Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
TEMA: FROKOSTORDNINGER. Madkassekaos er fortid i Slåenhaven
Da Børnehuset Slåenhaven i Odense for fire år siden gik fra madpakker til frokostordning, gav det en ro og hyggelig stemning ved måltidet.
Af: Mikkel Prytz
Chokolademadsmisundelse, bortkomne madpakker og madkasser, der flyder ud over bordet. Alene det at sætte sig til bords og spise frokost kunne være en prøvelse for store og små i Børnehuset Slåenhaven, dengang måltidet bestod af hjemmesmurte madpakker.
I dag er institutionen i Vollsmose i Odense gået over til en fælles frokostordning, hvor madmor Dyveke hver dag i køkkenet tilbereder et sundt og friskt måltid. Og det har givet en helt anderledes ro og mulighed for samtale rundt om bordet, fortæller daglig leder Susan Steimle.
»Vi oplever et helt andet måltid end ­førhen, hvor snakken om bordet mest gik på, at maden så mere interessant ud hos naboen. Nogle børn græd ligefrem over, hvad der var i deres egne madpakker. Nu binder måltidet os sammen, fordi vi spiser den samme mad, og vi kan tale om maden og lære børnene om god bordskik,« fortæller Susan Steimle.
Slåenhaven sagde farvel til madpakkerne ved årsskiftet 2010/2011, efter at forældrebestyrelsen havde stemt ja til forslaget. Nu får børnene både morgenmad, frokost og eftermiddagsmad i institutionen, og forældrene skal kun huske et stykke frugt som formiddagssnack.
Susan Steimle oplever, at mange af børnene får både sundere og mere interessant mad, efter at frokostordningen er trådt i kraft.
»Indholdet af madpakkerne var indimellem til den dårligere side for nogle af ­børnenes vedkommende. Hvidt toastbrød med et stykke pålæg uden grønt giver kun en kortvarig mæthedsfølelse, og så er børnene sultne igen,« fortæller den daglige leder.

Sansebombardement. For at institutionerne i Odense Kommune kunne blive klar til at tilbyde varm mad flere gange om ugen, blev alle institutionskøkkener renoveret i løbet af 2010.
I Slåenhaven tilbereder Dyveke maden ud fra præfabrikerede varer – løget er eksempelvis hakket og frosset ned på forhånd – og fokus er på at præsentere børnene for et bredt udvalg af madvarer med forskellige smagsnuancer.
»Vi går og glæder os til, hvad der bliver serveret. Børnene er ikke med til at tilberede maden, men de er velkomne i køkkenet og kan godt lide at snakke om maden. Og hver dag bliver vores sanser bombarderet af det fælles måltid,« siger Susan Steimle, der oplever en stor effekt på kræsenheden blandt børnene.
»Vi forlanger af børnene, at de skal smage på maden, der er på bordet. Det, som barnet vælger fra, får det lov til at undgå resten af måltidet. Vi har kun oplevet en enkelt dreng, der ikke var til at rykke. Han endte ofte med en rugbrødsmad. De andre kræsne børn er alle begyndt at spise som de andre inden for et halvt års tid – og det er både supper, tikka masala, falafler og ristaffel,« siger hun

Ens behandling giver forskellig mad
Børnehuset Slåenhaven hører til Børneinstitution H. C. Andersen i Odenses Vollsmose-kvarter. Institutionen er normeret til 33 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn.
Slåenhaven deltog i projekt FRIDA’s undersøgelse af frokostordninger i daginstitutioner. Ph.d.-studerende Stine Rosenlund Hansen udførte feltarbejdet i institutionen både før og efter skiftet fra madpakker til frokostordning i januar 2011.
Børnehuset Slåenhavens motto er: ’For at behandle børnene ens, så skal vi behandle dem forskelligt’, og det kommer til udtryk i den mad, institutionens køkken serverer. Der er en ligelig fordeling af børn med dansk og anden etnisk baggrund, og for at alle kan være med i måltidet, må køkkenassistent Dyveke ofte lave flere forskellige retter med eksempelvis vegetarmad, halalslagtet kød og svinekød.