Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 05
Sociale netværk: Hej hvad laver du
De unge slår bare tiden ihjel og sender kedelige beskeder til hinanden på de sociale netværk som Facebook. Men der er meget mere på spil: Her iscenesætter de sig selv og konstruerer deres personlighed, her plejer de deres venskaber og finder nye måder at styrke båndene på. Men klubfolkene er ikke meget for at bruge de sociale netværk pædagogisk.
Af: Steffen Hagemann
Mennesket er skabt til at kommunikere. Det kan man se gennem hele vores historie. Vi har tilstræbt at fastholde kommunikation fra hulemalerier og hieroglyffer til skriftsprogets opståen - og udbrede den fra budbringere og røgsignaler til telegrafen og telefonen.
Derfor er det måske heller ikke så underligt, at e-mailen, det elektroniske brev, faktisk blev opfundet før internettet. I 1965 blev det muligt for flere brugere af den samme computer at skrive beskeder til hinanden.
Fire år senere lykkedes det for forløberen for internettet, det militære forskningsprojekt ARPANET, at skabe forbindelse mellem en computer på University of California i Los Angeles og en på Stanford Research Institute. En måneds tid senere havde man også koblet en computer på i Utah og en i Santa Barbara, Californien.
Helt frem til slutningen af 1980'erne var internettet fortrinsvis en tumleplads for forskere og uddannelsesinstitutioner. Først med udviklingen af den grafiske brugergrænseflade Mosaic i 1993 tog brugen af internettet fart.
På det tidspunkt havde internetbrugere for længst fundet sammen i sociale netværk. Et af de første og mest kendte opstod i 1985: The Whole earth,Lectronic Link, også kendt som the Well. Det var et diskussionsforum med forskellige overområder som politik, kunst, musik, spiritualitet, business og hobbyer. Blandt andet var der et medieforum, hvor folk diskuterede New York Times. Og et andet forum, hvor man udvekslede erfaringer med restauranter i San Francisco. Stort og småt, forpligtende og uforpligtende.
The Well eksisterer stadig i dag og har 4000 betalende brugere.
Der er 350 millioner aktive brugere på Facebook.

Indbrud på en Facebook-profil
20 kilometer vest for København ligger den lille torneroseby Ganløse med knap 3000 indbyggere. I byens hjerte ligger en gammel gård, tre staldlænger og en hovedbygning, der nu udgør de hyggelige rammer for Ganløse Fritids- og Ungdomsklub.
Ungdomsklubben har takket være medarbejder Jan Højris Madsen en meget aktiv profil på Facebook, for det er et ideelt sted at få kontakt med de unge, mener han.
På Facebook har de travlt med at skrive til hinanden, spille spil, melde sig ind i diverse Facebook-grupper og kommentere hinandens Facebook-liv, fortæller to af ungdomsklubbens medlemmer, 15-årige Josephine Marie Gade Knak og 16-årige Mads Rosenberg Thomsen, der har indvilget i at lade Børn&Unge få et indblik i deres liv på Facebook.
Men der venter Josephine noget af en overraskelse, da hun logger ind på sin Facebook-profil.
"Neeej! Der er nogle, der har været på min Facebook. Prøv at se! Tak for lort, folkens," råber hun ind i skærmen.
Gerningsmændene har benyttet sig af, at Josephine ikke loggede af, da hun var inde på sin Facebook-profil sidst. Derfor har de kunne gå ind og skrive et par beskeder i hendes navn.
"Det sker, når man lige glemmer at logge af. Så er der nogle sjove drenge, der lige synes, de skal skrive noget," siger Josephine, der ikke er i tvivl om, at nogle drenge fra klassen har været inde at skrive et par statusopdateringer i hendes navn. I et pænt blad som Børn&Unge må det være nok at konstatere, at drengene bestemt mestrer alternative betegnelser for de kvindelige kønsorganer.
Josephine klikker to gange på 'slet', og så er de fremmede opdateringer fjernet fra Facebook.
"Det er faktisk aldrig sket for mig før. Og så skal det lige være i dag. Det er sket for alle andre piger i klassen. Drengene synes, det er skideskægt," siger Josephine og griner nu selv af det.

Unge deler alt med hinanden
Kommer man som fremmed forbi Mads' og Josephines profiler på Facebook, vil man ikke kunne se andet end et profilbillede, deres venner og de Facebook-grupper, de er med i. Resten af oplysningerne er forbeholdt vennerne, men de får til gengæld alt at vide, indskyder klubmedarbejder Jan Højris Madsen.
"I ungdomsklubben kan de stå fem stykker sammen og læse på en Facebook-side. Unge i dag deler alt med hinanden. Der er næsten ikke noget hemmeligt," siger Jan Højris Madsen.
"Folk kan godt lide at dele deres humør på Facebook," bekræfter Josephine.
"De kan godt lide de der kommentarer til det, lidt feedback og bare lidt opmærksomhed, hvis der er ­nogen, der har det lidt skidt - eller godt," uddyber hun.
"Ja, det er altid godt med noget opmærksomhed," tilføjer Mads.
