Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 01
GUIDE: Lær børn at holde rigtigt på blyanten
Børn skal lære at holde rigtigt på en blyant. Ellers får de ondt i fingre, arm, skulder og nakke. Forarbejdet begynder med skrivelege og tykke skriveredskaber i børnehaven.
Af: Henrik Stanek
Pædagoger er dygtige til at arbejde med rim og remser, så børnene kan begå sig i skolen, når den tid kommer. Men børn i 0. klasse skal ikke kun kunne koordinere mundens bevægelser så præcist, at de kan udtale alle lydforbindelser. Håndens funktion skal også være så varieret, fleksibel og automatiseret, at den kan holde på en blyant. Og her kan børnehaverne gøre det en tand bedre, mener lektor Annie Hjort
Pedersen, som underviser i skrivning på lærer­uddannelsen i Hjørring.
»Jeg ser et stort skred i den måde, børn holder blyanten på. Når børn først har tilegnet sig et forkert greb, er det svært at rette op på. Det betyder, at mange får ondt i fingre, arm, skulder og nakke, når de skriver i hånden,« siger Annie Hjort Pedersen.
Hun er forfatter til flere lærebøger om håndskrivning i skolen og ser konsekvenserne af dårlige skrivegreb hos mange af sine studerende.
»Mange flere end for 10 år siden bruger hele armen, når de skriver. I stedet for at lade finger­musklerne arbejde dynamisk holder de krampagtigt på blyanten, og så kommer der ikke ilt ud i fingrene, og affaldsstofferne bliver ikke transporteret væk,« siger hun.
Det er en modningsproces at lære at holde rigtigt på en blyant, men pædagogerne kan støtte barnets udvikling undervejs.
»Man skal ikke bede børn om at gøre noget, de ikke helt magter. Derfor er det svært for pædagoger at rette på små børns skrivegreb. Men de skal holde øje med, hvordan skrive­grebet udvikler sig hos det enkelte barn, og om nødvendigt sætte ind med lege og aktiviteter, der stimulerer og udvikler finmotorikken,« siger Annie Hjort Pedersen.
Selvom børn ikke skal skrive ret længe ad gangen i børnehaven, er det vigtigt, at de får stillet de rigtige skriveredskaber til rådighed,
»Små børn skal ikke sidde med tynde blyanter. De skal skrive og tegne med tykke redskaber, der passer til deres motorik. Det gælder også i de første skoleår,« siger Annie Hjort Pedersen.

Derfor skal vi lære håndskrift
Man har erklæret håndskriften for snarlig død gennem 15-20 år, men den findes stadig. Ingen anden teknologi er så smart til at sætte mærker på et stykke papir som hånden. Derfor egner den sig perfekt til huskesedler, hurtige dagsordener, idéudvikling og noter i margen af en tekst.
Med håndskriften gør man sig også fri af strøm, så man kan skrive hvor som helst.
Håndskriften er vigtig for indlæringen. At forme bogstaver og ord i hånden sætter spor i hjernen, og det hjælper eleven til at kunne huske ordene.
Det styrker evnen til at fordybe sig, når man skriver i hånden, fordi man først må tænke over, hvad man vil skrive, og derefter formulere sætningerne.
Man sætter et personligt præg på papiret med sin håndskrift. Barack Obama skrev således i hånden, da han udtrykte sine varmeste følelser for det norske folk efter katastrofen på Utøya.
Kilde: Annie Hjort Pedersen

Motoriske krav til skrivning
• Vi skal uden at tænke over det kunne sidde stabilt på en stol, så vores energi frigives til selve skriveprocessen.
• De to kropshalvdele skal samarbejde, så den ene hånd kan skrive, mens den anden hjælper ved at holde og justere papiret.
• Øjenbevægelserne skal smidigt guide hånden under skrivning.
• Skrivebevægelserne skal på sigt foregå i fingre og ikke i skulder og albue.
• Vi skal kunne manipulere skriveredskabet med tommel-, pege- og langfinger, mens ring- og lillefinger stabiliserer grebet ind mod de andre fingre og mod bordet.

• Vi skal kunne finjustere grebet undervejs ved at manipulere blyanten på plads med fingerbevægelser. Vi skal kunne vende blyanten i hånden og eventuelt trykke en stift ud på stiftblyanten.
• Vi skal kunne graduere, hvor mange kræfter vi bruger, når vi for eksempel bruger en hård blyant eller en blød tus.
• Vi skal kunne udføre rytmiske sekvensbevægelser, når vi skal lære at skrive sammenhængende skrift.
• Hukommelse for den ’kinetiske melodi’ danner grundlaget for udformningen af bogstaver og ord. Det er, som om det er fingrene, der husker.
Kilde: Susanne Knudsen, børneergoterapeut, Jammerbugt Kommune.

