Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 05
Professionen: Tid er ikke noget vi har – tid er noget vi ta’r
I Møllehuset i Gladsaxe betyder minutiøs planlægning, at møder og forberedelse af det pædagogiske arbejde klares i arbejdstiden. Det giver både pædagoger og børn en bedre og mindre stresset hverdag. Tiden er dedikeret til børnene og forældrene får mindre opmærksomhed
Af: Vibeke Bye Jensen
Det eneste, de har opgivet at planlægge, er sygdom. Men ellers er alt andet planlagt ned i mindste detalje. I den integrerede institution Møllehuset i Gladsaxe går de ind for skemaer, der giver overblik, tid til kvalificeret pædagogisk arbejde, tid til forberedelse og mulighed for at holde alle møder i arbejdstiden.

I Møllehuset har de skaffet sig det, som pædagoger landet over skriger på. Hver pædagog har to timer hver dag hver fjerde uge til at planlægge det pædagogiske arbejde med børnene flere måneder frem i tiden. Det sikrer, at de når det, de vil og skal. Fordi pædagogerne har forberedelsestid hver fjerde uge, sikrer det også tid til refleksion og evaluering.

Pædagog og tillidsrepræsentant, Susan Hindborg, mener, at tidsforvaltningen giver ro til at holde fokus på den egentlige opgave, uden at det går ud over autonomien.

»Når jeg har tid til at forberede mig, bliver jeg tvunget til at gøre overvejelser over, hvilke børn jeg har i min gruppe, og hvad jeg skal arbejde med. Og selvom der er en ramme om arbejdet, som gælder alle børnene, så gør vi det jo forskelligt, fordi vi har forskellige aldersgrupper. Som personer er vi forskellige. Vi har stadig rigtig meget autonomi i vores arbejde, og det giver mig en arbejdsglæde, at vi har overordnede rammer, som vi kan bevæge os frit indenfor,« siger hun.

48 timer til ingenting. Det er leder Rita Agerholm, der har udviklet Møllehusets tidsforvaltning. Hun blev træt af, at tiden styrede pædagogerne og ikke omvendt.
»Nu har vi organiseret os sådan, at det er pædagogikken, der styrer tiden, og ikke tiden, der styrer pædagogikken,« siger hun.

Rita Agerholm og Susan Hindborg udråber børnene og pædagogerne til de store vindere og indrømmer gerne, at taberne i konkurrencen om tiden er forældrene.

»Hos os er tiden til børnene vigtigst, og så prioriterer vi den tid. Vi dokumenterer meget, og det er jo også rettet mod forældrene, som hele tiden kan følge med i, hvad deres barn laver. Og det, tror vi trods alt, er det vigtigste for dem,« siger Rita Agerholm.

I 2003 fik Rita Agerholm ideen til at gøre noget ved planlægningen af tiden efter endnu et personalemøde om aftenen, hvor alle var for trætte til at tage gode beslutninger. Da hun fik gjort op, at institutionen brugte mindst 48 timer hver gang, man holdt møde, uden at få det optimale ud af tidsforbruget, gik hun i gang med at udvikle en anden måde at organisere arbejdet på.

Ud over, at forberedelsestid og møder er nøje planlagt, er også mødetiden, og hvem der laver hvad på hvilket tidspunkt, plottet ind i skemaer. Medarbejderne har aldrig den samme arbejdstid fra uge til uge, men inden for en fire ugers normperiode har de altid 37 timer i gennemsnit.

»Det er ikke let at få tid til at lave alt det, vi gør, og havde vi en bedre normering, kunne vi gøre det bedre. Men vi har et solidt fundament at stå på, og så fylder vi udefrakommende opgaver ind i den ramme på en måde, der giver mening for os og for børnene,« siger Rita Agerholm.

Voksenorden giver ro. I Møllehuset havde man, før man indførte tidsforvaltning, arbejdet med ’voksenorden’, som betyder, at det på forhånd er aftalt, hvem der laver hvad. Pædagogerne erfarede, at når de ansatte ved, hvilke aktiviteter de skal i gang med, bliver der ro i børnegruppen.

