Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 07
BUPL mener: Stadig langt til ligeløn
Vi kan ikke leve med, at vi i 2010 har så store lønforskelle mellem kvinde- og mandefag.
Af: Birgitte Conradsen
For 100 år siden mødtes over 100 kvinder fra mange forskellige lande til en inter­national kvindekongres i Danmark. Det var kvinder, som på hver deres måde havde noget på hjertet i forhold til kvinders rettigheder og ligestilling. Disse kvinder blev siden hen markante personer for kvinders ligestilling verden over, og kongressen for 100 år siden blev startskuddet for Kvindernes Inter­nationale Kampdag den 8. marts.
Mange vil måske synes, at det er en smule gammeldags at blive ved med at tale om 8. marts og kvinders kamp for ligestilling, for har vi ikke allerede lige adgang til uddannelse og valg af job og karrierer, i hvert fald i Danmark?
Jo, det har vi - i hvert fald på papiret. Men hvorfor er alle fag ikke lige højt prioriteret, når det gælder løn? Hvorfor er job i den offentlige sektor generelt lavere lønnet end job i den private sektor? Hvorfor er de, der typisk arbejder med pleje, omsorg og uddannelse, stadig væsentlig lavere lønnet, end de der tog en uddannelse af samme længde målrettet det private arbejdsmarked?
Når størstedelen af kvinderne arbejder i den offentlige sektor, og mændene typisk arbejder i den private, betyder det, at kvinder og mænd arbejder i hver deres fag og går på hver deres uddannelsesinstitutioner. Deres uddannelse har samme længde, men det resulterer ikke i samme løn. De fag og profes­sioner, som har en overvægt af kvinder, har ganske enkelt en lavere løn.
Selvom der er sket markante forbedringer i kampen for bedre løn og vilkår på arbejdspladserne gennem de sidste 100 år, så må vi konstatere, at løngabet mellem mænd og kvinder ikke har ændret sig væsentligt i de samme 100 år. Det må vi naturligvis gøre noget ved!
Den ulige løn medfører en fastholdelse af strukturer, som er en barriere for, at mænd og kvinder frit vælger uddannelse og erhverv. Fordi kvinderne ofte er de lavest lønnede, er det kvinderne, der i langt højere grad end mændene tager den forlængede barsel, og ligeledes er det kvinderne, der oftest bliver hjemme ved børns sygdom.
Det er det mest rentable, når man kigger på familiens samlede økonomi. Den ulige løn har derved konsekvenser for kvinders karrieremuligheder og for arbejdsdelingen i de enkelte familier, fordi valgene omkring disse emner styres af skæve økonomiske
muligheder frem for familiens egne ønsker og behov.
Ved sidste overenskomst fik vi nedsat en lønkommission, som netop skal se på disse uligheder i lønnen. Det er ikke den letteste opgave, vi har sat denne lønkommission til at løse. Der er mange forskellige interesser, der skal tages hensyn til, men noget skal og må der gøres. Vi kan ikke leve med, at vi i 2010 har så store lønforskelle mellem kvinde- og mandefag.
Så kære kvinder og mænd derude - tag ud og støt op om de lokale 8. marts-arrangementer og vær med til at vise, at kampen for ligestilling stadig er yderst relevant. Lige vilkår for kvinder og mænd er et politisk valg og et spørgsmål om prioritering. God 8. marts!