Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 10
Ranglisterne kommer
Når kommuner skal offentliggøre kvalitetsoplysninger, vil der
komme ranglister over daginstitutioner. Det sørger medierne for, vurderer journalist Nils Mulvad, der for 10 år siden skabte stor debat ved at offentliggøre en rangliste over folkeskolernes karakterer.
Af: Mikkel Kamp
Det er ikke fair at sammenligne resultater på tværs af kommunegrænser, fordi de kan tolkes forskelligt. Det er ikke fair at lave ranglister over institutionerr med vidt forskellige børnegrundlag.
Argumenterne står i kø hos BUPL, blandt pædagogerne og i Kommunernes Landsforening for, hvorfor det ikke er rimeligt lave ranglister over kvaliteten i institutioner.
Men det vil stensikkert ske, når kommunerne fra næste år skal offentliggøre dag­institutionernes faglige kvalitetsoplysninger. Sådan lyder meldingen fra Nils Mulvad, der er en af landets førende journalister, når det handler om at analysere og offentliggøre store mængder data.
"Ranglisterne vil blive lavet af forskellige medier. For selvfølgelig skal man lave ranglister og offentliggøre dem, når der ligger sammenlignelig information. Så kan man tage en diskussion af, hvad resultaterne viser, og hvad de ikke viser. En rangliste er et glimrende udgangspunkt for at skabe en debat," siger Nils Mulvad, som er lektor på Journalisthøjskolen i Aarhus.
I 2001 var han hovedmanden bag, at Jyllands-Posten - under voldsomme protester fra lærere og skolefolk - offentliggjorde karaktererne fra folkeskolernes afgangsprøve.
Debatten om offentliggørelse af karaktererne minder om den debat, der nu er om offenliggørelsen af daginstitutionernes kvalitetsmålinger.
"Inden vi offentliggjorde karaktererne, advarede det meste af undervisnings­verdenen imod at gøre det. Dengang sagde de, at det var håbløst, men nu bliver de stolte, når deres skole klarer sig godt, og de har en masse forklaringer, når det går dårligt," siger Nils Mulvad.

Fagforeninger er bange. BUPL og fagbladet Børn&Unge burde selv lave ranglisten, mener Nils Mulvad.
"Det er helt oplagt, at nogle skal lave sammenligningen, og medierne kommer til at gøre det. Børn&Unge burde også gøre det. Fagforeninger er ofte bange for sammenligninger, men hvis resultaterne viser, at de institutioner, der klarer sig dårligst, også har færrest pædagoger og færrest penge, kan BUPL dokumentere, at det går ud over kvaliteten, hvis kommunerne skærer ned. Det vil fagforeningerne gerne tale om. Sammenligningen er en måde at sætte fokus på, hvad der giver kvalitet," siger Nils Mulvad.
Han peger på et projekt i sundhedsvæsenet, hvor man sammenlignede dødeligheden for patienter med de samme sygdomme på forskellige sygehuse.
"Det viste sig, at dødeligheden var størst på små sygehuse og især på dem i det tidligere Vestsjællands Amt. Her lød den samme sang om, at oplysningerne kun burde bruges internt og ikke var egnede til sammenligning, men det er oplagt at lave sammenligningen," siger han.

Kravet om offentliggørelse
Kommunerne skal senest fra 2012 offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i hver eneste daginstitution. Kravet om at offentliggøre kvalitetsoplysningerne udspringer af kvalitetsreformen, der blev vedtaget i 2007. Regeringen og Kommurnes Landsforening (KL) besluttede efterfølgende at udvikle en række redskaber, som kommunerne kan benytte sig af. Det kom der syv forskellige redskaber ud af. Kommunerne må selv vælge metode, men kravet om offentliggørelse af kvalitetsoplysninger ligger fast.