Mads og Josephine har begge været på Facebook et års tid. Mads var inde at vende på Arto, inden han fik en Facebook-profil.
"Men det var ikke noget, jeg tog seriøst. Facebook er meget bedre," siger Mads.
Josephine kom slet ikke rigtig ind på Arto.
"Jeg kunne ikke lide Arto. Jeg synes, det var for usikkert, og der var for mange, man ikke kendte. Facebook virker mere sikkert," siger hun
De er enige om, at en af de store fordele ved Facebook er, at man der har alle sine venner samlet på et sted.
"Alle, jeg kender, er på Facebook. Min lillebror på 14 er som en af de eneste, jeg kender, ikke på Facebook," siger Josephine. Hun har også en lillesøster på 10 år på Facebook.
"En masse af min lillesøsters venner er også på Facebook, og de er venner med mig nu og skriver til mig, når jeg logger på," fortæller hun.
Josephine bruger et sted mellem en halv og to timer på Facebook hver dag.
"Jeg ryger typisk på det, når jeg sidder og laver ­lektier."
Hun advarer om, at Facebook kan være stærkt ­vanedannende.
"Man får hurtigt en hang til det, når man først er begyndt. Det er en tidsdræber, for har man ikke lige noget at lave, så sætter man sig til Facebook," siger hun.
Josephine har 240 venner på Facebook.
"Det er alle sammen nogle, jeg har mødt. Jeg er ikke venner med nogen, uden jeg har mødt dem. Det kan jeg ikke lide," siger Josephine.
Mange af hendes venner spiller spil som Pet Society og Farmville på Facebook. Men Josephine bruger det meste af sin tid på at kigge på, hvad vennerne laver.
"Så går jeg ind og kigger billeder, og så skal man lige ind og kommentere. Eller hvis folk lige har meldt sig ind i noget eller har skrevet noget på deres status, det synes jeg er meget sjovt at kommentere på," siger hun.
Hun har rigtig mange billeder på sin profil. Hun er blevet tagget på 185 billeder taget af hendes venner. Og så har hun selv fyldt adskillige fotoalbum.
"Jeg kan godt lide at tage billeder, og jeg lægger dem altid ind, når jeg har taget nogle. Der er mange, der har været inde og kommentere på dem. Det er meget sjovt," siger hun.

Slap så af med de fucking bukser
Mads har 243 venner på Facebook. Han er heller ikke til spil og chat på Facebook, men det er et godt sted at have styr på, hvad der sker blandt vennerne.
"Hvis man keder sig fredag aften, kan man gå på og skrive: Hey, er der fest et eller andet sted," forklarer han.
Mads' profil bærer præg af, at han er interesseret i musik. Han spiller bas i et band, og han har blandt andet lagt nogle billeder ind fra en optræden på Ungdomsringens Musikfestival i Aalborg midt i januar.
Han er også flittig til at melde sig ind i diverse mere eller mindre besynderlige Facebook-grupper. 165 er han oppe på mod Josephines 34.
"Jeg har nok kedet mig lidt mere end Josephine," konstaterer han.
Josephine står og kigger med på Mads' profil.
"Slap så af med de fucking bukser nede i de fucking strømper," læser hun højt. Det er titlen på en af de grupper, Mads er med i.
"Det er Mads, der har noget mod popdrenge," oversætter hun budskabet.
"Man laver faktisk sin personlighed ud fra de grupper," siger Mads og læser navnene på et par af de grupper, han er med i: 'Ikke for at lokke, men du tør ikke', 'Ja mor, jeg kan godt se tv, mens jeg er på computer og hører musik' og 'Hvis jeg dumper min eksamen, er det Facebooks skyld'.
Han er med i grupper for metalmusik som Behe­moth, Motörhead og Metallica (en gruppe for Pink Floyd viser dog en lidt bredere musiksmag), med i grupper for sovs, julebryg og for 'Lyden, når man træder i sne'.
"Nogle grupper er useriøse, med andre mener man det, så man kan ikke helt regne med det. Men det er meget sjovt at gå ind og læse," forklarer Josephine.
Mads viser, hvordan han har fundet frem til så mange grupper.
"Der er to af mine venner (piger, red.), der har meldt sig ind i 'I love boys, who can say I love you to your face'. Det kan jeg jo ikke melde mig ind i, vel," siger han og kigger videre efter noget spændende, som vennerne har meldt sig ind i for nylig.
"Den her passer måske meget godt. Det kunne være en meget god ide," siger Mads og melder sig ind i gruppen 'Jeg synger af røv til, men det afholder mig skam ikke!'.
"Synger du dårligt, Mads?" spørger Josephine.
"Ja, jeg synger faktisk rigtig dårligt ... Sådan mand, og så kan de andre se, at jeg er med," siger han tilfreds.
