Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FOLKETINGSVALG. Det vil partierne
Børn&Unge har spurgt de partier, der stiller op til folketingsvalget 18. juni 2015, om deres holdninger til politik for børn, unge og pædagoger. Kun Kristendemokraterne har ikke ønsket at svare. Svarene er modtaget via mail, så der har ikke været mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Her får du partiernes svar, som de selv har ønsket at formulere dem. Der kan være redigeret i besvarelser, som var længere end aftalt.
Af: Vibeke Bye Jensen
1. Skal der indføres minimumsnormeringer?
Socialdemokraterne: Hverken eller.’Socialdemokraterne er optaget af at sikre en ordentlig normering i vores dagtilbud. Derfor har vi afsat 750 mio. kr. om året til bedre kvalitet og højere normeringer. Men vi har ikke et forslag om en fast normering’.
Venstre: Nej.’Vi er bange for, at det ville blive alt for rigidt, hvis Christiansborgpolitikere skulle bestemme, hvordan man disponerer sine ansatte ude i den enkelte institution’.
Dansk Folkeparti: Ja. ’Vi er positive over for at kigge på minimumsnormeringer i daginstitutionerne, da vi har set, at det går ud over børnenes udvikling i nogle institutioner, når der er for få voksne. Institutioner med bedre normering kan dog lovligt reducere denne, hvis der er indført minimumsnormeringer.’
SF: Ja. ’Det skal gøres muligt for kommunerne at ansætte så mange voksne, at der fremover vil være tre børn pr. voksen i vuggestuerne og seks børn pr. voksen i børnehaverne. SF vil afsætte 2 mia. til flere voksne i vores daginstitutioner. Det gør det muligt for kommunerne at ansætte 5.000 flere voksne, så målet kan nås’.
Enhedslisten: Ja. ’Børn skal sikres ret til voksentid og brug af voksenkontakt. Minimumsnormeringer vil sikre, at der er tid til både nærvær og til at lave god sprogstimlering og udvikling af børnene. Minimumsnormeringer er den bedste måde at sikre, at de penge, der bliver afsat til kvalitet, også går hertil’.
Radikale Venstre: Nej. ’Normeringerne er ikke gode nok i dag. Men vi tror på det kommunale selvstyre og støtter derfor ikke stive minimumskrav. Men normeringerne skal være bedre, og kvaliteten skal op. Derfor har vi prioriteret 750 mio. kr. årligt i de kommende år til bedre dagtilbud og flere pædagoger’.
Det Konservative Folkeparti: Nej. ’Vi går ikke ind for minimumsnormeringer i daginstitutioner, fordi det vil tage ansvarsfølelsen fra den enkelte leder. Vi frygter, at opfylder man bare mnimumsnormeringen, mener man at have gjort det, man skal. Vi går ikke ind for at umyndiggøre daginstitutionernes ledelse. Det er godt, at udfordringer med normeringer bliver løst på lokalt niveau’.
Liberal Alliance: Ja. ’Alle institutioner bør opgøre et tal for normering, så forældrene selv kan vælge’.
Alternativet: Ja. ’Vi ønsker, at der er voksne nok til at være sammen med og skabe liv, lyst og leg med ungerne – ikke blot voksne, der er der for at dokumentere, at der skabes læring. Men nærværende og engagerede voksne’.

2. Skal andelen uddannede pædagoger sættes op i daginstitutionerne?
Socialdemokraterne: Ja. ’Ja, derfor har regeringen afsat penge til, at der kan ansættes flere pædagoger.’
Venstre: Nej. ’Nej, det skal vi ikke blande os i. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte serviceniveauet og sikre, at daginstitutionerne drives bedst muligt til gavn for børnene’.
Dansk Folkeparti: Hverken eller. ’Det bør være op til den enkelte kommune og institutionsleder at vurdere, hvordan fordelingen af pædagoger og pædagogmedhjæpere skal være i institutionen’.
SF: Ja. ’Som udgangspunkt ja, men SF har afsat 2 mia. til flere voksne, der både kan være uddannede og ufaglært personale. Det er den enkelte daginstitution/kommune, der har ansvar for at ansætte det personale, som kan løfte de pædagogiske opgaver, så fagligheden er i orden’.
Enhedslisten: Ja. ’Men der skal stadig være medhjælpere og pædagogiske assistenter, da disse faggrupper også bidrager med meget’.
Radikale Venstre:Ja. ’Personalets faglige kvalifikationer er afgørende for daginstitionernes evne til at arbejde med børnenes udvikling og bidrage til, at de får lige muligheder i livet, uanset deres sociale baggrund’.
Det Konservative Folkeparti: Nej, ’Vi mener, at den enkelte daginstitution er bedst til at afgøre, hvilken sammensætning af personale man ønsker’.
Liberal Alliance: Ja. ’Efter svensk forbillede skal den enkelte institution kunne sætte uddannelseskrav, hvorefter forældre kan vælge det niveau, der er ønskeligt for dem’.
Alternativet: Ja. ’Det er vigtigt med uddannet personale’.

