Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 15
EU-Parlamentsvalg: EU er også vigtig for pædagoger
Regler og direktiver fra EU overtrumfer danske love og overenskomster. Det folkevalgte EU-parlament kan blokere direktiverne, og valget den 7. juni er således afgørende for danske lønmodtageres fremtid.
Af: Jesper Nørby
Det kan godt være, at ikke alle landets pædagoger har mærket det, men EU har for længst sparket døren til den danske institutionshverdag op, så vindene fra Bruxelles blæser direkte ind på rød stue.
Den Europæiske Union har bestemt en lang række regler og direktiver, som dikterer din arbejdsdag, og som fastsætter, hvad der skal stå i din overenskomst.
De mange direktiver, som EU vedtager, implementeres i Danmark og de andre EU-landes nationale love. Før direktiverne skal vedtages som love i det danske folketing, skal de godkendes i det folkevalgte Europa-Parlament.Og netop Europa-Parlamentet har mulighed for at blokere de forslag til direktiver, som fremsættes i EU.
Derfor kan udfaldet af EU-parlamentsvalget den 7. juni få afgørende betydning for, hvilke direktiver, pædagoger og andre danske lønmodtagere kommer til at leve med fremover.

EU bestemmer reglerne. For at EU kan sikre 'arbejdskraftens frie bevægelighed', skal reglerne på en lang række områder være ens medlemslandene imellem. Det er grunden til, at EU fremsætter en lind strøm af forskellige direktiver.
EU har blandt andet fastsat regler for arbejdstid, forældreorlov, deltidsansættelser, arbejdsmiljø og indretning af arbejdspladser.
De regler, som EU vedtager, skal også gælde i Danmark, og når det handler om forhold på arbejdsmarkedet, bliver de ofte implementeret via overenskomsterne.
Det fortæller Trine Pernille Larsen, ekspert i EU's arbejdsmarkedspolitik og adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.
"Det bliver mere ufleksibelt. Når man læser en overenskomst, er direktiverne i et vist omfang direkte oversat. Det skaber i nogle tilfælde fortolknings problemer, når tingene skal oversættes til praksis, da EU-reglerne ofte er skrevet på en anden måde" siger hun.
EU-reglerne kan dog være gavnlige for lønmodtagerne, påpeger Trine Pernille Larsen.
"På nogle områder har direktiverne løftet lønmodtagernes rettigheder," siger Trine Pernille Larsen og henviser til, at EU blandt andet har vedtaget regler, som sikrer ansatte med en lav arbejdstid eller kort ansættelseskontrakt bedre forhold med hensyn til optjening af dagpenge og andre sociale ydelser. Denne regel var vigtig for pædagoger ansat på deltid, eftersom de nu kunne optjene ret til pension, fuld løn under barsel ved færre arbejdstimer, end de kunne under den hidtidige danske lov.

Mindre til forhandling. Søren Kargaard, der er international konsulent i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), som BUPL er med i, påpeger ligesom Trine Pernille Larsen, at EU-direktiverne har indflydelse på pædagogernes overenskomster.
"EU-direktiverne medfører, at nogle af de ting, som parterne traditionelt har forhandlet sig frem til i Danmark, nu fastsættes som lov," siger han.
Da EU-Parlamentet kan blokere forslag, som kan være skadelige for danske lønmodtagere, forsøger FTF sammen med den europæiske hovedorganisation ofte at gøre parlamentets medlemmer opmærksomme på EU-forslag, som kan være skadelige for lønmodtagernes rettigheder.
Et eksempel er tjenesteydelsesdirektivet, eller 'Bolkestein-direktivet', opkaldt efter den daværende hollandske kommissær Frits Bolkestein, som stod bag forslaget.
Bolkesteins forslag indeholdt en bestemmelse om et 'oprindelseslandsprincip', som ville medføre, at arbejdere fra for eksempel Rumænien kunne arbejde i Danmark til rumænsk løn og på rumænske overenskomster. Parlamentet blokerede forslaget, og i dag skal man arbejde under de overenskster, der er i det land, hvor man arbejder.
Valget er afgørende. Søren Kargaard (FTF) fortæller, at en stor del af dansk politik tager udgangspunkt i bestemmelser fra EU, og at valget til parlamentet kan få afgørende betydning for organisationens medlemmer - herunder pædagogerne.
"Mange folk siger 'det er da et underligt parlament, når det ikke engang kan fremsætte lovforslag'. Men jeg synes, at valg til Europa-Parlamentet er vigtigere end folketingsvalg. For EU sætter dagsordenen for, hvad der bliver diskuteret i Folketinget," siger han.
Ifølge Søren Kargaard er udfaldet af Europa-parlamentsvalget vigtigt, eftersom parlamentets politiske sammensætning får indflydelse på, hvilke EU-forslag der bliver blokeret, og hvilke der får lov til at slippe igennem. Hvis man vil have indflydelse på udviklingen, er det derfor vigtigt at gøre sin stemme gældende, påpeger han.
"Et liberalt og markedsorienteret parlament er naturligvis mere positivt stemt over for det indre marked end for eksempel et socialistisk parlament."


