Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 09
Mandepower. Mange mænd flygter fra kvindefag
Flere mænd søger pædagoguddannelsen, viser nye tal. Forsker peger på, at nye manderoller i samfundet har betydning, men lav løn og svære vilkår skræmmer mange mænd væk igen.
Af: Trine Vinther Larsen
Flere mænd vil være pædagog, men sjældent for livet. Det kan man udlede af tallene for optaget af mænd på pædagoguddannelsen sammenlignet med andelen af mænd ude i institutionerne.
De seneste tal for optaget på pædagoguddannelsen viser en stigning i andelen af mænd fra 19 procent i 2008 til 29 procent i 2012. Ved kvote-2 ansøgningen i marts 2013 var andelen af mandlige ansøgere 31 procent på pædagoguddannelsen.
Alligevel er andelen af uddannede mandlige pædagoger i landets institutioner kun omkring 15 procent.
Kenn Warming har i mange år forsket i mænd i omsorgsfag, og i hans endnu ikke offentliggjorte ph.d.-afhandling, en interviewundersøgelse med 45 mænd i tre kvindefag, herunder 12 pædagoguddannede, undersøger han både, hvad der får mændene ind i faget, og hvad der får dem til at gå igen. Den store interesse for faget kan ifølge Kenn Warming hænge sammen med nye manderoller i samfundet.
»Det er blevet mere legitimt som mand at være omsorgsfuld og vise følelser. Mænd i dag vil også have barsel og nærvær med deres børn, og her ser mange pædagogfaget som et fag med mulighed for deltid og for, at man tager barnets første sygedag,« siger Kenn Warming.

Løn slog ikke til. Men følelsen af ikke at være ’rigtig mand’ får nogle mænd til at forlade faget igen. Én mand oplevede, at pædagoglønne ikke slog til i rollen som forsørger.
»Med hus og to børn måtte han erkende, at lønnen var for lav. Nu læser han til ingeniør,« siger Kenn Warming.
For andre betyder lønnen mindre, fordi de som pædagog oplever at gøre en forskel. En klubpædagog siger det sådan her: »Jeg brugte utrolig meget tid på at bygge hendes selvværd op, og så gik hun fra at være en af dem, der krøb langs væggene i institutionen, til at være en af dem, som alle drengene havde lyst til at være sammen med.«

Angst for anklager. Men når mændene omvendt oplever, at nedskæringer på børneområdet forhindrer dem i at udføre arbejdet tilfredsstillende, bliver det også en grund til at forlade faget. Også angst for pædofilianklager og oplevelsen af som mand at blive behandlet som novice i faget spiller ind.
»Nogle har det som blommen i et æg blandt mange kvinder, men andre oplever at blive ringeagtet som mand i faget og sat til at hente kaffe, eller de skal kæmpe for deres mere mandlige synspunkter. En medhjælper på et bosted måtte ikke hjælpe en beboer med at gro skæg, fordi kvinderne havde en regel om, at beboerne skulle barberes hver dag,« siger Kenn Warming, som efterlyser bedre plads til mænds måder at gøre ting på.
»Man skal have lov til at være mand også i kvindefag, ellers forlader mændene fagene igen, og så bliver de dårlige ambassadører,« siger Kenn Warming.

5 forslag med mandeappeal:
➊Giv mandeløn til kvindefag, og send flere ressourcer.
➋ Kvinderne skal give plads til, at mandlige kolleger kan have en anden måde at gøre tingene på.
➌ Mændene skal have mulighed for at indgå i fællesskaber med andre mænd på kvindearbejdspladsen, så de ikke føler sig isoleret.
➍ Uddannelsesvejledere, jobcentre o.a. bør informere om muligheder i faget med mandeappeal: At man kan læse videre, blive leder eller arbejde med sport og it.
➎ Titler som science- eller it-pædagog mere maskulint. Mange mandlige pædagoger slår selv på, at de er socialpædagoger, som signalerer andre udfordringer end bleskift.
Kilde: Kønsforsker og ph.d. Kenn Warming.

Fire maskuline veje i et kvindefag
Mandlige pædagoger er ikke så utraditionelle i deres karrierevalg, som man skulle tro. Ny ph.d-afhandling peger på fire retninger, der for en mand kan maskulinisere eller legitimere, at han har valgt pædagogfaget. Kønsforsker Kenn Warming forklarer dem her:
OP: Mænd, der søger ’op i faget’, er orienteret mod status og lederposter. Derfor er mænd i kvindefag overepræsenteret i lederstillinger. Det skyldes, at mændene gerne selv vil have høj status, og at deres kvindelige kolleger forventer det af dem. Mændene bliver placeret på en slags rulletrappe, og lige så stille bliver de løftet højere op i graderne, uden at de selv skal gøre ret meget. Lederrollen giver mændene en knage at hænge deres maskulinitet på. På den måde kan de føle sig mandige i et traditionelt kvindefag. De behøver ikke engang kalde sig pædagoger, men kan kalde sig ledere.
UD: Mænd, der søger ’ud af faget’, orienterer sig mod beskæftigelse i andre brancher. Cirka 50 procent flere mandlige pædagoger end kvindelige pædagoger havner i job uden for den primære branche, dvs. dag- og døgninstitutioner. Mange mænd bruger et job i et kvindefag som springbræt til andre job. De får værdifuld erfaring med sig videre til job som for eksempel ledere andre steder. Andre bruger professionsbacheloruddannelsen til at læse videre på universitetet. Strategien er at få erfaring, som kan bruges andetsteds.
IND: Mænd, der søger ’ind i faget’, vil typisk specialisere sig – måske som it-pædagog, sportspædagog, handyman eller hjemmesideredaktør. Opgaverne på arbejdspladsen ligner opgaverne i familielivet og kan være stereotype: Manden giver dørene olie, han står for træværkstedet eller tager børnene med ud at spille fodbold. Det smitter af på tituleringen, hvor det for manden kan klinge mere af at kalde sig it-pædagog. Det flytter fokus fra at arbejde med børn til at arbejde med it.
NED: Mænd, der søger ’ned i faget’ kan legitimere, at de arbejder i et kvindefag, fordi arbejdsindholdet stemmer overens med en fritidsinteresse eller en erfaring fra deres liv. En musikinteresseret pædagog kan dyrke musikken sammen med børnene. Og har man som barn været vant til at passe sine mindre søskende, kan det falde naturligt at vælge et omsorgsfag. Når de mænd forklarer omverden, hvorfor de arbejder i kvindefag, giver det mening, fordi det fremstår som et fag, hvor de kan udvikle deres særlige interesser og kundskaber.

Kilde: Kønsforsker Kenn Warming, der er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder. Hans ph.d.-afhandling ’Mænd i omsorgsfag’ er udarbejdet for FOA på Roskilde Universitet og er endnu ikke publiceret.