To minutter senere tager Mads opgaven med at konstruere sin personlighed et skridt videre. Børn&Unge spørger om lov til at bruge deres profilbilleder til denne artikel. Mads har et ret almindeligt billede af sig selv. På et øjeblik har han fundet et billede fra musikfestivalen i Aalborg, hvor han er på scenen med bandet, klippet billedet til, så det kun er ham, der er med, og lagt det ind som profilbillede. Så i stedet for bare at være Mads, er han nu Mads, der spiller bas.
Den ukendte topscorer
Den 3. februar 1998 er en skelsættende dato i dansk internethistorie. Den dag lagde den 18-årige gymnasieelev Morten Borg en vittighed på sin egen hjemmeside.
Det var der ikke ret mange, der lagde mærke til. Så fik han en god idé.
"På et tidspunkt gjorde jeg sådan, at folk kunne lægge deres egne vitser ind, hvis de oprettede en profil på siden. Som en ekstra service lavede jeg en gæstebog, folk kunne skrive til hinanden i, og næsten med det samme blev det mere populært end selve vitserne. Så det er faktisk en tilfældighed, at arto.dk blev et sted, hvor brugerne chatter med hinanden," forklarede Morten Borg i Jyllands-Posten i 2004.
At det var i 2004, der var et portræt af Artos skaber i en landsdækkende avis, var heller ingen tilfældighed. Det var det år, det sociale netværk på internettet for alvor bankede på til den store offentlighed. Morten Borg havde nemlig det år tilmeldt arto.dk til en statistik over de mest populære internetsider, chart.dk.
I fire år havde dating.dk været en suveræn nr. 1 på hitlisten. Men i 2004 kom Arto ud af det blå og erobrede førstepladsen med dobbelt så meget trafik som dating.dk. Indtil da havde det været en pæn lille hemmelighed for de 360.000 unge, der dengang havde en profil på sitet.
Nyheden om de unges mødested på nettet trækker hurtigt mere opmærksomhed med sig. Men det er desværre ikke for det gode. Overskrifter om pædofili, mobning, promiskuøs sex og hjemmelavede bomber finder vej til avisernes forsider.
De mange bekymrende historier om de unges fristed får sat fokus på sikker chat, men Arto bliver ved med at være populær hos de unge og de endnu yngre.
Samme år som Arto bryder igennem i den danske offentlighed, dukker en konkurrent op i USA. Den 4. februar 2004 ser Facebook dagens lys på Harvard University. Den 20-årige studerende Mark Zuckerberg laver en pendant til Harvards facebook, det vi kalder en Blå Bog, på nettet. I begyndelsen var det kun studerende på Harvard, der kunne få en profil på Facebook. I løbet af en måned havde halvdelen af de studerende meldt sig ind i det sociale netværk.
Allerede en måned efter blev Facebook udvidet til også at omfatte universiteterne Stanford, Columbia og Yale. Et år senere kunne high school-studerende komme på. Alle steder, hvor Facebook åbnede for adgang, stormede folk ind og oprettede profiler.
Den 26. september 2006 var der fri adgang til Facebook for alle over 13 år med en gyldig e-mail.
Siden er Facebooks popularitet bare gået en vej: op.

Nedtur for Arto
IT-konsulent Jon Lund har været direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier, men blev sidste år selvstændig. Nu lever han blandt andet af at analysere de interaktive medier. I august 2009 kiggede han på, hvordan Arto klarede sig i konkurrencen med Facebook - og han fandt en enorm nedtur for danske Arto.
På kun et år havde Arto mistet to tredjedele af sin trafik. I juni 2008 havde Arto 10,3 millioner besøg genereret af 454.000 brugere. Et år efter var der kun 3,9 millioner besøg af 256.000 brugere.
I samme tidsrum gik Facebook fra 15,6 millioner besøg og 1.030.000 brugere til 69,3 millioner besøg og knap 2,5 millioner danske profiler.
Jon Lund påpeger, at Artos store styrke engang var, at alle unge var der.
"Det er de ikke længere. For at sociale netværk er sjove, skal der også være nogle andre. Hvis man er den eneste, der har en telefon, er det ikke særlig sjovt, for så er der ikke nogen, der kan ringe til den," siger han.
Med Facebooks succes har børnenes liv i sociale netværk på internettet ændret sig.
For tre år siden sad børn med deres computere på værelset, og forældrene anede ikke, hvad der skete, fortæller Jon Lund.
"Og det var et problem i forhold til de sager, vi har haft med mobning. Forældrene kunne ikke tale med deres børn om det, for forældrene anede ikke, hvad det var. I dag ved forældrene, hvad det er, for halvdelen af forældrene er også på Facebook," siger Jon Lund.
Dermed får forældrene også bedre mulighed for at sørge for, at børnene opfører sig ordentligt på den sociale legeplads på nettet, mener Jon Lund.
Han fremhæver også, at Facebook efterhånden mest består af lukkede profiler. Dermed har brugerne bedre mulighed for at styre, hvad de har lyst til at dele med hvem.
