Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 16
TEMA. ÆLDREPÆDAGOGIK. Ældrepædagogik gør os glade
På Birgitte Ottes arbejdsplads findes der både Ella’er og Stella’er, men de er ikke fire og fem år gamle. Hun er ansat på et aktivitetscenter for pensionister, hvor hun drager fordel af sin pædagogiske baggrund.
Af: Laura Philbert
Den bløde eftermiddagssol står ind ad de store vinduer, og fra højtalerne lyder en blanding af fuglekvidder og harpe- og klaverspil. I hjørnet er et par rollatorer parkeret sammen med nogle enlige stokke.
»Nu skal I sprede tæerne så meget, I kan. Spred dem som en vifte! Det er ikke sikkert, I kan det nu, men det kommer I til,« forsikrer Birgitte Otte forsamlingen af kvinder, hvis alder strækker sig fra starten af 60’erne til midten af 90’erne. I dag begynder en ny sæson senioryoga.
Yogainstruktør Birgitte Otte er aktivitetsmedarbejder i Fyensgade-Centret i Aalborg, hvor godt 700 pensionister har deres gang i løbet af ugen. Centret tilbyder mange aktiviteter, der spænder over alt fra strikkeklub og EDB-undervisning til madlavningshold og linedance, og Birgitte Ottes primære opgave er at holde snor i aktiviteterne og sørge for, at brugerne fungerer godt sammen. Men det er ikke så forskelligt fra at arbejde med børn.
»Før arbejdede jeg med børn, men jeg bruger mange af de samme pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Det er selvfølgelig to meget forskellige grupper, men med en pædagogisk baggrund kan du i virkeligheden arbejde med alle typer mennesker,« siger Birgitte Otte om springet fra børneområdet til ældreområdet.
Efter yogatimen får kvinderne sig en tår vand og en sludder. Johanne, der med sine 95 år er holdets alderspræsident, fortæller oplivet Birgitte Otte, at hendes knæ gør mindre ondt efter yogaøvelserne.

Ældre mobber også. I et af husets træningsrum fortsætter Birgitte Ottes dag med at hjælpe de brugere, der kommer for at træne. En let lugt af sved fylder rummet, men i modsætning til et almindeligt træningscenter er der ingen dunkende rytmer eller svulmende overarme i sigte. Og ingen er iklædt træningstøj, men i stedet uldne veste, cardigans, kortærmede skjorter, fornuftigt fodtøj og armbåndsure.
»Du er altid så pæn i tøjet!,« siger Birgitte Otte til en ældre dame, der nydeligt klædt i mørke farver er på vej op på en af motionscyklerne.
Birgitte Otte bevæger sig rundt i træningsrummet, mens snakken går mellem hende og brugerne – hun hjælper til, hvis nogen går glip af en sætning fra den anden ende af lokalet, mens hun får gelejdet rollatorbrugere og stokkebrugere rundt om hinanden, når der bliver byttet træningsmaskiner.
Birgitte Otte har efterhånden arbejdet på centret i mere end 20 år, og hun trækker ofte på sin pædagogiske viden i arbejdet med de ældre borgere. Hun er ikke bange for konflikter, og hun mener selv, at en af hendes pædagogiske kvaliteter er, at hun er god til at udpege og sætte ord på de svære situationer.
»Jeg tænker tit, at jeg lige så godt kunne arbejde i en fritidsordning, for mit arbejde handler i høj grad om at holde god takt og tone blandt brugerne, og om hvordan vi vil omgås hinanden her i centret. Ældre mennesker kan også finde på at mobbe og tale grimt til hinanden,« siger Birgitte Otte.

Netværk øger livskvaliteten. I centrets store fællesrum, Pyramiden, der har sit navn efter formen, er der ved at blive gjort klar til dagens bankospil. Ved nogle af bordene er snakken godt i gang, og man fornemmer den stigende spænding i luften.
»De tager bankospillet meget alvorligt her,« fortæller Birgitte Otte, mens frivillige pensionister sætter flasker frem på en bar og sælger bankoplader til andre af husets brugere. De fleste ældre har oplevet at miste – ægtefælle, børn, venner og familie – og jo ældre, man bliver, jo større er risikoen for at miste mennesker tæt på. Det er bagsiden ved at leve et langt liv. Og socialt samvær spiller en stor rolle for livskvaliteten, fortæller Birgitte Otte. »Mange ældre mennesker er meget ensomme, og centret giver mulighed for at finde nye bekendte, rejseledsagere og måske endda en livsledsager. Når man går ud af arbejdsmarkedet forsvinder kollegafællesskabet også, og jeg tror, at nogle af brugerne tænker på de andre som nye kolleger,« siger hun. En anden af Birgitte Ottes opgaver er at udse pensionister, som kunne egne sig som holdledere. De fleste af centrets aktiviteter er ledet af frivillige, der også selv er brugere. Og det er som regel brugerne selv, der tager initiativ til at oprette nye aktivitetshold. »Det betyder meget for mig at vise de ældre, der kommer her i centret, respekt, og at de føler sig ligeværdigt behandlet. Det er vigtigt, at de har medbestemmelse,« siger Birgitte Otte.

At dø i en svingom. Når man arbejder med mennesker i pensionsalderen, kommer man ikke uden om dødsfald, sygdom og demens, men det opfatter Birgitte Otte som en naturlig del af jobbet.
»I det her arbejde er man meget bevidst om, at livet har en længde. Og det er pensionisterne også. Jeg hørte forleden nogle af de kvindelige brugere tale om, at det var smart at sætte et mærke på det tøj, man gerne vil begraves i. Det talte de om midt under en fest, og det var ikke trist,« fortæller Birgitte Otte.
Hun synes tværtimod, at hendes arbejde er meget livsbekræftende, for hun føler, at hun er med til at gøre en forskel for de ældre. Så længe de vælger at komme på centret, er der stadig en livsgnist, mener hun.
»Vi har oplevet, at en bruger døde midt på dansegulvet, og jeg tænker, at det var godt, at ambulancen ikke nåede frem i tide til at puste lidt liv i ham, så han i stedet var død efter nogle måneders sygdom. Så hellere dø midt i noget, du holder rigtig meget af,« siger Birgitte Otte.Tirsdagens aktiviteter er ved at være ovre, og Birgitte Otte kan se frem til en onsdag, der er helt anderledes. »I morgen står den blandt andet på stavgang og madlavning, og så er det jo nogle helt andre brugere, der dukker op. Der er mange forskellige opgaver, og mit arbejde bliver aldrig trivielt,« siger Birgitte Otte.

Pædagogisk ældremedarbejder
Birgitte Otte er oprindelig uddannet håndarbejdslærer, men har i høj grad satset på den pædagogiske vinkel i sit arbejdsliv – både i arbejdet med børn i en DUS-ordning (skolefritidsordning i Aalborg Kommune) og siden på Fyensgade-Centret.
Hendes titel er ’aktivitetsmedarbejder’, og hun er den eneste på sin arbejdsplads med en pædagogisk baggrund. I Fyensgade-Centret lægger de stor vægt på det tværfaglige samarbejde, hvor de forskellige faggrupper kan lære af hinanden.