10 gode skrivelege
1. Skriv i luften med pegefingeren.
2. Skriv på hinandens ryg.
3. Skriv med kridt på legepladsens fliser.
4. Skriv i sand.
5. Skriv med fingermaling.
6. Skriv i tyk sæbe på glat papir.
7. Skriv på stort papir uden linjer.
8. Form bogstaver i ler, modellervoks eller trylledej. Leg med disse materialer stimulerer både følesansen og finmotorikken, hvilket er gavnligt for den udvikling, der skal til for senere at kunne holde på blyanten.
9. Mærk bogstavernes form på sandpapir.
10. Vis, hvordan man skriver i hånden, når du skriver kort med nære ord som mor og far til børnene.
Kilde: Annie Hjort Pedersen

Pædagoger hjælper skrivegrebet på vej ved at stille de rigtige redskaber til rådighed. Her spiller både størrelse, form og bly en rolle.
Sådan skal blyanten være
1. Små børn skal ikke skrive med tynde bly­anter. De har langt nemmere ved at holde på tykke blyanter, farver og tusser.
2. En rund blyant er svær at holde på, fordi fingrene glider nedad. Stabilo laver en blyant med små kløfter i, som sikrer, at fingrene placeres naturligt. Der er små fordybninger hele vejen op ad blyanten, så man kan blive ved at bruge den, selvom man spidser den. Blyanten findes både til højre- og venstrehåndede.
3. En trekantet blyant med små dupper fra Faber-Castell sikrer også et fast greb. Blyanten findes både i en almindelig udgave til voksne og en tykkere til børn. Der er også trekantede farveblyanter og tusser.
4. Blyet må ikke være for hårdt, for så skal barnehånden trykke kraftigt for at få det til at smitte af. Det er bedst at bruge medium bly til små børn.
5. Farver og tusser skal også have en facon, der støtter det ergonomisk rigtige skrivegreb.
6. Hvis der sidder en tung figur (til pynt fx) på toppen af en lang blyant, holder barnet anspændt på blyanten og har svært ved at styre den.
Kilde: Annie Hjort Pedersen

Håndgreb fra baby til voksen
Generelt: Selvom børn gennemsnitligt bruger håndbevægelserne på de angivne alderstrin, er der variationer afhængig af øvelse og vane. Det er for eksempel ikke sjældent, at to- til treårige, som er vant til at bruge tegneredskaber, jonglerer med samtlige håndstillinger, fra de er et til fem til seks år.
1. Når børn på et til to år begynder at tegne kruseduller, holder de midt på blyanten med en knyttet hånd med tommelfingeren opad, eller også griber de over blyantens top med alle fingre, så tommelfingeren vender nedad. Det hedder henholdsvis tværgreb og topgreb. I begge tilfælde bevæger barnet først og fremmest blyanten ved hjælp af arm og skulder.
2. To- til treårige placerer fire fingre over blyanten og tommelfingeren under og ofte med en lidt strakt pegefinger ned over blyanten. Dermed begynder de at støtte håndens bevægelser med pegefingeren, men hånd og underarm hviler stadig ikke på bordet.
3. Børn på tre til fire år har ofte et fingerspidsgreb, også kaldet penselgreb. De holder på blyanten, som når man maler. Det vil sige med fire fingre over blyanten og tommelfingeren under. De tegner stadig med hele armen.
4. Man ser ofte et fingerspidsgreb, hvor den tre- til fireårige tager ved blyanten med tommel- og pegefinger og sætter de tre andre fingre under pegefingeren, så håndryggen nærmest vender lodret. Dermed styrer barnet med pege- og tommelfinger, men hviler stadig ikke armen på bordet.
5. Efterhånden holder det tre- til fireårige barn blyanten mellem tommel- og pegefinger, mens de tre andre fingre ligger bøjet ind bagved. Det kaldes tommelkløftgreb, fordi blyanten ligger i kløften mellem tommel- og pegefinger. Til at begynde med holder barnet højt på blyanten, men i fire- til femårsalderen dukker det lave tommelkløftgreb op, hvor barnet holder blyanten tæt ved spidsen. Her kommer hånd og underarm uvilkårligt til at hvile på bordet.
6. I fem- til seksårsalderen bliver fingrene stærkere og længere, og barnet udvikler det halvsupinerede greb, som voksne bruger, og som gør det muligt at variere fingrenes bevægelser. På en trekantet blyant vil fingrene være placeret sådan, at pege- og tommelfinger befinder sig på hver sin flade med en lille passage imellem de to fingre, så blyanten hviler på pegefingerens grundled ved hånden. Langefingeren placeres på den trekantede blyants sidste flade cirka to centimeter fra spidsen, så spidserne på de tre skrivefingre ligger omtrent ud fra hinanden. Ring- og lillefinger bøjes let ind under hånden og støtter håndens stilling.
7. De fleste seks- til syvårige holder blyanten med et halvsupineret greb, og der dukker ingen nye greb op. Men de skal fortsat tegne og skrive for at stabilisere de nye bevægelser. De bør ikke holde blyanten fastere, end at man kan snuppe den ud af hånden, for så bruger de kun de små muskler inde i hånden, mens et hårdt greb også inddrager bøjemusklerne i underarmen.

Kilder: Annie Hjort Pedersen samt bøgerne ’Bevægeomsorg’ af Birte Servais Bentsen og ’Bevægelse og udvikling’ af Lise Ahlmann.