"For to-tre år siden var alle profiler på alle sites åbne, også på Arto, så hvem som helst kunne gå ind og læse hvad som helst om alle, der var på. Det gav også en sårbarhed over for børn. De kunne mase sig ind på hinandens profiler og terrorisere og mobbe. Og pædofile kunne snige sin ind og lade som om, de var nogle andre. Den mulighed er meget meget mindre i dag, hvor de facto alle profiler er lukkede. Det skyldes Facebooks fremkomst. Det lukkede vennebegreb er ret centralt i Facebook," siger Jon Lund.

Grænseoverskridende at gøre som de unge
2004 er også året, hvor studerende fra Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen beslutter sig for at skrive speciale om, hvad de unge mennesker laver på Arto og andre sociale netværkssites. Når hun dengang fortalte andre voksne, hvad hun skrev speciale om, var der ikke nogen, der anede, hvad hun snakkede om. I dag er hun Danmarks førende ekspert i unges liv i sociale netværk på internettet og er ved at afslutte en ph.d. om emnet.
Også for Malene Charlotte Larsen var det dengang lidt af en anden verden at komme ind i. Hun oprettede selv en profil på Arto og havde besluttet, at hun ville gøre, som de unge gjorde. Hun kunne hurtigt mærke aldersforskellen i tilgangen til, hvordan man opførte sig i de sociale netværk.
"For mig var det meget grænseoverskridende at lægge billeder af mig selv ud på nettet og lave den offentlige del af min profil. Jeg kunne mærke, det var noget helt naturligt for brugerne. Det var bestemt noget, jeg skulle overvinde at gøre - at gå ind i det personligt, ikke kun med min fagperson, men med min privatperson," siger Malene Charlotte Larsen.
Da Malene Charlotte Larsen skrev speciale, var hun inde på Arto mange timer om dagen. Nu er hun rykket med de unge over på Facebook. Får et site succes, har det en selvforstærkende effekt, viser Malene Charlotte Larsens forskning.
"Når de unge skal forklare, hvorfor de bruger et bestemt site, siger de: Det er der, alle er. Og det fungerer også først, når alle er det samme sted," siger Malene Charlotte Larsen.

Moralsk panik
Facebooks succes er hjulpet godt på vej af medierne.
"Nyhedsmedierne har nærmest behandlet Facebook med fascination. Der har været meget reklame om Facebook i nyhedsmedierne, hvilket har adskilt sig fra de nyheder, der var om Arto i tidernes morgen. De var negative, og har betydet, at mange forældre har været på vagt."
De negative historier om Arto var naturlige og forventelige, fortæller Malene Charlotte Larsen.
"Man snakker inden for medieforskningen om moralsk panik. Den bliver udløst af den typiske frygt og uforståenhed over for nye medier," siger Malene Charlotte Larsen.
Historien er fuld af eksempler på, at hver gang der er kommet et nyt medie, som børn og unge har taget til sig, så kommer skrækhistorierne.
"Det er især nyhedsmedierne, der har fokuseret ensidigt på de farer og risici, der er ved det, og hvor det i starten meget var pædofili, vold, trusler og mobning, der blev fokuseret på," siger hun.
Malene Charlotte Larsen kan også se, at holdningen til de sociale netværk er skiftet hos forældrene. Som ekspert er hun tit ude at holde oplæg på skoler, især til forældremøder.
I 2005 var forældrenes udgangspunkt 'Hvordan kan vi sørge for, at vores børn ikke kommer på' og 'Få det site lukket'. I dag vil forældrene gerne vide, hvordan man gør på Facebook.
Og ligesom de unge i sin tid skulle lære at begå sig på Arto, har de voksne også skulle øve sig i deres færden i sociale netværk på internettet.
"Der er rigtig mange paralleller i det, som de voksne gør, til det, deres børn har gjort. Også i forhold til at forstå mediet. Man taler om mediekompetence - bevidsthed om, hvordan et medie fungerer," siger Malene Charlotte Larsen.
Som eksempel nævner hun, at nogle unge for nogle år siden chikanerede deres lærere ved at skrive grimt om dem på Arto.
"Nogle af de samme ting har vi set, efter at de voksne kom på Facebook. Så er der blevet skrevet om chefen. Her i Aalborg har vi haft en sag med politifolk, der havde meldt sig ind i en gruppe, som var et lokalt aktiviststed, hvor de i kraft af deres position burde forholde sig neutralt," siger hun.
Sådan bliver der begået fodfejl, indtil folk finder ud af, hvordan et medie fungerer.
"Det er noget, som alle generationer skal igennem," siger Malene Charlotte Larsen.

Kommunikerer om ingenting
I betragtning af at mange unge kan bruge adskillige timer om ugen på sociale netværk, så foregår der faktisk ikke det store, viser Malene Charlotte Larsens forskning. De unge siger endda selv, at det, de laver, er ret kedeligt. De opsøger også de sociale netværk, når de keder sig. Og for at være sammen med vennerne.
"Det handler om at være på og vedligeholde kontakten med vennerne, skrive frem og tilbage og publicere hinandens billeder. Det fylder meget at kommunikere - om ingenting, som de selv siger. 'Hej, hvad laver du?', som ikke nødvendigvis behøver at handle om, at man er så interesseret i, hvad den anden person laver, men mere er en måde at vise en interesse for hinanden på og vedligeholde venskabet," siger Malene Charlotte Larsen.
