Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 08
Enregidrikke: De leger voksne
Når børn eksperimenterer med drikkelege, efter­ligner de bare de voksne. Men der er god grund til at udskyde alkoholdebuten: De unge, der begynder tidligt, har også størst risiko for et højere forbrug senere i livet.
Af: Steffen Hagemann
Når børnene i Krudthuset på Bornholm drikker energidrikke, som var det øl, de skulle beruse sig i, er legen ikke nødvendigvis en genvej til en tidligere alkolhol­debut. Det siger Janne Tolstrup, forskningsleder i Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed.
"Det er generelt sådan, at de leger at være voksne. Og det at være voksen i Danmark er for næsten alles vedkommende ensbetydende med, at man drikker ret meget. Deres for­billeder er de 16-årige, så det er deres opførsel, de efterligner," siger Janne Tolstrup.
Hun bemærker, at det netop ikke er øl, ­børnene drikker.
"Børnene har det givetvis sådan, at de ville synes, der er et stort spring op til at gøre det samme med alkohol. Det ville være forbudt. De leger lidt det samme, som andre børn gør med sodavand. Så er der bare den ekstra dimension, at det er energidrik, så de forestiller sig, at de bliver speedede," siger Janne Tolstrup og tænker tilbage på sin egen skolegang.
"Der kogte vi cola ind, fordi vi havde hørt, at der skulle udvikles et eller andet under kogningen. Så det eksperiment, de laver, er ikke anderledes end det altid har været."
"Jeg er ikke bekymret over selve legen. Jeg kunne være bekymret over, at de får en kæmpe­stor dosis koffein, at de får hjertebanken, føler sig utilpas eller måske kaster op," siger Janne Tolstrup.
I Statens Institut for Folkesundhed sidder også ph.d.-studerende Pernille Bendtsen, der arbejder med unge og alkohol. Hun gør opmærksom på, at de unge i dag er blevet ældre, når de har deres alkoholdebut i forhold til tidligere.
"Vi har ingen mulighed for at sige, hvad årsagen er, men man regner med, at det har noget at gøre med, at man i 2004 lavede 16-års aldersgrænse for køb af alkohol for netop at få udskudt debuten," siger Pernille Bendsen.
Ifølge de nyeste tal, som er fra 2006, har 17 procent af pigerne drukket første gang i en alder af 12 år eller yngre. For drengene er det 23 procent. Men kun 5 procent af pigerne og 7 procent af drengene har prøvet at være fulde i den alder.
Blandt de 14-årige har 80 procent prøvet at drikke, og halvdelen har været fulde.
"Det er lidt exceptionelt for Danmark. Internationalt set er det ret tidligt," siger Pernille Bendtsen.
Hun understreger, at det er vigtigt at udskyde alkoholdebuten.
"Alkohol er usund, især når kroppen stadig ikke er færdigudviklet som i 5.-7. klasse. Hvis vi kan udskyde nogle af de processer, vil det være gavnligt i et folkesundhedsmæssigt perspektiv," siger hun og tilføjer:
"De, der debuterer tidligt med alkohol, har også en øget risiko for at have et højere forbrug senere i livet."
For de unge er alkohol noget ganske naturligt.
"De ser alkohol som noget eksperimenterende, som en del af voksenlivet og som noget ganske naturligt, man skal igennem. Og vi ved, at det med at drikke sig fuld bliver koblet til modenhed, til at man er sej og populær," siger Pernille Bendtsen.
Hun påpeger, at der for de unge også er gavnlige effekter af alkohol, og det er især nogle sociale perspektiver.
"De føler, de bliver bedre integreret i klassen, der er en bedre social dynamik," nævner hun.

Tal om debut:
• I 9. Klasse svarer 70 procent af eleverne, at de har prøvet at være fulde.
• De fleste debuterer omkring 14-års alderen - 50 procent af eleverne i 9. klasse svarer, at de var 14 år eller yngre, første gang de var fulde.
• Debutalderen for, hvornår de unge har smagt alkohol (mere end en mundfuld) ligger tidligere end debutalderen for fuldskab - ca. 75 procent af 9.-klasserne rapporterer, at de var 14 år eller yngre, første gang de smagte alkohol.
• I 9. klasse har næsten 90 procent af eleverne prøvet at drikke, og 38 procent af drengene og 26 procent af pigerne drikker ugentligt.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed.