Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 22
Pædagogik. Børn er sjove, men man må ikke grine af dem
I dag kan man på latterkurser lære at grine, uden at der er noget at grine af. For pædagoger er det omvendt: De skal ofte holde den alvorlige mine, selv om de er ved at knække sammen af grin.
Af: Kurt Balle Jensen
Børn siger de mest fantastiske ting, og for pædagoger med let til latter kan det være svært at holde ansigtet i de rette folder, når et spontant grin arbejder sig op gennem maven. Børn&Unge har kontaktet en række institutioner, som bekræfter, at pædagoger hver eneste dag kommer ud for disse situationer. De bekræfter også, at pædagoger er meget bevidste om ikke at slippe latteren løs i utide, og at de har opbygget forskellige metoder til at undgå det. Endelig bekræfter de, at pædagoger alligevel falder i nogle gange. For vi er jo kun mennesker, som de siger.
Det er morgen i Børnehaven Østerled i Assens. Et barn er lige ankommet sammen med sin far og har en masse at fortælle. Familien har nemlig været på campingtur, og det har været spændende. »Og så var der pingviner på campingpladsen,« fortæller barnet ivrigt.
Pædagogen smiler. »Pingviner? Er du sikker på, at det var pingviner?«
Faren fortæller, at det var kaniner, og så snakker de lidt om kaninerne.
Jeanette Klausen er pædagog og sprogvejleder i Børnehaven Østerled. Hun og hendes kolleger er ofte udsat for, at børn bruger forkerte ord eller udtaler dem forkert, så de får en helt anden betydning, end det var meningen.
»Det kan være særdeles morsomt, og det kan nogle gange være næsten umuligt ikke at komme til at grine. Sker det, må man lige se, om barnet overhovedet bemærker det, og hvis det er tilfældet, må man sige det, som det er: Jeg synes, du sagde sådan og sådan, men du mener nok sådan og sådan, så barnet forstår, hvorfor det er morsomt. Det vigtige er, at barnet ikke føler sig nedgjort,« siger Jeanette Klausen.

Må ikke rette. Af samme grund mener hun ikke, man skal rette børn ved direkte at sige, at de har brugt et forkert ord, eller at de har udtalt det forkert.
»Man skal passe på ikke at fratage børnene lysten til at lære sproget, og det kan man let komme til, hvis barnet føler sig nedgjort. I stedet kan man gentage det rigtige ord, og man kan gøre det i en sætning, så barnet både hører det rigtige ord og hører det i den rigtige sammenhæng. Forleden sad jeg med et barn og så i en bog, og så pegede barnet på en tegning og sagde: Se, der er en kanel. Så svarede jeg ved at sige, at det er rigtigt, der står en kamel,« siger Jeanette Klausen.
Det betyder ikke, at der aldrig i Børnehaven Østerled gøres opmærksomt på, når ord bruges forkert. Det kommer an på barnet og dets alder.
»Vi retter aldrig de mindste børn, men ved de ældre børn kan vi godt gøre opmærksom på, at de udtaler et ord forkert, og så lære dem det rigtige,« siger Jeanette Klausen.

Her må grines. Inge Anderson er daglig pædagogisk leder i ­Esbjerg Børnegård. Hun tror ikke, man helt kan undgå at grine eller smile på uhensigtsmæssige tidspunkter, men så kan man bruge små tricks, så barnet ikke opdager det.
»Det er vigtigt, at børn ikke føler sig forkerte, så vi kan jo ikke bare grine, selvom det kan være ustyrligt morsomt, hvis børn for eksempel bruger et ord helt forkert. Det er vigtigt at finde en grimasse, der kan passe, men på den anden side er vi jo kun mennesker, og det kan være umuligt ikke at trække på smilebåndet. Så må man hurtigt tage hånden op for munden, kort vende ryggen til eller måske række ud efter noget, så man afleder opmærksom­heden. Bagefter kan man få grinet af i børnefrit område, måske sammen med kollegerne på personalestuen,« siger hun.
På Esbjerg Børnegård indgår situationer, hvor børn er ufrivilligt morsomme, i de almindelige pædagogiske overvejelser i dagligdagen. Det er dermed noget, der bliver snakket om blandt pædagogerne, specielt når situationerne opstår. Det handler nemlig ikke kun om, hvordan man undgår at grine på de forkerte tidspunkter.
»Det handler også i nogle tilfælde om at vejlede barnet. Ofte har de lige opfanget et ord og kommer så til at bruge det forkert. Hvis det sker gentagne gange, må vi forklare barnet, hvad ordet betyder, og hvordan det skal bruges. Dermed kan det indgå naturligt i læringen i dagligdagen,« siger Inge Anderson.
Tine Bøjesen Andersen er souschef i Broskolens SFO i Korsør. Her er der mange børn af anden etnisk baggrund end dansk, og det kan afspejle sig i måden, sproget bruges på. »Nogle af børnene kan vende rundt på ord og sætninger på en måde, så man normalt vil trække på smilebåndet. Men det er hverdag for os, og selvom en sætning kan lyde komisk, er det en selvfølge, at vi hverken smiler eller griner af børnene. Til gengæld kan vi jo godt gøre vort til, at børnene siger det rigtigt næste gang. Hvis et barn for eksempel vil sige: ’Hvad er klokken?’ og i stedet siger ’Hvad klokken er?’, lader vi være med at rette barnet. I stedet gentager vi sætningen rigtigt,« siger Tine Bøjesen Andersen.

Det kan dog ske. Pædagogerne handler ud fra den anerkendende pædagogik, uanset hvilke børn der fjumrer rundt med sproget.
»Det betyder, at vi hverken retter på børnene eller griner, når de kommer til at sige noget, der er utilsigtet morsomt. Men selvfølgelig kan det ske, at man alligevel kommer til at grine, og i sådanne situationer er det vigtigt at forklare barnet, hvorfor man grinede, og det forstår børnene som regel godt. Faktisk kan de jo også nogle gange komme til at grine af os voksne, når vi siger eller gør noget sjovt,« fortæller Tine Bøjesen Andersen.