Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 06
Miljø i børnehøjde: Humlen til kamp for miljøet
Maden er 99 procent økologisk, og de våde flyverdragter bliver
ikke længere hængt til tørre i varmeskabet. Som i alle andre
institutioner i Albertslund Kommune fylder både det nære og det
globale miljø meget i hverdagen i Børnehuset Humlen.
Af: Johan Rasmussen
En dreng sidder med tungen lige i munden, mens han med en pensel forvandler en gren fra et nedskåret træ til en orange skyder. Ved siden af sidder en pige og maler et landskab på en gammel, hvid kakkel fra et badeværelse.

Børnene tænker ikke over, at deres kunst er med til at gøre Børnehuset Humlen i Albertslund miljøcertificeret. Alle institutioner i Albertslund Kommune skal arbejde for at skabe et bedre miljø, og i Børnehuset Humlen er det et mål at genbruge ting fra naturen - og meget andet - i hverdagen. Det sidder efterhånden på rygraden hos personalet, at hverdagen skal være miljømæssigt bære-dygtig, lige fra Børnehuset Humlen åbner om morgenen, til det sidste barn er hentet om eftermiddagen.

I 2006 fik Humlen, der er normeret til 30 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn, det grønne stempel af Albertslund Kommune i form af et miljøcertifikat. Det betyder, at institutionen når en række mål, der både gavner det nære og det globale miljø. Nogle mål er konkrete og skal kunne aflæses på el- og varmeregningen, mens andre er mindre målbare, men mindst lige så vigtige og skrevet ind i de pædagogiske læreplaner.For eksempel lærer børnene om naturen og om, at man ikke bare skal brække grenene af træerne og smide plasticposer i skoven.

Økologisk Odin. Leder Anne From og den miljøansvarlige pædagog Susanne Borsdal viser rundt i institutionen.
Et barn forsøger at sætte muslingskaller fast på en snor. Bag ham hænger Odin på sin ottebenede hest Slejpner i to snore ned fra loftet - materialerne er grene fra skoven og små skindrester.
"Vi samler mange materialer i naturen og bruger de afskårne grene fra træerne på legepladsen, og så ringer vi for eksempel til en buntmager og spørger, om han har nogle skindrester til overs, som vi kan hente," forklarer Anne From.
Udover at Odin er miljømæssigt bæredygtig, har processen også en stor pædagogisk funktion. Børnene tager med på tur for at hente skindresterne, og de er stolte over, at andre mennesker vil forære dem ting, som kan genbruges. Samtidig lærer de lige fra begyndelsen af livet, at ting kan bruges igen og forvandles til figurer og kunst.

Fra jord til bord. Seks børn sidder rundt om et bord og skræller gulerødder. De er blevet sat i sving af køkkenmedhjælper Kirsten Bremerstent, som hver dag tilbereder 99 procent økologisk mad til alle børnene for et budget på lidt over 10 kroner pr. næsetip. Pengene dækker både frokost, morgenmad, eftermiddagsmad og frugt.
At maden er økologisk siger næsten sig selv, men det er også vigtigt, at børnene involveres i madlavningen, og at de lærer, at god mad vokser op af ren jord.
"Om foråret er børnene med til at lægge kartofler, og de synes, det er fantastisk at kunne grave dem op nogle måneder senere," fortæller Anne From.
Maden og måltidet er dermed en vigtig del af den grønne profil i Børnehuset Humlen.
Nogle mener, at økologisk mad er dyr, men Kirsten Bremerstent kan godt få budgettet til at slå til. Et stramt budget tvinger hende til at tænke miljømæssigt bæredygtigt.

"Vi bruger årstidens grønsager og mest de danske, for eksempel gulerødder, kålrabi, pastinak, hvidkål, rødbeder og kartofler," siger hun, mens hun tilbereder dagens menu, der blandt andet består af hjemmebagt rugbrød, bananer, makrel, æg, bagte kartoffelbåde og en hjemmelavet rødkålssalat med æbler og mandler.

Minus impulskøb. Det er målet i Børnehuset Humlen som det også er det i de andre institutioner i kommunen at købe miljørigtige produkter. Det kan være en stor opgave at tjekke alle indkøb, men Albertslund Kommune har gjort sin del af arbejdet ved at lave en liste over gode firmaer og produkter, som institutionerne kan bruge. Den grønne profil betyder også, at personalet er holdt op med at gøre impulskøb.

"Vi er blevet bedre til at afvise mange af de sælgere, der ringer til os med alle mulige forskellige produkter," siger Anne From.
"Vi køber kvalitetslegetøj, som holder i flere år, men vi undgår at købe for meget," supplerer Susanne Borsdal.

Og så involveres forældrene også, når de kommer med kasserede materialer, som børnene forvandler til kunst. Forældrene samler også alle deres brugte batterier og afleverer dem i børnehaven. Når der er tilstrækkelig mange batterier, er børnene med til at aflevere dem til Vestforbrænding, som betaler for dem. Sidste gang modtog de 700 kroner for de brugte batterier, og pengene blev sendt til gadebørn i Chile.
I Børnehuset Humlen er den miljømæssige profil naturligt integreret i de pædagogiske læreplaner. Børnene lærer for eksempel, hvorfor de ikke skal brække grene af træerne, når de går ude i naturen.