»Det begyndte i vuggestuen, hvor pædagogerne til deres store overraskelse opdagede, at de ved at orgainsere arbejdet på den nye måde, fik flere hænder ledige til børnene. Vi lavede tidsanalyser på vores daglige rutiner, og så omdefinerede vi dem, så vi ikke alle sammen løb planløst rundt,« siger Rita Agerholm.

’Voksenorden’ gav pædagogerne en fornemmelse af, at tid og ro til arbejdet og i børnegrupperne i høj grad handler om organisering. Det har inspireret til dem til den forvaltning af tiden, som de nu har udviklet.

Det har blandt andet også ført til, at heller ikke forældrene får lov til at forstyrre. Der er afsat en person til at modtage børnene og følge dem ind på stuen, når de har vinket farvel. Vil forældrene vide, hvad der sker i institutionen, kan de læse det hele på dokumentationstavlen. Desuden ligger der hver måned et friskt nyhedsbrev på Møllehusets hjemmeside.

»Ikke alle forældre har været tilfredse med, at de ikke mere fik lov til at gå ind på stuerne, men vi holder fast i, at skal vi lave et ordentligt stykke arbejde, må vi bruge tiden og opmærksomheden på børnene og ikke på forældrene. Og vi får da også meget anerkendelse for vores pædagogiske arbejde,« siger Rita Agerholm.

Sådan arbejder de i Møllehuset

Om Møllehuset: En integreret institution med 60 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Børnene er inddelt i grupperne efter alder.

Pædagogikken: Man lægger vægt på en anerkendende tilgang, som er inspireret af Reggio Emilia og pædagogikken i Firenze. Har arbejdet med pædagogiske læreplaner, længe inden de nationale kom til. Det sidste nye tiltag er DAP (Dokumentation Af Pædagogiske Læreplaner), som Møllehuset har været med til at udvikle. Det indebærer, at der arbejdes med fokusbørn, portefolie, dokumentation, læringsmål og projektarbejde. Fokus ligger på arbejdet med børnene, og der snakkes ikke privat, mens man er sammen med børnene. Holdningen er, at børn lærer af børn og i samværet med hinanden, ikke af de voksne. Man arbejder med ikke at vidensoverføre fra voksen til barn, men ud fra barnets udgangspunkt og med barnets spor.

Møder: To årlige møder for alt personale, et på en uddannelsesdag, som er en lukkedag, og et af tre timers varighed en lørdag. Inden for arbejdstiden holdes pædagogmøder og medhjælpermøder, møder i ad hoc-udvalg samt forældresamtaler. Hver fredag morgen er der et infomøde i to gange et kvarter med informationer fra ledelsen om, hvad der sker i den kommende uge, hvem der er på ferie, hvilke møder der er og andre praktiske oplysninger.

Forberedelse: Hver pædagog har to timer hver formiddag hver fjerde uge. Imens er medhjælperen med børnene på legepladsen. Forløbet i ’udeugen’ er forberedt af pædagogen, og der evalueres bagefter. Forberedelsen foregår ved to kontorpladser med computer. Som hjælp til planlægningen har medarbejderen en huskeliste over ferier og fridage og højtidsarrangementer, hvilket betyder, at planlægningen udarbejdes på et realistisk grundlag, og derfor ’næsten’ altid holder.

Voksenorden: Alle praktiske opgaver som spisning, oprydning, sovetimer, modtagning af børn, hentning af mad og frugt og afrydning efter måltider er fordelt på forhånd, så hver enkelt medarbejder altid ved, hvad hun skal.

Mødeplaner: Medarbejderne har aldrig den samme mødeplan hver uge. Når der er brug for, at de arbejder noget mere, gør de det, men de arbejder 37 timer om ugen i gennemsnit inden for en normperiode på fire uger. Hvis en medarbejder skal til tandlæge eller frisør og har brug for at gå tidligt, lægger hun en seddel ind til ledelsen, som så altid tager hensyn til ønskerne.