Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 13
TEMA: GRÆNSELANDET. Dansk i Tyskland. Vi synger også kun på dansk
Engelsby Børnehave er en af 15 danske daginstitutioner syd for grænsen. En stor opgave er at fastholde dansk sprog og kultur, og det gøres konsekvent. Lederen mener, at den tyske pædagogik har nærmet sig den danske.
Af: Kurt Balle Jensen
Vi kører og kører og finder ud af, at Flensborg er en ret stor by. Så kommer vi omsider til Neuer Weg i bydelen Engelsby, og selvom vi kun er få kilometer syd for grænsen, er alt umiskendeligt tysk.
Det ændrer sig, da vi går ind i nummer 9. Her er alt umiskendeligt dansk, for det er en dansk børnehave.
»Velkommen,« siger Louise Petersen, der er afdelingsleder i Engelsby Børnehave. Hun fortæller, at institutionsleder Torsten Schönhoff lige er ovre i Tarup Børnehave, som han også er leder af. Men om vi ikke vil vises rundt?
Engelsby Børnehave blev oprettet i 1950. Den er normeret til 50 børn, og personalet består af fem pædagoger og fire medhjælpere.
Institutionen drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Udover de overordnede pædagogiske mål, som alle de danske institutioner har, skal den også støtte og styrke dansk sprog og kultur blandt børnene, hvoraf mange kommer fra tysksprogede hjem. De fleste forældre er tyske statsborgere med dansk sindelag. Her har alle deres særlige historie. Louise Petersen er selv opvokset i Flensborg, bor i Sønderborg, hendes mor er dansk og hendes far er tysk, men medlem af det danske mindretal.
»De fleste børn her har tysk eller delt statsborgerskab, men forældrene tilhører det danske mindretal,« siger Louise Petersen.

Trolde og frøer. Vi går en tur gennem institutionen og glemmer snart, at vi er i Tyskland. Det kunne være en institution hvor som helst i Danmark, og Louise Petersen fortæller, hvordan de også arbejder med inklusion.
Engelsby Børnehave består af en afdeling til vuggestuebørn med 11 børn og to afdelinger til børnehavebørn: På første sal er Ønskeøen med institutionens 19 ældste børn, og her er opbygget noget, der ligner et stort skib. Temaet er tydeligvis Peter Pan, og der er rig mulighed for udfoldelse for børnene.
Vi går ned ad trappen igen, og her finder vi Troldestuen og Frøerne. I Troldestuen bor 17 trolde, der er mellem tre og fem år. Frøerne er 11 vuggestuebørn mellem et halvt og tre år. De to afdelinger er placeret dør om dør, så de to stuer kan samarbejde.
Selvom mange børn kommer fra tysk­sprogede hjem, taler de mest dansk. En del gange bliver der dog slået over i tysk eller i en blanding af dansk og tysk.
»Vi går ikke rundt og siger, at der kun må tales dansk. Det gjorde man tidligere, og da greb man ind. Det sproglige er en stor udfordring for os. Vi får jo børn i børnehaven, der kun kan tale tysk, og så må vi i starten sige tingene på begge sprog eller få formuleret udsagn på en måde, så barnet forstår os. Men alle vores børnebøger er på dansk, vi synger altid på dansk, og de kollektive beskeder er på dansk,« siger Louise Petersen.
Leder Torsten Schönhoff er kommet tilbage fra den anden institution, og vi går ind på hans kontor. Vi vil gerne høre om vuggestuen, for er det ikke ret nyt i Tyskland?
»Jo, behovet er blevet større de seneste år. Vi fik som den første danske institution under Dansk Skoleforening vuggestue i 2006, og ventelisten er lang. Herefter blev Nystadens Vuggestue oprettet, og i august i år åbnes der yderligere to vuggestuer,« fortæller han.

Sammenligninger. De 55 danske institutioner syd for grænsen arbejder under tysk lov. De pædagogiske retningslinjer bygger på de danske pædagogiske læreplaner, men Engelsby Børnehave modtager også bekendtgørelser og forordninger fra Kiel Kulturministerium.
»Vi har også børnemiljø- og sprogvurderinger, der er danske. Vi er en dansk institution i Tyskland, men der kan være særlige tyske regler, som for eksempel hvor mange voksne der skal med, når man går tur, og regler omkring børn med særlige behov,« siger Torsten Schönhoff, som selv er tysker og uddannet i Danmark. Han hører også forældre sammenligne.
»Der kan godt være et forældrepar, hvor den ene er tysker og den anden er dansker. Så kan tyskeren i ægteskabet huske, hvordan det var i den tyske børnehave, han eller hun gik i, og det var måske noget andet end i den danske, deres barn nu går i. Der var måske mere struktur, men de tyske institutioner har nu nok også ændret sig, siden forældrene selv gik i børnehave.«

Forskolen. Nogle børn kan slet ikke dansk, når de starter i børnehaven, og så kan det være svært for dem at forstå, hvorfor de skal lære det sprog, hvis forældrene ikke kan det eller skal lære det. I de danske institutioner opfordrer man da også de tyske forældre til at lære dansk, i hvert fald en af dem.
»Vi skal jo huske, at det er institutionssprog, som tales her, og det kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at der kan støttes op om det i hjemmet, og at man der kan forstå og tale dansk med børnene. De skal også være åbne over for den danske kultur med bibliotek, teater osv., for det møder børnene her i institutionen,« siger Torsten Schönhoff.
De fleste tyske forældre lader deres børn gå i den danske børnehave og skole, fordi de selv engang gjorde det, og fordi de føler sig danske. Men der kan også være en anden grund, for i Tyskland er der ingen børnehaveklasse, og Engelsby Børnehave tilbyder førskolearbejde.
»Vi samarbejder med den danske skole, og vi gør meget ud af at forberede børnene på skolegangen. Det er der jo nogle forældre, der hører om, og de vil gerne give deres barn en god skolestart,« siger Torsten Schönhoff.
Vi går op på førstesalen i huset, hvor der i et hjørne med tavle ’leges’ skole. Straks kommer der børn til. De har hver sin mappe, og de elsker det tydeligvis, når der snakkes bogstaver og arbejdes med bogstavers lyd. De sidder koncentreret omkring et stort bord.
Halvdelen af børnene får knækket koden og kan læse, før de forlader børnehaven. De leger sig til viden, og det er en af grundene til at institutionen er eftertragtet. For børnene omkring bordet er næste skridt skolen, den danske skole vel at mærke.
Da vi siger farvel til Torsten Schönhoff og Louise Petersen, kommer et forældrepar for at hente deres barn. De har lige noget, de gerne vil tale om, og det foregår på et tøvende dansk. Samtalen bliver gennemført med stor tålmodighed. Og med lyden af et dansk-tysk øjeblik i grænselandet går vi ud på Neuer Weg igen.

Torsten Schönhoff
arbejder i danske institutioner i Flensborg, Tyskland
Job
pædagog, områdeleder
Nationalitet
tysk
Bopæl
Flensborg

Louise Petersen
arbejder i dansk børnehave i Flensborg, Tyskland
Job
pædagog, afdelingsleder
Nationalitet
dansk
Bopæl
Sønderborg, Danmark