Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 20
Jeg er bare så vred
Elisabeth Pedersen er pædagog og ansat i fleksjob. Hun mister nu sit arbejde, fordi institutionen efter brutale nedskæringer ikke har ressourcer til at være rummelig.
Af: Kurt Balle Jensen
Elisabeth Pedersen er 50 år og har sklerose. Hun arbejder i Balleskolens SFO i Silkeborg, hvor hun er i fleksjob. Hun arbejder tre dage om ugen, i alt 17 timer.
Så længe det varer, for den 1. juni fik hun at vide, at hun er indstillet til afskedigelse pr. 1. januar 2011.
Elisabeth Pedersens historie er et eksempel på, hvordan værnet om de svageste på arbejdsmarkedet nu smuldrer. Når kommunerne fyrer som led i nedskæringer, er fleksjobberne ikke fredet. Tværtimod er de i nogle tilfælde ekstra udsatte. Samtidig oprettes der stort set ingen nye stillinger til fleksjobbere, og det sætter det rummelige arbejdsmarked under pres.
I Silkeborg Kommune er Elisabeth Pedersen en af i alt 24 fyrede fleksjobbere.
"Jeg er mere vred, end jeg er ked af det. Jeg synes, det er uanstændigt, at man på den måde træder på folk, som har kæmpet sig frem til at kunne takle deres liv i arbejde, fritid og familieliv på trods af deres sygdom," siger Elisabeth Pedersen.
Hun blev uddannet som pædagog i 1984 og har aldrig været arbejdsløs. Fra 1991 begyndte hun at få dobbeltsyn og føleforstyrrelser, men lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med hende. I juni 2001 faldt hun på sit arbejde. Benene knækkede sammen, hun kom på sygehuset, og her fik hun konstateret sklerose. Hun havde arbejdet på Balleskolens SFO siden 1996, og denne stilling blev efter en sygeperiode lavet om til et fleksjob på først 22 timer, siden 17 timer.
"Det fungerer godt. Jeg er stort set aldrig syg, jeg passer mit arbejde, og jeg har været med til at bygge meget op i de 14 år, jeg har været på institutionen. Så jeg synes ikke, det er rimeligt, hvis jeg nu skal afskediges," siger Elisabeth Pedersen.

Det værste. I Silkeborg Kommune har institutionernes ledere skullet indstille kolleger til afskedigelse som led i nogle af de mest omfattende kommunale besparelser, Danmark har set. Pædagoger fyres eller sættes ned i tid, og på Balleskolens SFO betyder det altså blandt andet, at kollegerne skal sige farvel til Elisabeth Pedersen. Fra 1. januar 2011 er der kun 13 ansatte til at tage sig af institutionens knap 300 børn.
Det gør institutionen meget sårbar over for sygdom og andet fravær, siger leder Birgit Skalmstang:
"Dette har været det værste, jeg har været med til i mine 18 år som leder, for jeg har følt mig presset til at skulle sparke til nogle, der i forvejen ligger ned. Men vi er nødt til at tænke i stærke medarbejdere. Dem, der er fleksible, og som kan presses. Dem, der ikke skal tages særlige hensyn til. Sådan er det, fordi vi er blevet så få. Det er den barske virkelighed," siger SFO-lederen, som uddyber, hvorfor fyringen lige netop rammer en fleksjobber.
"Det er jo ikke en situation, jeg har ønsket, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at indstille kolleger i fleksjob til afskedigelse. Men jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville kunne få mig til at bede en fleksjobber om at blive nogle ekstra timer og lukke, når vi i en periode er ramt af sygdom. Sådanne særlige hensyn er der ikke plads til mere. Vi er ikke en rummelig arbejdsplads, sådan som bemandingen er blevet nu. Det synes jeg selvfølgelig er trist, for jeg mener, at vi som offentlig arbejdsplads burde være åbne og give plads til dem, der har behov for særlige hensyn, siger Birgit Skalmstang."

BUPL kritiserer. FU-medlem og faglig sekretær i BUPL Lis Pedersen har blandt andet socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik som sine ansvarsområder. Hun kan nikke genkendende til, at der i en række kommuner reduceres i personalet i institutionerne, og at det går ud over fleksjobberne.
"Det er beklageligt, at der i det hele taget afskediges, for det er dyre besparelser, som rammer børnene. Men når fyringerne så oven i købet går ud over pædagoger, som kommunerne har ansat i fleksjob, er det ekstra kritisabelt," siger hun og tilføjer:
"Vi ved jo, at de har meget svært ved at få arbejde igen. Ja, det er næsten umuligt. Der kan være en forklaring i de tilfælde, hvor man vælger at afskedige en fleksjobber, fordi vedkommende er på deltid, og man ikke vil røre ved en fuldtidsstilling. Men hvis man afskediger fleksjobbere med den begrundelse, at det er et fleksjob, holder den ikke. Fleksjobberen er jo en fuldgyldig arbejdskraft på lige fod med kollegerne i de timer, hvor vedkommende er på arbejdspladsen. Det er jo ikke et skånejob."

Kommunen beklager. I Silkeborg Kommune beklager formand for arbejdsmarkedsuvalget Erling Prang (S), at der er fleksjobbere blandt dem, der nu indstilles til afskedigelse. Han håber, at de gennem en målrettet indsats hurtigt kan komme i job igen.
Men er det ikke paradoksalt, at kommunen med den ene hånd gennem jobcentret skal skaffe job til fleksjobbere og med den anden hånd fyrer dem?
"Jo, det kan du have helt ret i, men i dette tilfælde er det jo økonomien, der styrer. Den enkelte institutionsleder ser på, hvordan man bedst kan få en så velfungerende personalegruppe som muligt på trods af nedskæringerne, og her kan også fleksjobberne komme i farezonen."
Kommunen kunne jo have opstillet kriterier, så fleksjobberne blev fredet?
"Det kunne byrådet have valgt at gøre, men vi har i stedet valgt at lade lederne selv vurdere, hvordan de bedst kan løse det her. Vi kan jo ikke både kræve, at lederne skal indstille sig på særdeles voldsomme nedskæringer, og så samtidig diktere, hvordan det skal ske."
Men er det ikke den offentlige sektor, der skal gå i spidsen og sikre det rummelige arbejdsmarked, også i nedgangstider?
"Jo, og sådan skal det også være fremover. Den økonomiske virkelighed har bare gjort, at vi er presset til at foretage disse meget voldsomme besparelser nu, og jeg tror, alle vi politikere oplever det som det værste, vi har været ude for i vores politiske liv. Det er meget beklageligt, at det går ud over fleksjobbere, for dem skal der selvfølgelig også i fremtiden være plads til på kommunens arbejdspladser."