Og mange forældre har undret sig over, hvorfor deres børn synes, det er så interessant at sidde og skrive de her ligegyldige ting, fortæller Malene Charlotte Larsen:
"Men faktisk har det vist sig, at forældrenes brug ikke adskiller sig ret meget fra børnenes."

Iscenesætter og konstruerer
Men der er også andet på spil på Facebook, som ikke er umiddelbart synligt. De unge bruger meget tid på at eksperimentere med at tage billeder hjemme fra værelset, på at skære billederne til og lægge dem op på deres profil, fortæller Malene Charlotte Larsen. Sådan iscenesætter de sig selv.
"Den enorme selvsikkerhed, man tit synes, der er på deres profiler, er også lidt iscenesat, for generelt ved man, at ungdommen er en usikker periode, hvor man skal træffe mange valg og står overfor mange dilemmaer. Alle de ting, der fylder noget i ungdommen, kan man ikke nødvendigvis se på forsiden af deres profiler. Der ser det fint ud, og der har man mange venner, der skriver søde beskeder. Men det behøver ikke at være sådan," påpeger hun.
De unge bruger også Facebook til at konstruere deres identitet.
"De konstruerer deres identitet i praksis, her og nu, ved at søge og få en umiddelbar bekræftelse ved for eksempel at lægge et billede op, der er lidt frækt eller måske spiller lidt på udseendet, og så få besked fra ens venner 'Nej, hvor er du flot'," fortæller Malene Charlotte Larsen.
Men samtidig konstruerer de også deres identitet over tid for at finde ud af, hvem de selv er, og hvem de er i forhold til deres venner. Og her bruger de meget store ord. 'En kærlighedsdiskurs', kalder Malene Charlotte Larsen det, når de skriver 'Jeg elsker dig over alt på jorden' til deres venner.
"Når man ser det fra et voksensynspunkt, synes man, at det er alt for overdrevet," siger hun.
Hun har i forbindelse med ph.d.-afhandlingen undersøgt, hvilken værdi de unge tillægger kærlighedsdiskursen. De fleste er enige om at tillægge kærlighedsytringerne stor betydning.
"Man kan se, at de virkelig har behov for den her form for bekræftende kommunikation.
Det er en måde at minimere den usikkerhed, man har i ungdomsårene," siger Malene Charlotte Larsen.
Men kærligheden er ikke forbeholdt piger. Begge køn nævner 'Jeg elsker dig' som den besked, de er blevet mest glade for.
"Kærlighedskommunikationen er også til stede drengene imellem, også uden at der behøver at være noget homoseksuelt i det. Og det er noget af det, der har ændret sig i løbet af den tid, jeg har kigget på det her. Engang ville man aldrig se drengene skrive sådan, men lige så stille har pigernes kommunikationsform smittet af på drengene, så man helt seriøst kan se dem skrive 'Du er faneme en god ven. Jeg elsker dig.' Og det synes jeg er noget af det, som har rykket lidt," siger Malene Charlotte Larsen.
De unge er meget fantasifulde i deres forsøg på at kommunikere kærlighed til deres venner. Facebook har en funktion, hvor man i sin profil kan gøre opmærksom på, hvem der er ens kæreste eller ægtefælle. Men nogle gange gifter to veninder sig på Facebook, fortæller Malene Charlotte Larsen.
"Det bliver tillagt en helt anden værdi, at man gifter sig med en af samme køn. Teenagere, der ikke har nogen ægtefælle, har giftet sig med hinanden, fordi det er sjovt, fordi man kan, og fordi man netop har muligheden for at fremhæve en person frem for andre. Så hvis man har en bedste veninde, så kan man sætte hende ind der," siger hun.
Hun har også tit set, at en pige i et tegneprogram har skrevet 'Jeg elsker dig' eller har lavet et hjerte. Bagefter har hun lagt billedet på Facebook og tagget veninden i tegningen. Veninden får så automatisk besked om, at hun er blevet tagget i et billede, og så kan hun i stedet for et billede af sig selv se en tegning, hvor der står 'Jeg elsker dig'.
"Så de er kreative og gør noget andet end det, der er tænkt fra mediets side," anfører Malene Charlotte Larsen.
Hun mener ikke, at man kan kalde de sociale ­netværk for sociale legepladser.
"Det er en bestemt måde at praktisere venskab på, og sproget er et af de virkemidler, man bruger til det," fastslår hun.

Den dummeste generation
Malene Charlotte Larsen vil ikke vurdere, om sociale netværk på nettet er godt eller skidt.
"Jeg prøver bare at finde ud af, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Du kan finde positive og negative ting. Der er mange positive ting, hvis man spørger brugerne, hvad de har fået ud af det, og hvad det betyder for dem," siger hun.
Men i USA, hvor alting er meget bedre, meget værre og i det hele taget meget mere, har de unges begejstring for internettets muligheder naturligvis skabt bekymring.
