøs og bange ved udsigten til, at krænkeren sad i naboværelset og overværede afhøringen, men ellers foregår de fleste afhøringer uden nævneværdige problemer. Ud over at hele situationen ofte er både pinagtig og smertelig for barnet.
»Vi har nogle dygtige, specialuddannede folk, som tager sig af sager om seksuelt misbrug af børn, og vi har valgt altid at fortælle børnene, at nogen lytter og ser med. Det sker udelukkende af hensyn til vores egen troværdighed i forhold til barnet. Men det er ikke mit indtryk, at overvågningen af afhøringerne spiller ind på udfaldet af afhøringen.
Børnene kan være skræmte og bange, men alle videoafhøringerne har kunnet bruges som bevismateriale i de tilfælde, hvor vi vurderer, at barnets forklaring er sand og troværdig. Men jeg vil gerne understrege, at jeg frygter, vi en dag sidder overfor et barn, som klapper fuldstændig i og nægter at sige noget, fordi krænkeren overværer afhøringen,« siger kriminalkommissær Bjarne Lauersen. Også hos politiet i Glostrup, som var den første politikreds i landet, der indførte videoafhøringer af børn, forløber de fleste af afhøringerne uden de store problemer.
»Vi har meget erfaring i at takle disse situationer, og normalt giver det ikke anledning til bekymring, at den sigtede og hans advokat sidder i rummet ved siden af,« siger vicekriminalinspektør Kai Hermann.

Samme antal domsfældelser. Kritikerne af overvåget videoafhøring af krænkede børn argumenterede i sin tid med, at en del af straffesagerne ville falde til jorden, hvis den sigtede fik lov til at lytte med og stille spørgsmål til barnet. Men umiddelbart ser det ikke ud til, at den ny praksis har haft indflydelse på antallet af domsafgørelser for sager om seksuelle forbrydelser mod børn.
Tal fra Danmarks Statistik viser et lille fald i domsafgørelserne fra 1999 til 2000, men der er flere faktorer, der kan gøre dette tal usikkert. Blandt andet fordi nogle sager først afgøres flere år efter, der er rejst sigtelse. I 1999 blev gerningsmændene dømt i 194 sager om seksuelle forbrydelser mod børn, og dette tal var i 2000 nede på 171 og ligger dermed på niveau med årene forud.
Rigsadvokaten skriver i sin redegørelse om videoafhøring af børn, at der ikke umiddelbart er grund til at ændre de retningslinier, som gælder i dag.

Specialuddannede politifolk
Politiet har oprustet beredskabet omkring afhøring af seksuelt misbrugte børn. Hvor det tidligere var de enkelte politikredse, der sørgede for afhøringen af de krænkede børn, er opgaven nu lagt ud til otte centre, hvor specialuddannede politifolk leder afhøringen af børn.
De specialuddannede kriminalfolk får dermed rutine i at omgås børn i ekstreme situationer. Tidligere kunne der gå år mellem at lokale kriminalbetjente afhørte krænkede børn, og derfor foregår afhøringerne i dag i langt højere grad på børnenes præmisser, siger flere ledende kriminalfolk til Børn&Unge. Samtidig er de fysiske rammer også blevet betydeligt bedre. Hvor børnene før skulle afhøres i bare og kolde afhøringslokaler, foregår afhøringen nu under betydeligt mere hjemlige forhold, og dette er også med til at skabe ro i et angst og skræmt barnesind.