Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 06
Din farlige nabo: Viden er altafgørende
Jo bedre naboer til farlige virksomheder er orienteret om risikoen, jo bedre reagerer de, hvis ulykken sker. Det er særligt vigtigt, at daginstitutioner er forberedte, mener ekspert.
Af: Marie Bille
Ingen havde forudset omfanget af ulykken, da N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest eksploderede og lagde et helt byområde øde i 2004. 800 tons fyrværkeri sprang i luften og fremkaldte jordrystelser, som svarede til 2,2 på richterskalaen.
Brandvæsenet kæmpede med den enorme brand i fem dage, før den var slukket.
Imens blev omkring 2000 mennesker evakueret i en radius af én kilometer fra fyrværkerifabrikken. En skole og en SFO lå også inden for evakueringsområdet.
Én brandmand omkom, og 69 personer blev indlagt på sygehuset. I året efter ulykken modtog 100 børn og 150 voksne psykologhjælp via Kolding Kommune.
Fabrikken var omfattet af en risikobekendtgørelse ligesom 153 andre virksomheder rundt om i Danmark.
En ny katastrofe kan ske hvor som helst. I den situation er det afgørende, at naboer til virksomheden ved, at de bor eller arbejder i nærheden af en potentiel risiko.
Det mener Nina Blom Andersen, som forsker ved Roskilde Universitet i kommunikation i forbindelse med ulykker. Hun har blandt andet forsket i, hvad der skete med kommunikationen under fyrværkeribranden i Seest for syv år siden.
"Jo mere folk er orienteret om, hvad der foregår, og hvilke virksomheder der ligger i nærheden af, hvor de bor eller arbejder, jo mere hensigtsmæssigt reagerer de i en rigtig stor krise. Det viser international forskning også," siger hun.

Et særligt ansvar. Flere daginstitutions­ledere, som Børn&Unge har talt med, ved ikke, at deres institutioner ligger i nærheden af en risikovirksomhed, som kan eksplodere, brænde eller udsende farlige gasser, hvis der sker et uheld.
Men det er særligt vigtigt, at daginstitutioner er godt orienterede om farlige virksomheder i deres nærområde, mener Nina Blom Andersen.
"De har jo et endnu større ansvar, end vi har som privatborgere, fordi de har ansvaret for andre folks børn," siger hun.
Når der sker en stor ulykke, er noget af det værste, at børn og forældre er skilt ad. Forældrene har en stærk fornemmelse af, at børnene er mest sikre sammen med dem. Det viser blandt andet de interview, som Nina Blom Andersen foretog med forældre i forbindelse med fyrværkeriulykken i Seest.
"Nogle af forældrene fortalte, at de kom for at hente deres børn i SFO'en, og at pædagogerne var rigtigt bekymrede, for de vidste ikke, hvad de skulle gøre," siger hun og understreger, at det udelukkende er forældrenes oplevelse, og at hun ikke har talt med pædagogerne selv.
"Men det, der dominerer historierne, er, at forældrene tænker, at de skal have børnene hjem nu." siger Nina blom Andersen.
Men det er ikke altid muligt i en krisesituation, for eksempel hvis institutionen ligger inden for en afspærret zone. I den situation er det vigtigt, at forældrene ved, at institutionen kan tackle situationen.
"Når du er leder, har du rigtigt mange børn, du skal passe på, plus at du har en masse bekymrede forældre i telefonen. Du skal ikke bruge din tid på at tale i telefon med forældre, der skal have at vide, at det nok skal gå. Du skal bruge din tid på at håndtere situationen rigtigt og tage de rigtige forholdsregler over for børnene," siger Nina Blom Andersen.

Myndigheder vil berolige. Nina Blom Andersen ser gerne, at kommunerne prioriterer at informere institutionerne om den reelle risiko ved de farlige virksomheder, så de ved præcis, hvilken type af ulykke der kan ske, og kan udarbejde et beredskab.
Myndighederne har tendens til at ville berolige, og derfor bliver sikkerheden ofte fremhævet på bekostning af konkret information om mulige uheldsscenarier. Det tror hun på at pædagogerne kan håndtere.
"De er jo professionelle, og de skal have den nødvendige viden, fordi de har ansvaret for mange menneskers børn. Den der med, at vi godt vil berolige folk, den erklærer jeg mig uenig i," siger hun.