En af de skarpeste kritikere af de unges fritidssysler er engelskprofessor Mark Bauerlein fra Emory University i Atlanta, Georgia.
I frustration over de unges enorme uvidenhed og umodenhed har han skrevet bogen 'The Dumbest Generation: How the Digital Age Stupefies Young Americans and Jeopardizes Our Future - Or, Don't Trust Anyone Under 30'.
Oversat betyder det: 'Den dummeste generation: Hvordan den digitale tidsalder lammer unge amerikanere og sætter vores fremtid på spil - eller: stol ikke på nogen under 30'.
'Nettet udvider sig nonstop, optager alt, og viden og skønhed slår rod time for time. Men alle de forbedringer har ikke ramt de digitalt indfødte. Der er ingen afsmittende effekt', skriver Mark Bauerlein i sit dommedagsskrift.
Bevæbnet til tænderne med statistik som 'ikke engang halvdelen af de 15-26 årige var enige i, at det var vigtigt at følge med i politik for at være en god samfundsborger', 'en undersøgelse fra 2006 viste, at kun 15 procent af de 18-29-årige vidste, at Vladimir Putin var præsident i Rusland' og 'en undersøgelse fra 2007, 'What americans know', viste, at 56 procent af de 18-29-årige havde et lavt vidensniveau, mens kun 22 procent af de 50-64-årige lå tilsvarende lavt'.
Mark Bauerleins hovedpointe er, at de unge har uendelige muligheder for at blive klogere på verden, livet og kunsten.
'Men den opvoksende generation sidder i ørkenen, hvor de sender historier, billeder og sange frem og tilbage og glædes over ligesindedes opmærksomhed. Samtidig afviser deres intellekt den kulturelle og samfundsmæssige arv, der har gjort os til det, vi er i dag', skriver Mark Bauerlein.
Et af de værste problemer ifølge Bauerlein er, at de unge ikke læser bøger for deres fornøjelses skyld.
'Tid brugt på at læse bøger betyder, at der er mindre tid til at følge med i ungdommens modeluner', anfører han om de unges begrundelse for at droppe bøgerne.
Mark Bauerlein citerer også en undersøgelse fra 2004. Den viser, at jo mere de unge er optaget af at læse for deres fornøjelses skyld, jo højere karakterer får de. Faktisk får lystlæsere højere karakterer end de unge, der er flittige til at lave lektier.

Så bliver det problematisk, når 45 procent af de unge ikke synes, det er vigtigt at læse for fornøjelsens skyld.
Desværre er det en kamp op ad bakke at ændre på de forhold, mener han.
'Blandt de unge i dag kan intellektuelt liv ikke konkurrere med socialt liv. Og hvis socialt liv ikke har noget intellektuelt indhold, så vil traditioner forvitre og dø. Bøger kan ikke klare sig mod skærmens billeder. De skønne kunster taber altid til lavpandet underholdning', skriver han.
Men problemet er, at de unges afslappede holdning til livets udfordringer ikke kun vil ramme dem selv.
'Effekten af deres vaner vil holde længere end dem, og hvis tingene ikke ændrer sig, vil de blive husket som de heldige, som ikke var værdige til de privilegier, de arvede. De vil måske endda blive husket som generationen, der tabte den store amerikanske arv - for evigt', slutter bogen.

Den klogeste generation
Anderledes optimistisk er den amerikanske forfatter Don Tapscott. Han har skrevet bogen 'Grown Up Digital', der vist roligt kan rubriceres som en modpol til 'The Dumbest Generation'.
Nutidens unge, der færdes hjemmevant på internettet, skaber indhold og deler deres liv og håb med hinanden samme sted, kalder han NetGeners - netgenerationen.
Han har, sammen med en masse hjælpere, lavet research blandt 6000 digitalt indfødte over hele jorden.
'Resultatet giver håb', skriver Don Tapscott.
'Som den første globale generation nogen sinde, er netgenerationen klogere, hurtigere og mere tolerant over for forskellighed end dens forgængere. De bekymrer sig om retfærdighed og samfundsproblemer og er typisk engageret i samfundsaktiviteter, enten i skolen, på arbejdet eller i deres lokalsamfund. Og for nylig er hundrede tusindvis blevet inspireret af Barack Obamas præsidentkampagne og er blevet involveret i politik for første gang. Denne generation er politisk engageret og ser demokrati og politisk ledelse som redskaber til at forbedre verden'.
Don Tapscott mener, at kritikken af de unge primært bunder i en generationskløft, der skyldes, at den voksne generation ikke forstår internettet og de muligheder, der ligger i det.
Han anfører, at teknologi kun er teknologi for folk, der er født, før teknikken blev opfundet, og citerer så MIT's dr. Idit Harel:
'For børnene er det som at bruge en blyant. Forældre snakker jo ikke om blyanter, de snakker om at skrive. Og børn snakker ikke om teknologi, de snakker om at spille, lave et website, skrive til en ven, eller snakker om regnskoven'.
