Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 14
Kommunalreformen; Et fagligt løft
Af: Peter Bøgsted
"Alle sten er endnu ikke ryddet af vejen. Men der er sket en stor udvikling i løbet af de to år, jeg har fulgt omstillingsprocessen på Bornholm. Optimismen er langt større i dag, hvor aktørerne også kan se de mange positive udviklingsmuligheder i den nye styreform."
Det siger lektor ved CVU Storkøbenhavn Mai-Britt Herløv Petersen. I rapporten "Faglig ledelse og aftalestyring i de pædagogiske virksomheder på Bornholm" har hun, som hun selv udtrykker det, valgt at sætte fokus på de positive gevinster ved den bornholmske styremodel, hvor institutionerne er omdannet til selvstændige pædagogiske virksomheder med det fulde ansvar for drift, personale og faglig udvikling. Og hvor ledernes nye, fælles forum, fagrådet, er tiltænkt en central rolle i udviklingen af hele det pædagogiske område.

Souschefen koblet af. "Der ligger et stort fagligt og ledelsesmæssigt potentiale i fagrådene, som kan give et fagligt løft til hele området, hvis virksomhedslederne udnytter mulighederne konstruktivt," konstaterer Mai-Britt Herløv Petersen. Men her ligger også en af stenene. For flere undersøgelser tyder på, at ledere på det pædagogiske område har vanskeligere end andre ledere ved at acceptere og finde sig tilrette i en lederrolle, som kombinerer faglighed med managementviden. Det skyldes flere forhold, mener Mai-Britt Herløv Petersen:
"Virksomhederne på dagpasningsområdet er generelt små enheder med relativt få ansatte, hvor lederen selv har måttet deltage i det pædagogiske arbejde. Derfor har de økonomiske og administrative opgaver været en voldsom belastning, som lederne ikke i første omgang syntes, de fik tilstrækkelig hjælp til. Følgen har været, at de i stor udstrækning har overdraget den faglige ledelse til souschefen, og det er et problem i forhold til det ledelsesmæssige arbejde i fagrådet, hvor souscheferne ikke deltager," siger Mai-Britt Herløv Petersen, der mener, at en vej ud af problemet er at samle administrationen af flere virksomheder under et:
"Når det gælder de mindste børn, er små enheder at foretrække af pædagogiske årsager. Men fælles administration vil kunne frigøre energi til arbejdet med at styrke den faglige ledelse og give virksomhedslederne overskud til også tænke den pædagogiske udvikling ind i det strategiske ledelsesarbejde i fagrådet," siger hun.

En læreproces. De bornholmske erfaringer med aftalestyring er endnu ret sparsomme. De aftaler, som hidtil er indgået mellem Regionsrådet og de enkelte virksomheder, er bygget op efter samme skabelon. På den ene side politikernes overordnede mål og økonomiske rammer. På den anden side virksomhedens egen beskrivelse af ydelserne og opstilling af succeskriterier. Grebet an på den rette måde kan arbejdet med at drøfte og sætte ord på ydelserne være et redskab til kvalitetsudvikling for medarbejderne, mener Mai-Britt Herløv Petersen. Men det kræver systematisk dokumentation og evaluering.
"Det er en stor udfordring at skulle måle på bløde værdier. Men det er også en kilde til ny viden for medarbejderne at sætte fokus på deres eget arbejde og faglige udvikling. Og det er nødvendigt i institutioner, hvor lederen i højere grad fungerer som faglig sparringpartner frem for at være en kontrolfunktion. For her har medarbejderne også en ledelsesforpligtelse - pligten til selvledelse," siger Mai-Britt Herløv Petersen.