Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 23
Indskoling: Hvad kan du?
På Årby Skole ved Kalundborg har pædagogerne fra fritidsordningen fået etableret et velfungerende samarbejde med lærerne om de yngste børn. Gennembruddet kom den dag, lærerne bad pædagogerne definere deres faglighed
Af: Steffen Hagemann
Den pædagogiske faglighed er væk. Solveig Hansen, leder af skolefritidsordningen på Årby Skole, hiver store mapper ned fra hylden i sit lille kontor og kigger forgæves i dem.
»Hvor er det henne,« spørger hun sig selv.
»Tjek lige, om det ligger på computeren,« siger hun så til en pædagog, der sidder ved computeren. Der er den heller ikke.
Det er lidt mærkeligt, at fagligheden sådan er væk, for hvis der er noget, de otte ansatte på Årby Skolefritidsordning er stolte af, så er det deres faglighed. Det er nemlig den, de har brugt som murbrækker i samarbejdet med lærerne på Årby Skole - en lille landsbyskole, der har omkring 250 elever fra børnehaveklasse til 7. klasse i to spor. Så effektivt, at forskellen mellem de to faggrupper på mange områder næsten er væk.
»I dagligdagen snakker vi ikke om, hvorvidt det er en lærer eller en pædagog. Der hedder det Marlene og Dennis,« siger Solveig Hansen, 48 år og leder af SFO'en i otte år.
Det er nu ikke så slemt, at den pædagogiske faglighed er væk. For det er ikke den praktiske udgave, Solveig Hansen leder efter. Det er to A4 ark, hvor pædagogerne i SFO'en har beskrevet deres faglighed.
Endelig dukker de eftersøgte papirer op i en mappe, og Solveig smutter ned til kopimaskinen for at tage en kopi til journalisten.

Skelsættende. I dag er de to stykker papir ikke så vigtige, som de har været, for nu er pædagogernes faglighed indarbejdet i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det var ikke tilfældet, da Årby Skole i 1997 opfordrede SFO-pædagogerne til at deltage aktivt i indskolingen, erkender Solveig Hansen.
»Da vi startede samarbejdet, så sagde lærerne: "Hvad kan I? Hvorfor skal I være med? Hvad kan I, som vi ikke kan?" Og det havde vi faktisk svært ved at udtrykke,« fortæller Solveig Hansen, der satte sig for, at pædagogerne skulle finde et godt svar.
Til næste møde med lærerne vendte pædagogerne så tilbage med de to A4 ark, der klart beskrev, hvad pædagogerne i Årby Skolefritidsordning kan.
For Søren Kæstel, nyudnævnt skoleleder, var det en skelsættende begivenhed i udviklingen af samarbejdet mellem de to faggrupper.
»Det var afgørende for, at det her er blevet et godt projekt. Hvis du står som en person med en lang pædagogisk uddannelse bag dig, og du ikke kan sætte ord på din faglighed, så giver det dig også en svagere position, når du går ind i et samarbejde. "Hvornår er det, jeg skal tage dig rigtig alvorligt? Hvornår er det, du ved, hvad du snakker om?" "Ja, men det ved jeg ikke lige". Men da pædagogerne fik defineret deres faglighed, så fik de sat gang i en god spiral,« mener Søren Kæstel, 36 år.
»Når fagligheden er på plads, så opfører du dig som fagligt stærk, argumenterer som fagligt stærk, får anseelse som fagligt stærk. Det bliver også sjovere at gå på efteruddannelseskursus og komme hjem med nogle nye ideer, for så hører folk efter, hvad du siger. Det er ikke bare sådan, at du har været ude og dandere den i en uge. Du kommer hjem med noget nyt, som du har sat i en faglig ramme,« siger Søren Kæstel.
Han fremhæver også, at de ansatte på Årby Skole og fritidsordning på grund af den stærke faglighed er meget åbne for nye ideer.
»Lige pludselig tør man træde nye veje. Jeg er helt pjattet med at arbejde med folk med selvtillid. Man kan tillade sig at smide nogle bolde i luften som ledelse, og der er også en masse bolde, der kommer op nedefra,« siger Søren Kæstel.

