Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 11
Lønstigninger skal komme fra resultatløn
Resultatløn kan være springbræt for lønstigninger til lederne i en lederoverenskomst i 2011. Synspunktet skabte livlig debat på BUPL's hovedbestyrelse den 24. marts.
Af: Trine Vinter Larsen
Kommunekasserne gaber tomt mange steder i landet, og derfor kan pædagoger næppe forvente store lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne næste år. Men når det kommer til lederoverenskomsten, kan der alligevel være lidt større lønstigninger at hente. Det kan ske, hvis BUPL åbner op for at forhandle resultatløn til lederne.
Muligheden blev diskuteret på BUPL's hovedbestyrelsesmøde den 24. marts.
I 2008 blev lederne udskrevet af pædagogoverenskomsten og blev i stedet omfattet af en ny lederoverenskomst. På hovedbestyrelsesmødet diskuterede gæster og medlemmer, om det nu også giver mening at se på en anden form for løndannelse for lederne.
Formand i BUPL NordSjælland, Lars Christensen, mente, at tiden nu er inde til at snakke resultatløn i BUPL.
"Jeg tror ikke, der kommer mange penge på bordet til næste år. Og jeg tror, at leder­gruppen får rigtig meget at se til i den kommende overenskomstperiode. Derfor synes jeg, at overenskomsten skal afspejle den mulighed, der er, for at lederne kan blive målt på deres præstationer," sagde Lars Christensen.
"Og vi taler jo ikke BUPL-overenskomst. Vi taler lederløn. Her bliver vi nødt til at se på ­resultatløn og komme med nogle frække ting. Det handler om at slippe lederne fri og åbne for, at de kan blive belønnet for deres mange præstationer. Deres opgave er så stor, men vores lønsystem i dag er så lille, og hvis man ikke giver lederne mulighed for at være med til at skabe deres egen lønfremgang, risikerer man at låse dem fast. Overenskomsten skal være et springbræt for lønstigninger," sagde Lars Christensen.
Tidligere har resultatløn været lidt fy fy i pædagogoverenskomsten, fortæller forhandlingschef i BUPL, Torben Fersløv Andersen.
"Det har aldrig rigtig slået an. Man har været angst for, at det kunne bruges som effektiviseringsredskab af arbejdsgiverne," siger Torben Fersløv Andersen.

Modstand og medhold. På hoved­­be­styrelsesmødet mødte Lars Christensens forslag derfor også modstand.
HB-medlem og faglig sekretær i BUPL ­Århus, Ulla Nygaard, erklærede sig uenig i Lars ­Christensens synspunkter.
"Det kunne ligeså godt være en arbejdsgiver, der taler. Der kommer ikke flere kroner ud af kommunekassen ved at fordele dem på en anden måde. Forhåndstillæg og funktionstillæg er ikke en død sild for mig, men vi må diskutere, hvad begreber som resultatløn og måling af lederens præstationer kan gøre ved vores fag," sagde Ulla Nygaard.
Men der var også tilhængere af at tale resultatløn til lederne. Her Kim Jørgensen, formand i BUPL Sydjylland:
"Det kan godt være, det er et arbejdsgiversynspunkt med resultatløn, men vi snakker også om en overenskomst for arbejdsledere. Vi snakker ledelse, og her kan man ikke tænke opgaven ind i en firkantet 37 timers arbejdsuge. Man må se på indholdet i stillingen," sagde han.
Ved selv at være med til at definere ind­holdet i sin lederstilling er man også med til at bestemme sin løn, mente Lars Christensen.
"Jeg vil gerne fremsætte den påstand, at de, der kan hente resultatløn i deres overenskomster, også har den største lønfremgang. Derfor kunne man skele til, hvordan deres overenskomst er skruet sammen, for de kan åbenbart noget, som vores overenskomst ikke kan," sagde Lars Christensen.
Fra både BUPL Midtsjælland og BUPL Fyn kom meldinger, som bakkede ham op.
"Hvis man spørger lederne af de store daginstitutioner, tror jeg, at deres måde at se løn på ligner det, Lars er inde på. Det var i hvert fald hvad, vi mødte i Roskilde, da vi snakkede overenskomst med lederne. Der var noget grundlæggende i lederens stilling, og så var der noget individuelt, og lederne ville også have løn på baggrund af det individuelle. Det vigtige er at forhandle en overenskomst, som afspejler den virkelighed, vi dækker derude," sagde Jette Jørgensen, HB-medlem i BUPL Midtsjælland.
Erfaringerne fra de fynske kommuner med områdeledelse og kontraktstyring, hvilket typisk giver daginstitutionsledere et meget stort ansvar for både drift, personale og pædagogik i de pågældende kommuner, var også positive.
"Vores ledere får udstukket mål og opgaver fra byrådet, og vi oplever, at de lokalt kan forhandle sig til flere penge end det, der var lagt ud til løndannelse via overenskomsten," siger Anette Lukasiewicz, HB-medlem og faglig ­sekretær i BUPL Fyn.
I BUPL Sydøst er forholdene dog anderledes for ledene.
"Hos os kan de æde deres kontrakstyringer, for de er ikke det papir værd, de er skrevet på," siger Mette Gerdøe-Frederiksen, HB-medlem og faglig sekretær i BUPL Sydøst.
Hun oplever fra sine ledermedlemmer, at forvaltningerne har svært ved lønsmæssigt at anerkende de ekstra opgaver, som institutionslederne bliver pålagt at udføre.

Debatten fortsætter. For­ret­ningsudvalgsmedlem LasseBjerg Jørgensen og BUPL-formand ­Henning Pedersen har begge kalen­deren fyldt med ledermøder i det ganske land i forbindelse med OK-2011.
Henning Pedersen håber, at debatten fortsætter her.
"Det er rigtigt, at lederoverenskomsten kan være med til at skabe lønfremgang. Jeg har også noteret mig, at det er værd at kigge på andre lederoverenskomster. Og så glæder jeg mig til at høre mere om, hvad lederne selv siger. Jeg hører dem allerede sige, at de ønsker flere muligheder, og så skal de nok selv forhandle lokalt," sagde han på hovedbestyrelsesmødet.