Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 07
Seje piger og søde drenge
Prinsessepiger i pink og Spidermandrenge i sort. I børnehaven har børnene klare forestillinger om, hvordan drenge og piger går klædt. Pædagoger skal blande pige- og drengefarver sammen, mener eksperter.
Af: Signe Strandby Nielsen
Der er to stammer i børnehave­land, og de er nemme at skelne fra hinanden. Den ene er klædt i lyserød, lilla og rød og udsmykker sig med print af blomster, prinsesser og søde dyr. Stammen dyrker i fællesskab kultfiguren Hello Kitty, og kjoler og nederdele giver den højeste status.
Den anden stamme er klædt i sort, gråt og blåt og går med bukser. Stammens motto er 'Vi er seje', og stammemedlemmernes tøj er derfor fyldt med billeder af seje ting som Spiderman og andre tegneseriehelte, biler, ild og vilde dyr.
Sådan ser virkeligheden ud i mange børnehaver, og det er ikke ideelt, mener Annmari Hjørnet, der er frontfigur i foreningen Køn i Pædagogik.
"Jeg synes, det er problematisk, at man putter børnene i kasser til de to køn, og det kan tøjet være med til. Hvis man er pige, har man en fin lyserød kjole på, og med kjolen følger tit en forventning om, at man ikke leger vildt og klatrer i træer, for så bliver kjolen beskidt eller går i stykker," siger Annmari Hjørnet, der har været vuggestuepædagog på Nørrebro i København i to år. I dag har hun taget en pause fra faget for at passe sine egne børn.
Den 30-årige pædagog fra København meldte sig ind i foreningen Køn i Pædagogik, fordi hun under sit første praktikophold i en vuggestue blev meget forbavset over de store kønsforskelle, der prægede hverdagen i institutionen. Foreningen arbejder på at skabe større opmærksomheden på stereotype kønsroller i den pædagogiske dagligdag.

Ord skaber mønstre. Børnepsykolog Birgit Bruun mener også, at kønsuniformerne er problematiske, da de kan bidrage til at fastholde gamle kønsroller. Hun hæfter sig især ved de ord, der knyttes til pigernes og drengenes tøj, og efterspørger, at pædagoger er bevidste om, hvad de siger til Oda og Ole, når de kommer hen og viser deres nye gevandter frem.
"Man er med til at forstærke, at drenge og piger skal være på en bestemt måde, når man siger en sød kjole og en sød pige og en sej bluse og en sej dreng. For en sej dreng græder aldrig, og en sød pige gør, hvad der bliver sagt. Man er med til at forstærke nogle meget traditionelle kønsegenskaber," siger Birgit Bruun.
Men det er ikke alle piger, der føler sig søde, og ikke alle drenge er seje og vilde. Og de børn skal der også være plads til, mener Birgit Bruun.
"Underforstået får vi sagt, at det ikke er så godt, hvis pigen er sej, for så er hun jo ikke en pige, men opfører sig som en dreng. Og hvis man bare er sød, har man så ikke lov til at være sur en gang imellem?" spørger hun.
For måske føler Oda sig i virkeligheden mere sej end sød, og det kan være svært, hvis hun hele tiden får at vide, at hun er sød. Derfor skal pædagogerne være med til at bryde med de gamle kønsroller og blande pige- og drengefarverne sammen.
"Det vil gøre en forskel, hvis man af og til bytter rundt og blander tingene sammen. Så man siger til pigerne, at de er seje og fortæller drengene, at de er søde," siger Birgit Bruun.

Kasserne skal åbnes. Annmari Hjørnet synes også, det kunne være interessant at lukke de meget stereotype kønskasser op. De er med til at definere, hvordan piger og drenge må opføre sig, og det ser Annmari Hjørnet som en begrænsning af børnene.
"Det kunne være spændende at udvide perspektivet. Så man spørger det enkelte barn, om det har lyst til at have den lyserøde eller den blå trøje på i stedet for automatisk at sige, at piger skal have lyserøde kjoler på og have langt hår, der sidder fast i grenene, når de klatrer i træer," siger hun.
Annmari Hjørnet synes, det er problematisk, at der er så meget fokus på børnenes tøj allerede i vuggestuen. Hun har ofte oplevet, små piger, der viser deres kjoler frem for de voksne, fordi de er vant til at få et 'Neeej, hvor er den flot' til gengæld for fremvisningen. På den måde får de små kjolepiger meget anerkendelse for deres tøj, og det er en kedelig måde at blive anerkendt på, mener Annmari Hjørnet. Hun forsøgte selv at undgå at rose børnene, når de kom hen for at vise deres tøj frem.
"Jeg prøvede at snakke om det på en anden måde. For eksempel kan man tale om motiverne på kjolen. Der er godt nok mange mariehøns på din kjole, hvor mange er der egentlig? Og så er det selvfølgelig vigtigt at sige, at man er glad for at se barnet, og understrege, at det ikke er kjolen, der er vigtig, men det enkelte barn i sig selv," siger Annmari Hjørnet.

Pippi som forbillede. Professor i Pædagogik ved Københavns Universitet Karen Borgnakke mener ikke, at det kønsprægede børnetøj behøver at være et problem. Men pædagoger og andre professionelle voksne omkring børn skal være opmærksomme på, om modetøjet skaber socialpsykologiske problemer for børnene. De skal se på, om deres børnegruppe udvikler en uheldig kønsstereotyp adfærd. Det kan begrænse de piger, der gerne vil være seje, og de drenge, der har lyst til at lege med dukker. De voksne skal i de tilfælde danne modvægt og præsentere alternativer til de firkantede kønskasser, mener Karen Borgnakke. Her kan de gøre brug af den danske børnekulturarv.
"Den danske småbørnskultur har jo nogle pragteksempler, når det handler om at gøre op med kønsstereotyper. Tænk bare på Pippi Langstrømpe. Bamse og Kylling er også et godt alternativ," siger hun.
Karen Borgnakke fastslår, at mode indgår i den mediekultur, som alle i dagens Danmark lever i - også børnene.
"Vi er nødt til at indse, at ingen står uden for medierouletten. Alle er en del af det senmoderne samfunds kobling af mode med leg, læring, mediestrøm, nye teknologier og nye ungdomskulturer," siger Karen Borgnakke.

Fremtiden er macho. Anne Glad, partner i reklamebureauet Sunrise A/S og livsstilsekspert i DR-programmet 'Kender du typen?', tror ikke, den kønsopdelte børnegarderobe vil forsvinde i fremtiden.
Men hun ser tegn på, at prinsessepigerne fremover vil træde lidt i baggrunden og give plads til drengene.
"Man kunne forestille sig, at man begynder at booste den lille dreng som maskulint væsen igen, og at der samtidig bliver droslet lidt ned for den ufattelige prinsesserolle," siger Anne Glad.
Hun forklarer, at mændene er begyndt at røre på sig i kønsdebatten, fordi de ikke vil acceptere den vattede manderolle, de har fået tildelt i de seneste år.
Det kan betyde, at det snart bliver de små drenges tur til at give den gas med fuldt fokus på køn, forudser Anne Glad.