Parlamentet er vagthund
Det folkevalgte Europa-Parlament kan ikke selv fremsætte forslag til diretiver. Til gengæld kan det blokere forslag fra EU-Kommissionen. Desuden kan parlamentet afsætte Europa-Kommissionen ved at fremsætte et mistillidsvotum. Denne mulighed benyttede parlamentet sig af i 1999 efter en række sager, hvor EU-kommissærer havde svindlet med EU's midler.
Parlamentet består af medlemmer fra de 27 medlemslande, som vælges for en periode på fem år. I forbindelse med valget den 7. juni bliver antallet af parlamentsmedlemmer skåret ned fra 784 til 736. Danmarks hold går i den forbindelse fra 14 til 13 medlemmer. Landenes andel i antallet af medlemmer bestemmes efter antallet af indbyggere.

Kommissionen er kaptajnen
EU-kommissionen, består af 27 kommissærer - et fra hvert medlemsland. I øjeblikket er tidligere fødevareminister Mariann Fischer-Boel (V) Danmarks EU-kommissær.
EU-Kommissionen skal varetage den Europæiske Unions interesser og sørge for, at medlemslandene håndhæver EU-lovgivningen. Desuden kan Kommissionen fremsætte forslag til EU-direktiver. Kommissionen holder til i Bruxelles.

Ministerrådet bestemmer
EU's ministerråd er EU's centrale beslutningsorgan. Rådet består af nationalstaternes ministre inden for de relevante områder. For eksempel består EU's landbrugsråd af medlemslandenes landbrugsministre.
Ministerrådet er ikke det samme som Det Europæiske Råd, der består af medlemslandenes regeringschefer og mødes to-fire gange om året for at fastlægge EU's overordnede retningslinier.

Et direktiv fødes
Fra europæisk forslag til dansk lov.
EU-Kommissionen fremsætter et forslag til et direktiv. Det er Kommissionen, der har initiativretten i EU og derfor altid den, der fremsætter forslagene. Selvom parlamentet og Ministerrådet ikke kan fremsætte forslag, kan de dog godt sende opfordringer til Kommissionen om nye initiativer.
Forslaget behandles i både parlamentet og Ministerrådet. Det er her, parlamentet har mulighed for at blokere. Hvis et forslag blokeres, kan der foretages ændringer, så det - måske - kan vedtages i en ny form.
Når direktivet er blevet vedtaget i EU, skal det implementeres i den pågældende danske lov. Fremgangsmåden her er den samme som ved hvilket som helst andet dansk lovforslag med tre behandlinger i Folketinget. Den eneste forskel er, at lovforslaget er kommet på foranledning af EU.
Partier, interesseorganisationer med videre bliver hørt, og lovforslaget bliver tilpasset, så Folketinget kan blive enige om at vedtage det.

Se også:
EU-valget er også pædagogernes valg
I forbindelse med valget til Europa-parlamentet søndag den 7. juni, har Børn&Unge stillet partiernes spidskandidater tre spørgsmål om emner, som angår EU og pædagogernes arbejdsliv. Se kandidaternes svar