Don Tascott mener også, at der faktisk er tale om den klogeste generation nogensinde: Befolkningens intelligenskvotient vokser, og er vokset med tre point siden anden verdenskrig - på tværs af race, indkomst og landegrænser.
Og antallet af studerende, der tager en Advanced Placement Test (fag på ekstra højt niveau i gymnasiet) er fordoblet fra 1997 til 2005.
'Denne generation synes endda, det er cool at være klog. Teenagere nævner videnskabsfolk og unge mennesker som de to grupper, der vil stå for flest forandringer, der vil forbedre verden. Og da vi spurgte vores paneldeltagere, om de hellere ville være kloge end kønne, valgte 7 ud af 10 klogskaben', skriver han.
Netgenerationen er ved at omkalfatre internettet og fremtidsudsigterne for vores planet, mener Don Tapscott.
'De ændrer internettet fra et sted, hvor man finder information, til et sted, hvor man deler infor­mation, samarbejder om projekter og finder på nye måder at løse nogle af vores presserende problemer ... De kan blive generationen, der virkeliggør hippietidens ­slogan: Al magt til folket.'
Mere politik end pædagogik
Men selvom børn og unge flokkes om Facebook, så lader det ikke til, at klubfolkene har taget fænomenet til sig som en del af pædagogikken. I forbindelse med research til denne artikel har konsulent Flemming Moestrup fra Ungdomsringen sendt en mail til 150 mediecoaches i klubber spredt ud over landet og efterlyst klubber, hvor man forholder sig pædagogisk til de sociale netværk.
Børn&Unge fik én henvendelse, fra en fritidsklub ved Silkeborg, hvor man mere havde fokus på at få lavet en spilpolitik og et videoprojekt.
Konsulent Flemming Moestrup undrer sig over, at der ikke er andre klubber, der har meldt tilbage til Børn&Unge.
"Det irriterer mig lidt, at mit netværk ikke kan svare, for det burde de," siger Flemming Moestrup.
Han påpeger, at de 150 mediecoaches alle har diskuteret sociale netværk på de kurser, han afholder.
"Selvom vi tager afsæt i computerspil, så er sociale netværk et emne, hvor jeg altid går i dialog med deltagerne, og de skal i deres mediepolitik beskrive, hvordan de forholder sig til det. Og alle steder siger de, at de vil dialogen i stedet for forbuddet," understreger han.
Men måske skyldes de manglende henvendelser netop, at de har mere travlt med at lave en politik end en pædagogik for brugen af sociale netværk.
"Det er nok det nemmeste at lave et regelsæt. Men når ungerne bruger så stor en procentdel af deres liv på de sociale netsider, så er vi nødt til at være til stede," siger Flemming Moestrup.
Han understreger, at uddannelsen til mediecoach også kræver pædagogiske overvejelser af deltagerne: Hvorfor har de computere, og hvor står maskinerne henne? Hvilke maskiner skal have netadgang? Hvorfor bruger man spil og sociale sider som et pædagogisk islæt? Hvorfor får de lov til at gå på Facebook? Hvilken pædagogisk vinkel har du på det?
"Det er svære spørgsmål at give et hurtigt svar på, og det er måske derfor, de ikke svarer. Måske er de bange for at stikke næsen for langt frem," funderer Flemming Moestrup.
Når de uddannede mediecoaches kommer hjem til klubben, laver de en mediepolitik. Mange af dem bliver sendt til Flemming Moestrup, så han kan følge udviklingen.
"Men der står bare, at 'vi går i dialog'. Dybere tør de ikke tage den," siger han.
"En gang imellem har pædagogerne tid til at sætte sig ned og se børnenes profiler, hvor de har en snak med dem om, hvorfor børnene har udstyret profilen, som de har. Vi er nede i det niveau. At løfte det op i noget andet har jeg ikke nogle eksempler på," siger Flemming Moestrup.
Han vil nu overveje at lade de sociale netværk fylde meget mere i mediecoachuddannelsen, når konceptet skal udvikles.
For klubfolkene skal blive bedre til at bruge de sociale netværk pædagogisk, mener Flemming Moestrup.
"De er nødt til at forholde sig til, hvad det er for nogle sites, ungerne skal have adgang til, og hvordan de kan være troværdige voksne, der guider de unge gennem den verden. For det har de ikke tid til ovre i skolen," siger han.

Suveræne chokoladeboller
Tirsdag den 19. januar var der fodboldturnering i Ganløse Ungdomsklub. To mod to. Gad man ikke spille fodbold, kunne man heppe og spise Kenneths chokoladeboller.
Men man havde ikke behøvet at bevæge sig helt ned i klubben for at finde ud af, hvad der skete i klubben den dag. De fleste af klubbens medlemmer har helt sikkert vidst det bare ved at være på Facebook.
For der har klubmedarbejder Jan Højris Madsen oprettet en profil for klubben med navnet 'Ganløse Ungdomsklub Idag'. Han holder så godt som dagligt sine mange profilvenner opdateret med, hvad der sker i klubben.
