Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 24
BUPL-medlemmer raser over tøjdebat
Bør pædagoger få ekstra penge til arbejdstøj? Børn&Unge spurgte for tre uger siden BUPL på vegne af medlemmerne. Siden da er debatten eksploderet på www.bupl.dk. Nu svarer fagforbundet igen
Af: Mads Louis Orry
Tøjpenge skal ikke være et krav, men snarere en ret! Sådan lyder det i et debatindlæg på bupl.dk's debatsider, hvor diskussionen for tiden raser om pædagogers berettigelse til ekstra økonomisk støtte til beklædning, der bliver brugt i arbejdstiden.
I sidste uge bragte Børn&Unge historien "Huller i bukserne for egen regning", hvor konsulent i BUPL, Niels Bang Hansen og medlem af forbundets forretningsudvalg Lis Pedersen konstaterede, at tøjpenge som et selvstændigt overenskomstkrav har sløje udsigter. BUPL bør i stedet kæmpe for en højere løn, der i sidste ende giver penge til tøj, lød det. Hjemmesidens debattører er langt fra tilfredse med argumentet og kalder det en dårlig begrundelse.
"Jeg er så heldig at arbejde i en institution, hvor der er udetøj til rådighed, men jeg mener stadig, at vi bør have en månedlig godtgørelse på minimum 150 kroner til køb af tøj, og jeg mener, det bør være punkt to i næste overenskomstforhandling lige efter, at vi får hævet vores grundløn," skriver en debattør på bupl.dk, og går ud fra, at kommunen også ønsker, at pædagogerne ser tillidsvækkende og troværdige ud i pænt og ikke hullet tøj, når de møder forældre og børn i hverdagen.

BUPL svarer igen. Slitage på bil eller cykel på vej til og fra arbejdet er normalt for egen regning, og er principielt det samme, som når pædagoger slider på deres tøj, sagde Niels Bang Hansen i sidste uge til Børn&Unge. Derfor bør pædagoger ifølge ham ikke have ekstra penge til tøj. BUPL's forretningsudvalgsmedlem og arbejdsmiljøansvarlig Lis Pedersen siger nu til Børn&Unge, at hun ikke mener, at sammenligningen holder vand. Lis Pedersen, der før har haft debatten op at vende i hovedbestyrelsen, ser en stor forskel på at sidde på kontor til at være aktiv pædagog, hvor mudder og maling tit ender på blusen. Alligevel fornemmer hun ikke, at debatten på bupl.dk er repræsentativ.
"Debatten har fået en drejning, der ikke fanger den reelle problemstilling. Det her handler om, at vi har et vist antal overenskomstkroner, som vi skal fordele. Der er løn og beklædningspenge to ud af mange valgmuligheder, hvor vi fra hovedbestyrelsen retter os efter, hvad flertallet af medlemmerne ønsker. De ønsker mere i løn."
Lis Pedersen understreger i samme åndedrag, at hvis et beklædningstillæg dog giver mening for BUPL's medlemmer, så giver det mening for hende. Andre erhversgrupper får jo også tøjpenge.
Hun husker tilbage på, da hun selv var pædagog i 1970'erne, hvor kitlerne røg ud, fordi sloganet ro, renlighed og regelmæssighed mildest talt kolliderede med den rebelske tidsånd. Lis Pedersen forklarer:
"Dengang skete der mange pædagogiske ændringer, hvor afskaffelsen af uniformer var en af dem. Man glemte dog at indføre et alternativ, som kunne være et beklædningstillæg. Hvis man vil have det indført i dag, så vil jeg opfordre til, at man går til sin fællestillidsmand og tager diskussionen videre der."
Den 29. juni skriver hun på bupl.dk, at pædagoger endvidere bør presse på for at få arbejdsgiveren til at levere ordentligt udetøj eller et tillæg for slid på tøjet. Det manglede da bare, skriver hun i indlægget.
BUPL's formand Henning Pedersen siger til Børn&Unge, at resultatet i sidste ende bliver det samme, om medlemmer får flere penge i løn eller som et særskilt tøjtillæg.
"Men det er klart, at hvis det viser sig, at der er bred opbakning til, at medlemmerne vil strukturere deres overenskomstkrav sådan, så indgår det ønske selvfølgelig i hovedbestyrelsens prioritering," siger han.
Henning Pedersen ser dog gerne, at arbejdsgiveren og dermed kommunen bliver inddraget mere i spørgsmålet om tøjtillæg. De må finansiere deres del af kagen, mener formanden for BUPL.