Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
Skoleklar: Nye faste mål i børnehaven
Socialministeren vil indføre mål for børnehavebørns kompetencer. Målene skal bygge på gode erfaringer fra hele landet og styrke skoleovergangen. BUPL frygter, at målene vil begrænse pædagogernes arbejde. Lærerne er heller ikke begejstrede.
Af: Signe Strandby Nielsen
De danske børn skal være skoleklare, når de vinker farvel til grøn stue og sætter sig bag skolebordet i 0. klasse. Derfor vil socialminister Benedikte Kiær (K) indføre landsdækkende mål for, hvilke kompetencer børn skal have med sig, når de forlader børnehaven. Hensigten er at forbedre overgangen fra børnehave til skole, og målene skal være en forlængelse af det pædagogiske arbejde, der i dag ligger i læreplanerne.
"De nye mål vil stå på skuldrene af læreplanernes mål og tage udgangspunkt i de bedste resultater herfra," siger ministeren.
Faglig sekretær i BUPL Allan Baumann frygter, at landsdækkende mål vil indskrænke pædagogernes handlemuligheder.
"Hver gang man strammer målene, indsnævrer man mulige handlinger for pæda­gogerne. Pædagogisk arbejde består i at lave en analyse af, hvad det enkelte barn har brug for og så imødekomme de behov. Når man ovenfra sætter en ramme for aktiviteterne, skærer man samtidig andre muligheder væk, som måske ville være løsningen for nogle børn," siger Allan Baumann.
Han forstår ikke baggrunden for ministerens forslag, da OECD-undersøgelser viser, at det nuværende system giver en god skole­forberedelse.
Heller ikke lærerne er begejstrede for forslaget. Dorte Lange, formand for Skole- og Uddannelsespolitisk Udvalg i Danmarks Lærer­forening, tror ikke, at forslaget vil forbedre skolestarten.
"Det, som styrker overgangen til skolen, er at give pædagogerne gode muligheder for at sikre børnenes trivsel i hverdagen og muligheder for udvikling. Det er pædagogerne i de enkelte institutioner, der bedst ser, hvad det enkelte barn har brug for. Det bliver ikke bedre af at have nogle faste mål, man skal nå," siger Dorte Lange.

Erfaringsdeling. Benedikte Kiær kan endnu ikke beskrive, hvad målene skal indeholde, for hun skal ikke afgøre, hvad lille Anton skal have med sig i rygsækken, når han begynder i børnehaveklassen.
"Vi har på nuværende tidspunkt slet ikke defineret nogle af de mål, der skal blive fælles landsdækkende mål. Andre er bedre til den opgave, nemlig praktikerne, fagfolkene og eksperterne på området. Det er ikke noget, vi politikere skal sætte os ned og definere," siger socialministeren.
I den forbindelse har ministeriet nedsat en Task Force på seks medlemmer med Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet, som formand. Gruppen skal blandt andet besøge en lang række daginstitutioner og kommuner, som har gode erfaringer med læring og skole­overgang.
Allan Baumann ser hellere, at man giver pædagogerne mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden, end at man lader en gruppe eksperter indsamle viden.
"Det er jo ikke en reel proces, hvor man inddrager pædagogerne. Det arbejde, som Task Force-gruppen laver, vil højst sandsynligt udmønte sig i nogle anbefalinger, hvor regeringen så udvælger dem, de kan lide. Hvor er involveringen af pædagoger i det?" spørger Allan Baumann.

Ingen miniskole. Selvom de fælles mål endnu er på tegnebrættet, forsikrer socialministeren, at børnehavepædagoger ikke skal til at undervise i tal og bogstaver.
"Vi har ikke tænkt, at man i børnehaven skal løse matematikopgaver, lave ord og stave. Det er slet ikke meningen. Det kan sagtens være, at det er nogle vigtige mål inden for motorik, man skal have fokus på. For eksempel hvordan man arbejder med at sidde stille i længere tid og indgå i større fællesskaber," siger Benedikte Kiær.
Benedikte Kiær har annonceret forslaget sammen med undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), og det endelige lovforslag forventes at ligge klar til efteråret.
Hvis det bliver vedtaget, vil de nationale mål blive lovfæstet på samme måde som de pædagogiske lærerplaner, og kommunerne skal selv bestemme, hvordan de vil sikre, at målene nås.