Store klasser. Årby Skole har lavet en helhedsskole, hvor børnene i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse har 25 timers undervisning om ugen. Skolen er to-sporet, men der findes ikke A og B klasser her. Klasserne er nemlig slået sammen, og det er klasselokalerne også blevet.
Søren Kæstel viser det lokale frem, som var det første, der blev lavet ved at rive en skillevæg ned. For at sikre sig lidt fortrydelsesret brugte man dengang en del penge på at få monteret en foldedør, så lokalet kunne deles op, hvis det skulle være nødvendigt.
»Men den har vi faktisk aldrig brugt,« erkender Søren Kæstel.
De andre lokaler i indskolingen har da heller ikke foldedør, for ideen med at lave en stor klasse i stedet for to små er en succes.
Med store klasser er der hele tiden to lærere på klassen, og samtidig lægger en pædagog nogle timer på hvert klassetrin. Pædagogen er fast tilknyttet en klasse, men timetallet varierer: 12 timer i børnehaveklassen, 10 timer i 1. klasse og otte timer i 2. klasse. Efter sommerferien er det også planen, at der skal en pædagog med i 3. klasse nogle timer om ugen.
Skoledagene er typisk delt op, så børnene har "Læs, skriv og regn" på skemaet om formiddagen, mens der er værksteder over middag.
Marlene Næsgaard er pædagog og fast tilknyttet 1. klasse.
»Jeg er fortrinsvis med over middag. Om formiddagen, hvor det meget er det boglige, der er jeg sjældent med. Men jeg er med en hel dag om onsdagen, når vi har idræt, og i værkstederne,« fortæller Marlene Næsgaard, 37 år, som for fem år siden var den første pædagog, der blev fast tilknyttet en børnehaveklasse. Den klasse fulgte hun op til 2. klasse, og sidste år begyndte hun forfra med en børnehaveklasse.

Stærk position. Det er en fordel, at pædagogen går med fra børnehaveklasse til 1. klasse, påpeger Søren Kæstel:
»Så får vi ikke to gange skolestart, hvor det ene skolestartschok kommer, når de kommer ind ad døren til børnehaveklassen, og det næste kommer, når de mister deres højtelskede børnehaveklasseleder og skal op og have nogle lærere. De får en mere glidende overgang, for der er stadig en person, som de kender godt, som har været med i deres hverdag, der går med videre, nemlig pædagogen. Det er en tryghed for børnene, og det er også en tryghed for læreren,« siger Søren Kæstel.
Marlene Næsgaard, der nu to gange er rykket med op i 1. klasse, er også glad for den ordning.
»Vi holder mange forberedende møder, lærere og pædagog, og gennemgår alle børnene, som jeg kender dem. Og så er jeg selv med i 10 timer hver uge, så børnene kender mig og er tryg ved mig. Det har lærerne været utrolig glade for de første to-tre måneder. Så overhaler de mig, fordi de er der meget mere. Men de første par måneder, der er det altså guld værd, at vi har en, der kender børnene,« siger Marlene Næsgaard.
Ud over at børnene har gavn af et kendt ansigt i 1. klasse, har pædagogerne også stor gavn af den ordning, fremhæver Søren Kæstel:
»Det giver naturligvis også en stærkere position til pædagogen, når pædagogen skal ind i lærerteamet, for pædagogen er den, der kender børnene bedst. Dermed kan pædagogen, som ellers kan have svært ved at slå sig fast i et samarbejde med nogle lærere, starte med en styrke,« siger Søren Kæstel
De pædagoger, som ikke er fast tilknyttet en klasse, har også deres faste gang i indskolingen. De pædagoger, der åbner institutionen om morgenen, går nemlig med i skolen om formiddagen, fortæller Solveig Hansen:
»Så er man tilknyttet et klassetrin, der hvor behovet er størst, men man er der på den måde, at man tager de børn, der har størst behov for støtte lige præcis den dag,« siger Solveig Hansen.

På tæerne. For at fremme samarbejdet er teammøderne, hvor pædagoger og lærere planlægger og snakker børn, lagt midt på dagen.
»Så der ikke er nogen, der skal vente på hinanden,« som Solveig Hansen siger.
»Lærerne gider ikke at gå og vente på, at pædagogerne bliver færdige i fritidsordningen. Så nu har de en time om ugen, lige når skolen er slut, hvor pædagogen går fra og mødes med sine lærere. Det har skabt ro og fred, hvor man kan få muligheden for at få snakket tingene igennem,« siger Solveig Hansen.
Teammøderne er også det sted, hvor fagligheden for alvor skal stå sin prøve, understreger Marlene Næsgaard.
»Man skal fagligt være på tæerne for ikke at blive tromlet lidt over af, at nogle lærere lynhurtigt sidder og planlægger, hvordan et skema skal se ud, "for sådan plejer vi at gøre". Så det gælder om at indsparke ideer til, at selv om vi har matematik, så kan vi sagtens lave en cykelbane nede i skolegården og bruge tre timer på det. For jeg kan godt se, hvordan man kan smide noget matematik ind i det,« siger Marlene Næsgaard.
»Når jeg får nogle ideer til, hvad jeg synes, vi bør lave, så skal jeg også være på tæerne til at gennemføre det selv, fordi ellers kan man hurtigt komme til at drukne i det samarbejde,« understreger Marlene Næsgaard.

Selvvalgt helhedsskole. En væsentlig faktor i helhedsskolens succes på Årby Skole er også, at det ikke er kommunalpolitikerne, der har bestemt, at skolen skal lave indskoling på en bestemt måde, påpeger Søren Kæstel:
»Det er en hurdle, hvis man får pålagt ovenfra, at der skal laves helhedsskole. Så er der ikke umiddelbart forståelse for, at det kræver noget hjerteblod og noget ekstra i den første tid. Så går man ikke længere, end man absolut skal efter ens arbejdstidsplan,« siger Søren Kæstel.
Og det har været nødvendigt at arbejde ekstra, fastslår Marlene Næsgaard:
»Det første halve års tid måtte man lige glemme at skrive nogle timer på for den tid, man bruger til forberedelse. Man lever hernede, ellers kan det ikke hænge sammen. Og når du er hjemme, bruger du også tiden til at planlægge og tænke på det,« siger Marlene Næsgaard.
Men den ekstra tid er godt brugt, mener Søren Kæstel:
»Der er kommet en belønning i den anden ende, hvor man har en større jobtilfredshed og en større indflydelse på sin egen arbejdsdag.«
Der har også været en risiko ved selv at give sig i kast med helhedsskolen på egen hånd, påpeger Søren Kæstel:
»Når vi har udvidet skole og helhedsskole, så sidder vi i virkeligheden og saver i den gren, vi sidder på. For hvis der er 15-20 forældre, der melder deres børn ud af fritidsordningen, så har SFO ikke ressourcer til at lægge de timer i indskolingen, som gør den her model god,« siger Søren Kæstel.
»For mig at se er det et kvalitetsstempel af vores SFO-tilbud, at der er så mange, der holder fast i den, selv om det er et reduceret antal timer,« fastslår skolelederen.
Fritidsordningen dækker helt op til fjerdeklasse og har lige nu 93 børn indskrevet ud af knap 140 børn.

Ansvar for undervisning. Selv om samarbejdet er tæt, så er rollerne alligevel klart fordelt, understreger Marlene Næsgaard:
»Jeg har et personligt og pædagogisk ansvar for, at børnene har det godt, mens de er her. Men når der skal proppes noget mere struktureret, noget aktiv læring i dem, så giver jeg en hånd med, men jeg har ikke noget ansvar for, om de også får fat i det,« siger Marlene Næsgaard.
»Det er 100 procent lærerne, der står for undervisningsansvaret,« tilføjer Solveig Hansen.
»Og det går vi og griner lidt af: "Åh nej, nu kom jeg til at sige noget, børnene kunne lære noget af",« siger Marlene Næsgaard.

Den lille forskel. Hun er med i gymnastikundervisningen hver onsdag, og der bliver forskellen på pædagoger og lærere meget tydelig. Marlene Næsgaard kan godt finde på at dele idrætshallen op i tre, så de i den ene ende spiller fodbold, i den anden hockey og i midten kan der være en ridebane og plads til andre smålege.
»Gymnastiklærerne får det dårligt, når de har været med derovre et par gange. "Det er jeg godt nok for meget idrætslærer til", siger de. De vil have noget mere struktur på. De har det ikke godt med de børn, der bare går rundt fra det ene til det andet i løbet af de tre timer. Og det er fint nok, for de har ansvaret for idræt,« siger Marlene Næsgaard, der selv har en lidt anden tilgang til idræt.
»Er det mig, der skal planlægge, så har jeg det ganske fint med, at vi hiver 40 unger derover, og så kan de få lov til at lege. Bare de rører sig, så er det fint med mig,« siger Marlene Næsgaard.
Hun opstiller følgende ganske simple spilleregler, for at samarbejdet mellem lærere og pædagoger kan fungere:
»Kravene til lærerne er: 1: La' vær' at vær så firkantede. 2: I bliver nødt til at give lidt af jer selv for at få det til at fungere. Og kravene til pædagogerne: 1: I bliver nødt til at være mere strukturerede og med til at planlægge i skemaer. 2: Vær faglige,« fastslår Marlene Næsgaard.

Pædagogens faglighed
Pædagogerne på Årby Skolefritidsordning fik et løft, da de skriftligt formulerede deres faglighed og fremlagde den for lærerkollegiet.
Her er et par uddrag:
"Pædagogens ressource er at se/støtte barnets hele udvikling, blandt andet udvikling af livsværdier og kompetencer. (...) Det gør vi ud fra et helhedssyn, der inddrager alle de facetter, der påvirker det enkelte barn."
"En af fritidspædagogikkens opgaver er at organisere rum og sikre, at barnet indgår i selvorganiserede lege og aktiviteter."
"Pædagogens faglighed, når der tales om læring og støtte til denne, består i erfaringer med og det professionelle kendskab til de frie aktiviteter og de muligheder for indirekte læring og udvikling, som ligger her."
"Den kvalificerede fritidspædagogik kan beskrives ved, at der er plads til alle børn uanset deres evner, og alle børn skal opleve, at de er værdsatte og værdifulde for andre."
"Meningen er ikke at gøre pædagogikken til en slags tilbehør til skolen. Den er værdifuld i sig selv. Det pædagogiske arbejde består i at støtte den enkeltes personlige udvikling ved at forholde sig til hele den sociale sammenhæng i den enkeltes liv."