Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 15
Frikadellekrigen. Veganere: Maden betyder mest for os
Vegansk mad stod lige så højt på dagsordenen som den gode kemi med personalet, da to veganske familier skulle vælge daginstitution til deres børn.
Af: Mikkel Kamp
Linus på halvandet år får hver dag serveret mad ligesom de andre børn i vuggestuen. Hans mad indeholder dog aldrig kød, æg, mælk eller andre ingredienser, der stammer fra dyr, fordi Linus ligesom sine forældre er veganer.
»Det er vigtigt for os, at Linus får den mad, vi selv spiser. Det er lige så vigtigt, som at der er en god kemi med personalet. Hvis han fik serveret mælk, ville jeg have det meget skidt med det,« siger Anja Madsen, mor til Linus.
Om hun ligefrem ville tage ham ud af institutionen, har hun ikke taget stilling til.
Anja Madsen har været vegetar stort set hele livet, og de senere år har hun taget skridtet fuldt ud og er blevet veganer. Sønnen Linus lever næsten 100 procent vegansk både hjemme og i vuggestuen. Eneste undtagelse er, at han spiser kage, når nogen deler ud i vuggestuen.
Da Anja Madsen og hendes mand skulle finde en vuggestue til Linus, valgte de én fra, fordi den ikke kunne tilbyde vegansk mad.
»Vi ville ikke bruge energi på at få dem overbevist. Det ville være et bedre udgangspunkt, hvis de på forhånd havde taget stilling til spørgsmålet,« siger Anja Madsen.
En anden institution havde til gengæld mod på opgaven, og familien slog til. I dag får Linus serveret særlig mad, der minder om de andres, og når de andre eksempelvis får en ostepind, får han måske humus.

Vil ikke kontrollere. Nina Olofsson er også veganer. Hun havde sommerfugle i maven, da hun, inden datteren Røskva begyndte i vuggestue på Amager, skulle forklare lederen om familiens kostvaner.
»Lederen var bekymret for, om Røskva ville få opfyldt sit næringsbehov som veganer. Jeg lavede nogle beregninger, som viste, at Røskva ville få, hvad hun har brug for, og vi talte med køkkendamen, der ligesom lederen var åben over for vores behov. Køkken­damen tog det som en udfordring. De har stor forståelse for, at vi tænker anderledes,« fortæller Nina Olofsson.
Siden har Røskva, der i dag er tre et halvt år, spist vegansk. Nina Olofsson vil nødig gå på kompromis med Røskvas mad, så der er i princippet ingen undtagelser fra den
veganske mad.
»Jeg er blandt andet veganer af etiske år­sager. Mine smagsløg og vaner er ikke vigtigere end dyrenes ve og vel. Derfor er det svært at sige, at det for eksempel er i orden at være uetisk om torsdagen eller ved festlige lejligheder, også på min datters vegne,« siger hun.
Selvom det er vigtigt for Nina Olofsson, at datteren ikke spiser mad fra dyr, ved hun ikke, om det glipper i ny og næ.
»Jeg er besværlig nok i forvejen. Personalet gør en kæmpe indsats for at imødekomme os. Derfor vil jeg ikke kontrollere. Det handler om at have en balance, hvor det ikke er en kamp, og hvor Røskva ikke føler sig anderledes. Vi skal skabe en rar atmosfære for alle,« siger hun.