Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 16
Ferie venter forude
Det er hårde tider for Camilla Heller og hendes to sønner. Med et rådighedsbeløb på 2600 kroner om måneden har hun hidtil ikke haft råd til ferie. Camilla blev gift, da hun var blot 20 år, og fik sit første barn, da hun var 21. Med økonomisk hjælp fra Børnesagens Fællesråd er hun nu i gang med at uddanne sig til pædagog.
Og i år bliver der råd til ferie.
Af: Gitte Rebsdorf
Uden for Helsingør, på noget der engang var en bar mark, ligger boligkomplekset Vapnagård. En bebyggelse, der i mange år har været belastet af et kedeligt omdømme med kriminalitet og socialt belastede familier. For at imødegå trøstesløsheden blev den grå beton for nogle år siden shinet op med friske farver. Men vinduerne er mørke og tomme, og stierne i det store boligområde er øde uden skyggen af et menneske i dag.
Det er her, Camilla Heller bor sammen med sine to sønner på 6 og 10 år. Lejligheden er på 100 kvadratmeter, og har både vaskemaskine og opvaskemaskine. Her er alt, hvad den lille familie har brug for, og huslejen er lav. Det er vigtigt for den 31-årige kvinde, som ikke har meget at gøre godt med, når alle udgifter er betalt.
Hun er ved at uddanne sig til pædagog, og når hun har betalt sine faste udgifter som husleje, telefon og så videre, er der 2600 kroner tilbage om måneden. Beløbet skal dække udgifter til mad, bøger, frisør, tøj og fritidsinteresser. Det stramme budget betyder, at Camilla Heller normalt ikke har råd til at holde ferie med sine to sønner. Men i år får familien råd til at komme af sted. Det sikrer et stipendium fra Børnesagens Fællesråd på i alt 7500 kroner, som er uddelt over to gange.
"Vi skal på Langelands Festival. Det er billigt, og vi kan godt lide at holde primitive ferier. Hele min familie skal også med, så vi bliver mange. Måske 12 mennesker. Drengene og jeg skal sove i telt, mens min søster skal bo i campingvogn," fortæller Camilla.

Støtte til 30 unge. Camilla Heller er en af de 30 studerende, som har fået økonomisk støtte fra Børnesagens Fællesråd. Det er en paraplyorganisation for 16 børne- og ungdomsorganisationer, der tilsammen varetager omsorg for over 500.000 børn og unge. Rådet iværksatte sidste år et projekt, som har til formål at støtte eneforsørgere, der er i gang med en uddannelse. Projektet kører i fem år frem til 2014, og det langsigtede mål er at hjælpe mennesker, som i dag bliver forsørget, til at kunne forsørge sig selv, oplyser sekretariatsleder i Børnesagens Fællesråd, Inge Marie Nielsen.
"Vi ser ofte, at unge mødre ikke får en uddannelse. Uddannelse er vigtig for at kunne få et fast arbejde og en ordentlig indtægt. Målet med vores projekt er at hjælpe mennesker, som enten er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst til at kunne forsørge sig selv," siger hun.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræfter chefanalytiker Jonas Schytz Juul, at uddannelse er vigtig, ikke alene for indtjeningen, men også i forhold til sundhed og levevis.
"Ufaglærte har generelt et dårligere helbred end faglærte. Det hænger blandt andet sammen med, at de ofte har et monotont og ensformigt arbejde, som nedslider kroppen," siger han.

Kunne gå galt. Lejligheden, hvor Camilla og hendes to sønner bor, er lyst indrettet, og man er ikke i tvivl om, at her bor en ung kvinde. Der er ordentligt og rent. Stuen er møbleret med en hvid hjørnesofa, og Camilla fylder ikke meget, når hun sidder i den. Men man skal ikke tage fejl af den unge kvinde. For selvom hun statistisk set er fattig og udsat, fordi hun blev mor i en ung alder, er der liv og glæde i hendes øjne. Man skal ikke have talt længe med hende, før man fornemmer en vilje og et gå på mod.
"Jeg har ikke ret mange penge. 2600 kroner er ikke meget. Og hvis ikke jeg styrede min økonomi så stramt, som jeg gør, kunne det gå meget galt. Men jeg bruger ikke flere penge, end jeg har. Jeg ville da gerne bo et andet sted, og jeg ville også gerne gå oftere til frisør og købe mere tøj. Men det gør jeg ikke," siger hun.
Blandt meningsdannere og politikere bliver fattigdom ivrigt diskuteret, ikke mindst fordi EU har udnævnt 2010 til at være fattigdomsår. Regeringen har afvist at fastsætte en egentlig fattigdomsgrænse og peger på, at fattigdom er meget andet end økonomi. Men i Børnesagens Fællesråd er opfattelsen, at det er nødvendigt med en fattigdomsgrænse. Inge Marie Nielsen anerkender dog, at problemet er svært at indkredse.
"Der er ikke enighed om, hvordan vi definerer fattigdom i Danmark. Men det er vigtigt for at kunne komme videre med løsningen på problemet. Jeg mener, at man er fattig, når man ikke har råd til, at ens børn kan leve et almindeligt liv. Børn skal have årstidssvarende tøj, de skal have adgang til internet og mobiltelefon, når de når den rette alder, og der skal være råd til, at de kan komme med til fødselsdag og have en gave med," siger hun.

