Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Pædagoger vil vide mere. Hjerneforskningen breder sig hastigt
Neuropædagogikken breder sig fra specialinstitutioner til normalområdet. Hjerneforskerne finder hele tiden nye processer i hjernen, og det danner grundlag for nye teorier. Om få år kan pædagoger ved hjælp af ny teknologi måle på børnenes hjerneaktivitet.
Af: Mikkel Kamp
Peter på syv år har tegnet i 20 minutter. I begyndelsen var han opslugt af arbejdet, men nu kigger han mest på de andre og flytter sig konstant rundt på stolen. Det er der mindst én logisk forklaring på.
»Når en dreng på syv bliver urolig efter at have koncentreret sig i 20 minutter, er det fordi hans hjernespænding falder, og så kompenserer han ved at blive urolig. Det er en god viden at have, når man skal arbejde med Peter. Det er den type forklaringsmodeller, hjerneforskningen kan give os,« siger Anni Mortensen.
Hun er leder af Neuropædagogisk Kompetencecenter, hvor man efteruddanner pædagoger i neuropædagogik, som tager udgangspunkt i teorier om hjernen og kobler det sammen med blandt andet psykologi, filosofi og pædagogiksociologi. Centeret hører til på University College Nordjylland (UCN)
»Vi opfatter ikke neuroforskningen som endegyldige sandheder, men bruger den som afsæt til hypoteser. De handler blandt andet om, hvordan pædagoger kan identificere tegn hos dem, de arbejder med, og analysere tegnene. For eksempel kan vores øjne sige meget om, hvordan vi har det,« fortæller hun og tilføjer, at forskningsresultater om hukommelse også er en stor gevinst, når det handler om læring.
Neuropædagogikken bliver først og fremmest brugt på specialområdet, men kompetencecenteret oplever, at der er en stigende interesse fra almindelige daginstitutioner. Den tendens vil blive forstærket i de kommende år, spår Anni Mortensen.
»Det nye, som lærere og pædagoger i højere grad kommer til at forholde sig til, er, at alle børn har hjerner. Ofte forbinder man neurovidenskaben med nogle, som har problemer. Men viden om hjernen kan bruges i arbejdet med alle mennesker,« siger hun.

Interessen stiger. Også Theresa Schilhab, lektor fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, oplever, at interessen for hjerneforskning stiger.
»Pædagoger ringer og skriver ofte til os for at få mere at vide. Også fra politisk hold og andre steder i samfundet er der stor interesse for ’brain based learning’,« fortæller hun og påpeger, at selv om man skal være varsom med at overføre forskningen direkte til den pædagogiske hverdag, så giver det god mening at bruge den på flere områder.
»I forhold til specialpædagogik har det betydning, at pædagoger og lærere ved noget om de neurale processer,« siger hun.
På skoleområdet bidrager neurovidenskaben også med brugbar viden.
»Et område, hvor hjerneforskere er langt fremme, er læsning og forklaringer på, hvad der går galt hos ordblinde. I undervisningen bruger lærere for eksempel viden om, hvordan ord normalt afkodes som billeder, når man læser. Forskerne ved meget om det, fordi hjerneforskningen i høj grad har beskæftiget sig med sprog og undersøgt en reel problemstilling, som er relevant i en pædagogisk sammenhæng,« siger hun.

Børn hjernescannes. En af hjerneforskningens store udfordringer er, at man er afhængig af, at personer ligger stille i en scanner, når forskerne skal undersøge processerne i hjernen. Derfor er det svært at simulere virkeligheden i en SFO eller vuggestue, hvilket er nødvendigt, hvis resultaterne skal kunne bruges i en daginstitution.
Men der er teknologi på vej, som kan løse det problem.
Det teknologiske isenkram er man i øjeblikket i gang med at teste på Aarhus universitet, fortæller Andreas Lieberoth, forsker i læring og design på Aarhus Universitets Interacting Minds Center.
Han er selv med til at afprøve udstyret, som består af et EEG-headset, som forskerne kan sætte på børn eller andre forsøgspersoner. De kan dermed registrere hjerneaktiviteten, uden at forskerne er afhængige af, at børnene ligger stille i en scanner.
»De er langt fra lige så kraftige som en scanner, men vi har testet en model til 2.000-3.000 kroner, som fungerer nogenlunde. Nu skal vi i gang med at teste andre modeller. I princippet kan man, hvis man har mere end almindelig teknisk indsigt, sætte den til en mobiltelefon, og måle sin egen hjerneaktivitet,« siger Andreas Lieberoth.
Udstyret kan allerede bruges, også af andre end forskerne.
»Allerede nu findes der software til at hjælpe autistiske børn og børn med ADHD til at holde fokus. Et billigt legetøjsagtigt EEG-headset registrerer aktiveringsmønstre et enkelt sted i frontallapperne, og så kan personen, der har det på, få et lille prik eller lignende, hvis aktiviteten i hjernen for eksempel vandrer i for mange retninger, mens de spiller et læringsspil,« fortæller Andreas Lieberoth.
Han vurderer, at danske pædagoger og lærere vil have adgang til mindre legetøjsagtige versioner af den type udstyr inden for få år.
»Jeg er ikke i tvivl om, at den vil blive kommercielt tilgængelig, og at den vil blive brugt, inden vi er færdige med dette årti. Spørgsmålet er så, hvad lærere og pædagoger vil bruge informationerne til,« siger han.

Hjernen
Hjernen kan defineres som den del af centralnervesystemet, som findes inde i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser. Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne.
Hos mennesket er gennemsnitsvægten på en hjerne 1.300 gram for kvinder og 1.450 gram for mænd.
Kilde: Wikipedia.

Neuropædagogik
Neuropædagogik kan defineres som samspillet mellem pædagogik og neuropsykologi. Neuropsykologien undersøger sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og pædagogikken tilrettelægges på baggrund af viden om disse processer.
Neuropædagogikken giver redskaber til, gennem iagttagelse og analyse af tegn, at danne hypoteser om pædagogiske tiltag.
Kilde: Neuropædagogisk ­Kompetencecenter.