Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 46
Sparsom tid til børnene
Endnu en undersøgelse viser, at pædagoger har fået så mange nye opgaver, at de kun har tid til at tilbringe under halvdelen af arbejdstiden sammen med børnene. I København er pædagogerne kun 48 procent af tiden i børnegrupperne
Af: Vibeke Bye Jensen
De københavnske ledere og medarbejdere på daginstitutionerne oplever et stigende arbejdspres fra mange nye administrative, praktiske og pædagogiske opgaver. Det betyder, at de ikke har tid til at være så meget og så nærværende sammen med børnene, som de gerne vil, og som de ved er nødvendigt for at give børnene de bedste udviklingsbetingelser.
En ny undersøgelse foretaget af Bureau 2000 for de københavnske fagforeninger BUPL, PMF og LFS viser, at personalet i vuggestuer, børnehaver og 0-6 års institutioner kun er 48 procent af tiden sammen med børnene. Resten af deres arbejdstid bruger de på administration, møder, praktiske opgaver som rengøring og ordning af vasketøj, øget forældrekontakt, kontakt til og samarbejde med psykologer, talepædagoger og socialrådgivere omkring ressourcesvage børn og børn med behov for ekstra hjælp, iagttagelse af og arbejde med de svage børn og deres familier, skriftlige underretninger, udarbejdelser af virksomhedsplaner og møder med hinanden og kommunens forvaltning.
En lignende undersøgelse fra Aalborg, beskrevet i Børn&Unge nummer 38, viste det samme resultat. Noget kunne tyde på, at problemet er udbredt. Socialminister Henrik Dam Kristensen (S) mener da også, at problemstillingen skal undersøges nærmere over hele landet, og han vil tage initiativ til det efter valget.
Ministeren havde ikke tid til at svare på Børn&Unges spørgsmål i et interview, men gennem sin ministersekretær er han kommet med følgende udtalelse om problemerne, som de to undersøgelser har afdækket:
»Selv om man kunne ønske sig mere tid til børnene, er det da positivt, at der bruges mere tid på forældresamarbejde. I anden fase af KID-projektet (Kvalitet-I-Dagtilbud) vil vi gå tættere på en analyse af dagtilbudenes kvalitet. Det gælder blandt andet undersøgelser af samspillet mellem de nyere styringsværktøjer og udviklingen og af den pædagogiske praksis, ledelse, medarbejderudvikling og meget mere.«
Børn&Unge ville gerne have spurgt ministeren om, hvorfor kvalitet i dag-institutionerne slet ikke blev nævnt i Statsministerens åbningstale. Og hvorfor der ikke følger penge med KID-projektet, hvor blandt andre BUPL har været meget aktiv i arbejdet med at sætte fokus på kvaliteten i det pædagogiske indhold, rammer, økonomi, samarbejde og ansvar, ledelse og medarbejderudvikling samt dagplejen. Men det kunne altså ikke lade sig gøre.

Godt oplæg til diskussion. Winnie Larsen-Jensen (S), borgmester for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune, mener, at undersøgelsen ikke viser noget entydigt.
»For den viser, at pædagogerne er rigtig glade for deres arbejde, og synes, at de har rimelig god kontakt med børnene og yder en god omsorg for dem. Men samtidig kan vi jo godt spørge os selv, om vi organiserer arbejdet rigtigt, når under halvdelen af tiden bruges på børnene. Men forældrekontakten kan jo også siges at være en indirekte kontakt til børnene, for hvis vi gør forældrene til bedre forældre ved at bruge tid på dem, så er det jo godt for børnene,« siger hun.
Borgmesteren er ikke overrasket over, at meget tid går til administration, for det gør den også mange andre steder.
»Institutionerne er jo velkomne til at købe den faglige/tekniske bistand fra andre, hvilket mange også gør.«
Winnie Larsen-Jensen er meget glad for undersøgelsen, fordi hun ser den som et fair og ordentligt indspark i debatten og et rigtig godt oplæg til diskussion om, hvordan tiden disponeres af hver især.
»Jeg mener ikke, at pædagogerne er dårlige til at tilrettelægge deres tid, men der er nu stor forskel på, hvordan det gøres fra institution til institution. Institutionerne har da fået flere, nye og anderledes opgaver. Så afvejningen må være, om der er så mange opgaver, at det ikke hænger sammen, og der må flere ressourcer til. Eller om vi kan kvalificere pædagogerne til at blive bedre til at systematisere. Måske er det lidt af begge dele,« siger hun.

Nogle opgaver kan flyttes. Kommunernes Landsforening (KL) er kommet med en kommentar til undersøgelsen. Heraf fremgår det, at KL mener, at undersøgelsen er en god anledning for kommunerne til at analysere, hvorvidt der er overensstemmelse mellem undersøgelsen og egne erfaringer. Ifølge KL kan det sagtens være en løsning at flytte nogle af de administrative opgaver, for eksempel bogføring og lønadministration fra institutionerne.
Men det er også KL's opfattelse, at det stigende arbejdspres består af både myter og realiteter. "Det er en realitet, at arbejdstiden er faldet, men personalenormeringerne er - modsat hvad de faglige organisationer hævder - generelt fulgt med børnene ind i institutionerne. Ifølge Danmarks Statistik passede 10 pædagoger 52 børnehavebørn i 1990, og i år 2000 passede samme antal pædagoger 54 børnehavebørn. Normeringen er derfor kun faldet en anelse."

Flere ansatte eller færre opgaver. Henriette Brockdorff, formand for BUPL København, mener, at undersøgelsen viser, at det medlemmerne hele tiden har sagt, at vægtningen af arbejdet er helt anderledes end den, de kunne tænke sig. De har simpelthen ikke nok tid til børnene.
»Tingene har forandret sig i institutionerne, men politikerne har endnu ikke anerkendt, at de ikke har givet pædagogerne tid til at løse de mange nye projekter, de har sat i gang. Det gælder for eksempel loven om forældrebestyrelser, som er et godt og demokratisk initiativ. Men det tager tid, og den går altså fra børnene,« siger hun.
Den københavnske pædagogformand ser lige i øjeblikket to løsninger på problemet:
»Den ene er at ansætte flere folk, så pædagogerne kan gøre det for børnene, som de gerne vil. Den anden mulighed er, at nogle opgaver lægges andre steder hen. Det vil vi gerne diskutere med politikerne, men der er i sagens natur opgaver, for eksempel det pædagogiske indhold, forældresamarbejdet, den kollegiale sparring og meget andet, som kun pædagogerne kan tage sig af.«
Henriette Brockdorff mener ikke, at tidsproblemet er opstået, fordi pædagogerne er dårlige til at tilrettelægge deres arbejde.
»De arbejder i en levende organisme, så selv om de har planlagt et stuemøde eller en tur, så kan der hurtigt ske noget, så de må prioritere om. Det kan se ud som om, de ikke overholder deres planlægning og er strukturerede nok. Det er, fordi de altid prioriterer børnene først.«