Fokusset på naturen handler dog ikke kun om miljøet. Det handler også om at give børnene inspirerende oplevelser, som de kan tage med sig. Og for eksempel besøger børnehuset ofte Heerup Museet for at opleve kunstnerens skæve og nærmest lidt barnlige kunst.
"Fremtiden hungrer efter kreative men-nesker, som kan skabe skæve løsninger. Børnene bærer deres erfaringer og indtryk med sig, og de finder måske ud af, hvordan vi kommer fra A til B på en ny måde," siger Anne From.

Våde flyverdragter. Et af målene i hand-lingsplanen er at skære ned på ressourceforbruget. På stuen står en kande vand og nogle glas på en bakke, og på den måde kommer børnene ikke til at lade vandet løbe i lang tid på badeværelset, når de er tørstige.
Pædagogerne går ikke hele tiden og minder børnene om, at de skal spare på ressourcerne det handler snarere om, at pædagogerne viser et godt eksempel.
"Vi skal huske at slukke lyset efter os og lægge papir i lommen i stedet for at smide det fra os ude i naturen. Og det hjælper. Børnene bliver forargede, når de ser plastikposer i naturen - poserne opløses aldrig, siger børenene. Og de reagerer også på graffiti og synes, det er grimt. På den måde rykker vores projekt meget hos børnene," siger Susanne Borsdal.
Som i alle andre institutioner er garderoben i Børnehuset Humlen en jungle af våde flyverdragter, huer og handsker. Tidligere kørte tørreskabet næste uafbrudt, men nu bliver den store strømsluger kun tændt, når det er allermest nødvendigt.
"En flyverdragt behøver ikke tørre på et kvarter. I stedet må børnene have noget ekstra tørt tøj med," siger Anne From.

Mandelgave. Det er blevet spisetid. En dreng med Spiderman-sokker vrænger, da han har taget en minimal portion rødkålssalat ind i munden.
"Jeg kan ikke lide det," siger han og skubber salaten til side på tallerkenen og griber efter fadet med æg og makrel.
"Man skal smage to gange, før man kan sige, at man ikke kan lide det," siger en anden dreng med voksen stemme.
Anne From sidder med ved bordet, og hun spørger, om de andre kan lide salaten, og næsten alle rækker hånden i vejret.
"Uhm," siger en.
"Jeg fik mandlen," siger en anden.
En miljømæssigt bæredygtig frokost be-høver ikke være kedelig.

Sådan blev børnehuset Humlehuset grønt
-Tankegangen om et bedre miljø er skrevet ind i den pædagogiske læreplan - hvad kan børnene for eksempel lære om miljøet ved at gå i skoven?
- Forældrene inddrages og opfordres til at aflevere gamle ting, som børnene kan bruge til kunst.
- Forældrene afleverer brugte batterier, som samles og afleveres til miljøaffald.
- Personalet sparer på ressourcerne. Tørreskabet bruges kun, når det virkelig er nødvendigt, lyset slukkes, når et rum forlades, der bruges elsparepærer, og børnene lærer, at vandet ikke skal løbe.
- Humlehuset bestræber sig på at købe miljømæssigt bæredygtige produkter og undgår impulskøb.
- Maden er 99 procent økologisk. Der købes årstidens grønsager, så vidt muligt danske: Det er billigst og miljømæssigt mest bæredygtigt.
- Børnene hjælper med at lave mad, for eksempel skrælle gulerødder, og dermed lærer at de om råvarer, naturen og miljøet.

Børnehuset Humlens gode vinterretter til børn
Grønsagssuppe af for eksempel pastinak, kålrabi og kartofler.
Laks i ovnen eller på bål.
Fiskefrikadeller - suppler evt. med lidt hvide bønner i farsen.
Hjemmebagt rugbrød med leverpostej, makrel og æg.
Rødkålssalat med æbler, mandler og dressing.

Ugens tips
I Børnehuset Humlen går (næsten) intet til spilde. Resterne af havregrøden bruges i rugbrødsdejen.En gang om ugen er der kødløs dag.

Miljøcertifikat i Albertslund
Albertslund tager udgangspunkt i EU's ordning for anerkendt miljøledelse EMAS, men den er tilpasset pædagogiske institutioner. Institutionerne skal arbejde systematisk med løbende miljøforbedringer på fire områder:
• miljøpædagogisk arbejde (som skal fylde mest)
• miljørigtige indkøb
• ressourceforbrug
• formidling til forældre.
Institutionerne skal opstille mål og handleplaner for miljøet, og arbejdet skal evalueres og dokumenteres skriftligt. Hvert tredje år får institutionen besøg af en ekstern revisor, der vurderer, om institutionen lever op til miljøcertifikatet.