3. Skal pædagogisk arbejde dokumenteres mere?
Socialdemokraterne: Nej.
Venstre: Hverken eller. ’Pædagoger skal bruge mere tid med børnene og mindre tid på papirarbejde. Men vi ser gerne en større evidens på det pædagogiske område, så længe det kan gøres smartere og ikke på en måde, der øger papirarbejdet’.
Dansk Folkeparti: Nej. ’Som udgangspunkt mener vi ikke, at der er behov for yderligere dokumentation af det pædagogiske arbejde’.
SF: Nej. ’Dokumentation skal være meningsfuld i det pædagogiske arbejde. Vi skal have mindre unødig dokumentation, som ikke bidrager til det pædagogiske arbejde og kommer børnene til gode’.
Enhedslisten: Nej. ’Personalet i daginstitutioner bruger alt for meget tid på unødvendig dokumentation, det tager tid væk fra kerneopgaven, nemlig børnene. Samtidig er kravene til dokumentation et udtryk for en helt unødig mistillid til personalet’.
Radikale Venstre: Nej. ’Vi skal dokumentere bedre, men ikke mere. I mange kommuner er der brug for at skære ned på selvopfundne dokumentationskrav og bureaukrati. Dokumentation skal understøtte det
pædagogiske arbejde – ikke stjæle tid fra det’.
Det Konservative Folkeparti: Nej. ’Vi mener, at pædagoger skal dokumentere alt for meget i dag. Vi ønsker at pædagoger skal bruge mere af deres arbejdsdag sammen med børnene’.
Liberal Alliance: Nej. ’Der skal allerede dokumenteres for meget’.
Alternativet: Nej. ’Vi skal ikke kontrollere og dokumentere. Børnelivet skal fyldes med liv, lyst og leg, og ikke være en målstyret barndom. Vi skal kunne gå i skoven, fordi det er skønt – og ikke fordi det er en del af en grovmotorisk og sanseintegrerende læringsplan. Vi tror på, at ansvaret løftes, når man får det!’.

4. Skal pædagogerne stå for mere undervisning i skolen?
Socialdemokraterne: Hverken eller. ’Med de nye rammer for folkeskolen kommer pædagoger til at spille en større rolle i folkeskolen, hvor de kan indgå i understøttende undervisning, men vi har ikke planer om, at pædagoger skal overtage
lærernes arbejde’.
Venstre: Nej. Pædagoger skal ikke stå for mere undervisning i skolen. Undervisningen i skolen skal så vidt muligt varetages af uddannede folkeskolelærere’.
Dansk Folkeparti: Hverken eller. ’Som udgangspunkt bør undervisningen i folkeskolen varetages af folkeskolelærere, men andre kompetencer kan naturligvis også være relevante’.
SF: Nej. ’Pædagoger skal lave pædagogisk arbejde, og lærere skal undervise. Men undersøgelser viser, at samarbejdet kan blive bedre, således at der bliver større respekt for den pædagogiske faglighed, bl.a. i den understøttende undervisning, men også ved brug af to voksne i flere timer’.
Enhedslisten: Nej. ’Pædagogernes og lærernes faglighed skal supplere hinanden i folkeskolen.’
Radikale Venstre: Nej. ’Pædagogerne skal have en mere central rolle i skolen – det følger naturligt af folkeskolereformen. Men det skal ske i samarbejde med lærerne. Det er forskellige fagligheder med forskellige styrker og perspektiver. Vi har brug for begge – og for at de kan samarbejde’.
Det Konservative Folkeparti: Nej. ’Det Konservative Folkeparti ønsker, at mere uddannet personale skal stå for undervisningen i skolen. Pædagoger har ikke de samme færdigheder i didaktik og læring, som lærere har’.
Liberal Alliance: Nej. ’Faguddannede lærere skal stå for undervisningen. Faguddannede pædagoger skal varetage pædagogiske opgaver’.
Alternativet: Hverken eller. ’Det er godt at tænketværfagligt – det vil styrke indskolingen. Hvordan det skal tænkes, skal der indsamles forslag om fra hverdagspraksis’.

5. Skal den offentlige sektor være større?
Socialdemokraterne: Ja. ’Lars Løkke Rasmussens nulvækst vil betyde færre offentligt ansatte og mindre til velfærd. Socialdemokraterne vil en anden vej. Vi ønsker en beskeden vækst i det offentlige forbrug, så vi år for år kan investere i vores daginstitutioner, sundhed og ældreomsorg’.
Venstre: Nej. ’Den offentlige sektor har en passende størrelse, mens regeringens mål er at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større. De penge, som regeringen vil bruge på at gøre den offentlige sektor større, vil vi investere i private arbejdspladser’.
Dansk Folkeparti: Hverken eller. ’Den offentlige sektor skal hverken være større eller mindre – men inden for den offentlige sektor skal der være flere varme hænder’.
SF: Ja. ’Vores fællesskab skal styrkes og ikke udhules. Derfor vil SF investere i vores fællesskab – børn, ældre, miljø og dagpenge. Den offentlige sektor skal ikke vokse for at vokse, men fordi det er vores fælles investering, som kommer os alle til gode. Og fordi vi har råd til det’.
Enhedslisten: Ja. ’En stærk offentlig sektor er forudsætningen for en stærk privat sektor. Vi mener, at den offentlige sektor skal vokse i takt med den samlede vækst i samfundet’.
Radikale Venstre: Ja. ’I takt med at vi bliver flere ældre, og der kommer nye behandlingsmuligheder, vil der være et behov for at øge de offentlige udgifter. Vi ønsker også, at flere unge tager en uddannelse, og vi vil omstille
vores økonomi væk fra fossile brændsler. Samlet vil det øge det offentlige forbrug’.
Det Konservative Folkeparti: Nej. ’Nej, den offentlige sektor skal ikke være større’.
Liberal Alliance: Nej. ’Den skal reduceres med 1 % om året frem til 2025. Det skal ske gennem produktivitetsforbedringer og uden fyringer, ved at der ansættes lidt færre (oftest i administrationen), når nogle forlader arbejdsmarkedet’.
Alternativet: Nej. ’Den skal gennemgå en forvandling, hvor vi får kigget på prioriteterne. Om udfaldet så bliver større eller mindre, det må vi kigge på, når vi har et overblik over, hvordan pengene lige nu prioriteres’.