Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 51
OVERENSKOMST 2002: Pædagogkrav i klemme
Forbundsformand Bente Sorgenfrey forudser, at der vil være meget få midler tilbage til de specielle pædagogkrav, når de generelle krav og den lokale løndannelse har fået deres bid af kagen
Af: Ivan Enoksen
Lønmodtagersiden kræver mere i pension, to ekstra feriefridage, bedre forhold for tillidsfolkene og så store generelle lønstigninger, at reallønnen ikke bare sikres, men forbedres. Arbejdsgiverne forventer på deres side, at op mod halvdelen af midlerne bruges på udbygning af Ny Løn. Da de samtidig har som udgangspunkt, at der i hvert fald i det første år af overenskomstperioden vil være mindre end én procent til rådighed for forbedringer, giver det omtrent sig selv, at der vil være dømt smalhals, når organisationerne i KTO hver for sig skal i gang med at forhandle de specielle krav.
»Det er nogle af organisationerne i KTO ret ligeglade med, fordi de synes, at det er det fælles og det generelle, der denne gang skal lægges vægt på. Det var også den prioritering, vores ekstraordinære kongres i november foretog, men det bekymrer mig alligevel, hvis der slet ikke er midler tilbage til pædagog-specifikke forbedringer. Vi ved nemlig, at mange af vore medlemmer også - og måske endda især - måler et overenskomstresultat på i hvor høj grad, de kan se sig selv i det,« konstaterer forbundsformand Bente Sorgenfrey og fortsætter:
»Hvis man kan være tilfreds med en forbedret lønudvikling, to ekstra feriedage og noget på pensionen, så kan vi nok levere varen og få overenskomsten stemt igennem. Men jeg tror, at der hos mange vil være en forventning om, at der også bliver gjort noget ved slutlønnen, gjort noget i bunden, gjort noget, så det ikke mere hedder garantitrin, men kvalifikationstrin, og gjort noget for souscheferne. Problemet er, at det altsammen koster, og at vi ikke kan bruge de samme penge to gange.«
Hvad anser du for det bedste, der kan komme ud af forhandlingerne?
»Ja, det bedste ville vel være, at vi får forbedret reallønnen, får de to ekstra feriefridage, at der bliver afsat penge til højere pension og, hvad der er meget vigtigt, får kigget Ny Løn ordningen efter i sømmene. Vi har sagt, at vi ikke vil være med til at forlodsfinansiere Ny Løn, og at der skal indføres en lokal konfliktret. Det første er der almindelig tilslutning til i KTO, mens vi står ret alene, når det gælder den lokale konfliktret.«
Ligger der i meldingen "ingen forlodsfinansiering" en afvisning af arbejdsgivernes krav om flere penge ud til lokal forhandling?
»Det kan man tolke på, som man vil. Det, jeg hørte fra talerstolen på vores kongres, var, at man ikke ønskede flere penge ud, men jeg tror dog, at opfattelserne i baglandet er delte. Dilemmaet er, at man godt vil have nogen flere penge i systemet, men ikke vil være med til at finansiere dem, fordi der ikke er sikkerhed for, at pengene udmøntes. Og for lige at forklare det der med forlodsfinansieringen. Det betyder simpelthen, at vi venter med betalingen, indtil man ved ovenskomstens udløb kan opgøre, hvad kommunerne faktisk har givet ud på Ny Løn.«
Hvor ligger de mulige konflikttemaer denne gang?
»Man kan altid diskutere, om rammens størrelse ikke er et oplagt konflikttema. Ellers tror jeg knas-terne ligger i Ny Løn og størrelsen af de generelle lønstigninger, som klart er hovedsagen denne gang.«
Et af de specielle krav, BUPL stiller, er, at pædagoger sikres tid til andet arbejde. Hvad er argumentet bag?
»At pædagogarbejdet kræver forberedelse. Man kan ikke bare komme ind ad døren og være på. Man er nødt til at have tænkt sig godt om forinden, ligesom man er nødt til at holde sig ajour med ny forskning på området - simpelthen fordi forældrene og de kommunale politikere stiller større og større krav til den pædagogiske kvalitet,« konstaterer forbundsformand Bente Sorgenfrey.

Én for alle, alle for én
Det interne slagsmål mellem sygeplejersker, lærere og pædagoger om at få den største del af kagen, som har præget - skæmmet, vil nogen nok sige - de seneste overenskomstforhandlinger, genopføres næppe ved de igangværende.
Efter mange og lange møder er de "tre store" i FTF's kommunale sektion - Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og BUPL - blevet enige om, hvordan det kan undgås. I en såkaldt forhandlingsaftale fastslås det, at der ikke kan ske skævdeling, medmindre alle tre er enige om det. Skævdeling betyder, at en given mængde fordeles, så en eller to af parterne får en forholdsmæssig større andel end den tredje.
Kravet om en sådan "en for alle, alle for én" aftale, musketer-ed også kaldet, skyldes Danmarks Lærerforening, som under overenskomstforhandlingerne i 1999 mente at have set tilløb til en alliance mellem Sygeplejerådet og BUPL, vendt mod lærerne og "deres" penge.

Køreplan
BUPL-formand Bente Sorgenfrey og de andre omkring KTO-bordet brugte det første forhandlingsmøde den 18. december til at få uddybet og afklaret, hvad der ligger i parternes generelle krav. Desuden blev rammerne og retningslinjerne for enkeltorganisationernes forhandlinger om de fagspecifikke krav udstukket.
Overenskomsterne på det kommunale arbejdsmarked udløber 1. april, men i henhold til den lagte køreplan sigtes der mod at kunne afslutte forhandlingerne allerede ved udgangen af februar. Foreløbigt er følgende datoer reserveret til forhandlinger om de generelle krav: 11. januar, 25. januar, 22. februar og 27. februar.

Det vil de nå
Arbejdsgiverne og de faglige organisationer i KTO har hver deres dagsorden for overenskomstforhandlingerne. De første vil i sagens natur prøve at slippe billigst muligt, mens de sidste skal sælge varen til den højeste pris.
De forskellige udgangspunkter ses af de målsætninger, parterne hver for sig har opstillet.
KTO's lyder: Bedre vilkår for de lokale forhandlinger. Mere attraktive arbejdspladser i kommuner og amter. Et bedre arbejdsmiljø.
KL og de øvrige kommunale arbejdsgiveres mål er: Et overenskomst- og aftalesystem med smidige regler, der kan sikre en effektiv kommunal og amtslig opgaveløsning, og som kan administreres af en bredere kreds. Overenskomster og aftaler fornys inden for en samfundsmæssig forsvarlig ramme.