Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 03
Kunderne kom ikke
CVU'erne forventede at tjene store penge på efteruddannelse, men indtjeningen er udeblevet. Kommunerne har ikke råd til at sende pædagoger og lærere på kursus. Det er gået hårdt ud over CVU'ernes pengepung og kan i sidste ende forringe efteruddannelsen.
Af: Mikkel kamp
Hvert år sender CVU'erne kursukataloger på størrelse med IKEAs møbelkatalog ud til pædagoger, lærere og sygeplejersker. Men omkring halvdelen af kurserne bliver aldrig til noget. Amter og kommuner har enten ikke råd eller vælger at bruge pengene på noget andet end at opkvalificere de ansatte. Bodil Andreasen, lektor på Viborg Seminarium, forstår ikke prioriteringen.
"Pædagoguddannelsen er så bred, at der er behov for efteruddannelse. Kravene i daginstitutionerne bliver mere og mere komplekse, så pædagogerne er nødt til løbende at blive fagligt opkvalificeret og ajourført med nye regler. Sådan er det jo også i det private erhvervsliv. Hvis Citroën producerer en nye model, er der jo ikke nogen tvivl om, at firmaets mekanikere skal på kursus," siger lektoren, der også er næstformand i Magisterforningens seminarieafdeling.
Det er ikke kun pædagogernes faglige udvikling, der lider under kommunernes manglende lyst til at bruge penge.
Det går også ud over CVU'ernes økonomi. De står og mangler de penge, de havde forventet at tjene. I sidste ende risikerer det at gå ud over kvaliteten af de kurser, der bliver oprettet, mener Bodil Andreasen.
"Det er dristigt at sige, at f.eks diplomuddannelserne er blevet dårligere. Der er ikke tilstrækkeligt mange, der har gennemført dem til, at man kan vurdere det helt sikkert, men jeg er bekymret for kvaliteten," siger hun.
"Når man konkurrerer på prisen, er det et spørgsmål om, hvor meget undervisningstyngde man kan tilbyde. Det dyre er jo lærerlønninger. Hvis den del, der handler om faglighed, skæres ned til det, der er råd til, når kurset skal have en lav pris, er der fare for kvaliteten," siger Bodil Andreasen.

Samspilsramte. Knud Munksgaard, formand for CVU'ernes rektorforsamling, bekræfter, at salget af efteruddannelse langt fra er gået som forventet.
"Timingen for CVU-projektet var uheldig. Vi på de pædagogiske CVU'er er samspilsramte, når det handler om efteruddannelse. Samtidig med at vi kom med de nye tilbud, blev der sparet meget på kommunernes og amternes budgetter. Det betyder, at der ikke er kommet så mange på diplomuddannelserne. Det har haft konsekvenser, selvom det er svært at sige, om det lige præcis er den manglende efterspørgsel, der har ført til afskedigelser på seminarierne. Men CVU'erne har ihvertfald ikke fået den medarbejderforøgelse, vi håbede," siger han. Til gengæld mener han ikke, at kurserne bliver dårligere.
"Jeg tror ikke, at konkurrencen er gået ud over kvaliteten, men pris og kvalitet hænger jo sammen, og det bliver nødt til at være rentabelt," siger han. Derfor er flere CVU'er igang med at tilpasse udbuddet af kurser til det, kunderne vil have. Istedet for at CVU'erne sender kataloger ud og venter på, om der er nogen, der vil på deres kurser, går de nu i dialog med for eksempel kommunerne. På den måde slipper CVU'erne for bruge tid og penge på at udvikle kurser, der ikke bliver til noget, og kommunerne får, hvad de vil have. Men der er også andre indtjeningsmuligheder. Ifølge Knud Munksgaard er flere kommuner interesserede i at oprette videnscentre, og det er en mulig opgave for CVU'erne. Han er også optimistisk med hensyn til at få mere gang i diplomuddannelserne igen.
"Der kommer en vækst. På sigt kan man ikke spare på efteruddannelse. Hvis man ikke udvikler, går det hele i stå. Man er simpelthen nødt til at få sine medarbejdere up to date," siger han.