Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
TEMA: HENTET EFTER LUKKETID. Pædagoger. Hvem tænker på det sidste barn
Pædagoger efterlyser, at børns behov for tid med familien bliver sat på dagsordenen, også over for de forældre, der henter sent. Længere åbningstider gavner ikke børnene, lyder det.
Af: Marie Bille
Når daginstitutioner får fleksible og udvidede åbnings­tider, så er det forældrenes og deres arbejdspladsers behov, der tilgodeses, og ikke de børn, som er i daginstitution fra kl. 8 til 17 hver dag, mener flere pædagoger.
»Barnet har ikke brug for en udvidet åbningstid. Det er i forældrenes interesse, eller nærmere i arbejdsgivernes interesse,« siger pædagog Sabina Siestø Shapiro, som mener, at børnenes perspektiv bliver overset i diskussionen om udvidede åbningstider. Selv oplever hun, at nogle børn i forvejen opholder sig i alt for lang tid hver dag i den selvejende daginstitution Langebro i København, hvor hun arbejder.
»Jeg oplever, at børnene har nogle meget lange dage. Det gælder også børn, som ikke er psykisk robuste nok til at klare så lange dage. Det er rigtigt svært at se på og er et dilemma for forældrene, som ikke kan se anden udvej, fordi deres arbejde kræver det af dem,« siger hun.
Hun frygter, at en udvidet åbningstid vil betyde, at forældrene vil få endnu sværere ved at løsrive sig fra kontoret for at hente deres barn om eftermiddagen.
»For nogle forældre er vores åbningstider det sidste bolværk. Når institutionen lukker om et kvarter, bliver det deres sidste undskyldning for at kunne gå fra kontoret,« siger hun.

Farvel fem gange. Pædagoger skal blive bedre til at beskrive over for forældrene, hvad det betyder for barnet at blive hentet som den allersidste. Det mener pædagog Malene Møller Thygesen fra den integrerede institution Søageren i Allerød:
»Det er ofte de samme børn, som hver dag kender den rutine, at de inden for den sidste time skal sige farvel og afbryde måske fem lege, de har gang i, fordi de andre bliver hentet. Man kan se, hvordan de nogle gange bare tager en bil, fordi de tænker: ’Jeg bliver jo hentet som den sidste, så jeg står bare her og nulrer med min bil’.«
»Når man bliver hentet sent, er det jo også udelukket selv at få kammerater med hjem. Derfor spørger de børn ofte alle de andre, for de ved godt, at løbet er kørt, når de selv bliver hentet,« siger hun.

Bedre beskrivelse. Men forældrene kunne gøre meget for deres børn ved at ændre lidt på rutinerne i hverdagen, mener Malene Møller Thygesen.
»Min oplevelse er, at det nogle gange ikke behøvede at være sådan for de børn, der bliver hentet sidst, for forældrene har måske købt ind på vejen eller noget andet. Der kunne vi pædagoger godt komme med en bedre beskrivelse af, hvad det faktisk betyder for børnene,« siger hun.
Den samtale med forældrene er ikke let, men den er vigtig, mener hun.
»Jeg appellerer nogle gange til, at de ­kommer tidligt om morgenen i stedet for. Eller at børnenes hverdag kan blive lidt anderledes en gang imellem. Hvorfor skal det hedde 8 til 10 minutter i 5 hver dag. Kan man gøre noget, så der bliver bare lidt variation en gang imellem?«