Føler mig ikke fattig. Hos Camilla er der ingen beklagelse. Hun føler ikke, at hun selv eller de to sønner mangler noget, hverken når det er hverdag eller fødselsdag og fest. Men Camilla har også et godt netværk. Ikke mindst i sin familie. Faderen, der er tømrer, har hjulpet hende med at indrette lejligheden, og hvis børnene mangler noget, ved hun, at forældrene er parate til at træde til.
"Min mor er også pædagog, og hun er en stor støtte i forhold til drengene. Jeg har ikke selv råd til at give dem så meget, men de mangler ikke noget. Når de har fødselsdag, får de gaver fra familien, og deres far bidrager også meget. Og så synes jeg heller ikke, at de skal have gaver, der koster mere end 300-400 kroner."
"Jeg føler mig ikke fattig. Jeg ved, at der er tale om en begrænset periode i mit liv, hvor jeg har en lav indtægt. Derefter kan jeg se frem til at få en god løn som pædagog. Og hvis det endelig skulle gå galt, kan jeg altid tage et arbejde som social- og sundhedsassistent," siger Camilla, der for år tilbage uddannede sig til social- og sundhedsassistent.
Hun er bevidst om, at det er usædvanligt at blive gift som 20-årig og få sit første barn som 21-årig. Hun mødte sin eksmand, da hun var 16 år, og da de fire år senere skulle giftes, var der mange i omgangskredsen, som advarede hende og sagde, at det var alt for tidligt. Men det gjorde hende blot endnu mere sikker på, at det var det rigtige.
"Jeg har altid vidst, at jeg ville giftes og have børn. Og vi giftede os af kærlighed," forklarer hun.
Men ægteskabet holdt ikke. Efter fem år måtte parret gå fra hinanden. Bruddet kom, fordi Camilla ønskede noget andet.
"Jeg ville prøve at klare mig selv og bo alene. Det havde jeg ikke prøvet, så der var noget, jeg manglede," fortæller hun.
Men tilværelsen som alenemor til to børn var også hård i starten. Særligt når børnene var hos deres far, var det slemt.
"Jeg var ensom, og det var hårdt. Men jeg er stædig, og jeg ville klare det," siger hun.

Uddannelse går i arv. Når Børnesagens Fællesråd giver økonomisk støtte til eneforsørgeres uddannelse, hænger det netop sammen med, at det er en stor belastning at være alene med et barn, fastslår Inge Marie Nielsen.
"Eneforsørgere er særligt udsatte. De har kun én indtægt og er pressede, fordi de er alene med et barn eller flere. Den hjælp, vi yder, skal give dem mulighed for at købe bøger eller tage med på studierejser. Det skal der jo også penge til, når man er studerende. Manglende uddannelse er samtidig noget, der går i arv til børnene. Og vi vil gerne hjælpe med til at bryde den sociale arv," siger hun.
En undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde for et år siden, fastslog da også, at der stadig er en klar sammenhæng mellem forældres uddannelse og børns uddannelse. Næsten halvdelen af alle børn med ufaglærte forældre har ingen uddannelse, når de er fyldt 25 år.
"Der findes ingen entydig forklaring på, hvorfor det er sådan. Men adgangen til uddannelsessteder betyder noget. Hvis man skal sidde tre kvarter i en bus for at komme frem til sit studie, og samtidig har en svag hjemmebaggrund og mangler gode rollemodeller, er det måske ikke så svært at forstå, at man ikke får en uddannelse," siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul.
Andre sociale faktorer som for eksempel, om forældrene har boet sammen, og hvordan deres indtægt har været, spiller en væsentlig rolle i forhold til at få en uddannelse, viser undersøgelsen.
Begge Camilla Hellers forældre har uddannelser, og på den måde lever hun fint op til statistikken, når hun nu er ved at uddanne sig til pædagog.
Og fremtiden tegner lys, synes den 31-årige kvinde.
"Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan klare mig selv. Jeg føler mig ikke længere ensom, og så har jeg også fundet en ny kæreste," fortæller hun.

Eneforsørgere får hjælp til uddannelse
Børnesagens Fællesråd har iværksat et femårigt projekt, som skal støtte eneforsørgere under uddannelse. Projektet skal hjælpe eneforsørgere til at gennemføre en uddannelse. Enlige med børn kan søge om stipendier til bogindkøb, studieture og andre uddannelsesrelaterede udgifter. Støtten er på maksimalt 10.000 kroner årligt. Derudover kan eneforsørgere søge om støtte til deres børn. Støtten er på maksimalt 3000 kroner årligt.
Børnesagens Fællesråd er en paraplyorganisation for 16 landsdækkende foreninger. Foreningen arbejder for at synliggøre truede og socialt dårligt stillede børns og unges behov.