Den 19. januar kl. 18.08 går Jan Højris Madsen på Facebook og opdaterer profilen:
Det er helt bevidst, at Jan Højris Madsen går ind på Facebook, lige inden ungdomsklubben åbner.
"Mellem fem og halv syv sidder mange af de unge på Facebook. Det er smartest at lave opdateringen der, for så ser mange det på én gang. Når jeg skriver, at der er fodboldturnering og Kenneths chokoladeboller, og der kommer en kommentarer, har det den effekt, at andre også ser det og får et positivt kendskab til klubben," siger Jan Højris Madsen.
Mads er tit inde og se, hvad der sker i klubben om aftenen.
"Der er dage, hvor det er bedre, for eksempel når man får chokoladeboller," siger han.
Josephine er glad for, at klubben har en profil, fordi hun bor fem kilometer fra Ganløse.
"Så kan jeg se på profilen, om der sker noget den aften. Hvis der er et eller andet lækkert at spise eller fodboldturnering, så kommer der mange mennesker," siger Josephine, der ikke overraskende synes, det er sjovest i klubben, når der er mange medlemmer.
"Det viser vigtigheden af, at man opdaterer profilen hver dag," indskyder Jan Højris Madsen.
Det er vigtigt, der er liv på en Facebook-profil, påpeger Josephine:
"Hvis nogle af ens venner har været inde at kommentere på opdateringerne, så læser man det ekstra grundigt. Og så kommenterer man det selv."

Ven med klubben
Ganløse Ungdomsklub har omkring 80 medlemmer, men på Facebook har klubben 315 venner. Og når Jan Højris Madsen går ind sidst på eftermiddagen og skriver, hvad der sker i klubben om aftenen, så kan alle 315 venner se på deres Facebook-nyheder, hvad der sker i klubben.
"De unge skal føle sig som en ven med klubben. De skal have et tilhørsforhold. Og med Facebook har vi muligheden for det. Det er derfor, vi bruger det," siger Jan Højris Madsen, der oprettede klubbens profil for halvandet år siden.
Profilen bliver ikke kun brugt til nyheder. Der bliver også lagt billeder ind på profilen, som alle vennerne kan gå ind og se og kommentere.
Nyhederne på profilen henvender sig kun til medlemmer af ungdomsklubben, fordi medlemmerne i fritidsklubben ikke må bruge Facebook.
"Det kunne være fedt, hvis man også kunne gøre det for fritidsklubben," siger Jan Højris Madsen.
Han håber, at den kommende version af klubbens hjemmeside, som stadig er ved at blive udviklet, vil kunne overtage nogle af Facebooks funktioner.
Målet er, at det bliver muligt at tagge billeder og kommentere på klubbens hjemmeside i et lukket forum. Og der skal også være nyheder. Og her vil fritidsklubbens medlemmer ikke have problemer med en aldersgrænse.
Ganløse Fritids- og Ungdomsklub har nemlig en politik om, at aldersgrænsen på 13 år på Facebook skal overholdes. Alligevel ser Jan Højris Madsen yngre medlemmer bruge det populære site. Men det er ikke noget, som klubbens ansatte slår ned på.
"Vi er ikke så meget for at lave forbud. Vi er mere for at snakke med børnene om det. Hvad kan farerne være, hvad kan problemerne være," siger Jan Højris Madsen og tilføjer, at forældrene nogle gange bliver orienteret om deres barns Facebook-profil.
"Det er en debat, man tager med forældrene, og så beder man forældrene tage den med deres egne børn. Men mange forældre har selv hjulpet med at oprette profilen," siger Jan Højris Madsen.

Fanget i fortiden
Livet på internettet og Facebook er ikke kun sjovt/fordummende/tidsfordrivende/socialt/intellektuelt stimulerede og meget andet. Det påvirker også folks karakter og identitet, mener Evgeny Morozov, der er redaktør på magasinet Foreign Policy. Her skriver han også den indflydelsesrige blog 'Net Effect'. Han er især bekymret for de unge.
'Man kan virkelig lære noget af at se, hvordan unge mennesker konstruerer deres digitale identitet med de stumper og stykker, de finder på nettet. Sange, bøger og musik har altid været de legoklodser, som teenagere har brugt til at definere, hvem de er. Men i dag har de et uendeligt antal klodser til rådighed, og deres jævnaldrende følger fascinerede processen, mens den finder sted', skriver han på edge.org.
I dag er væggene på de unges Facebook mere repræsentative for, hvem de er, og hvad de gerne vil være, end væggene på deres værelse, mener han.
'Men forskellen er, at vi ikke regner med, at fremmede bryder ind på værelset og maler graffiti på væggene. Men det sker på Facebook hele tiden', skriver Evgeny Morozov.
Han forudser, at vi kommer til at se en mørkere side af Facebook om 5-10 år. Til den tid er de Facebook-afhængige digitalt indfødte færdige med deres uddannelse og skal have et arbejde og stifte familie.
'Problemet med så mange permanente online-kontakter er, at deres blotte tilstedeværelse skaber en uendelig og usund selvoptagethed, måske endda ligefrem en arbejdsmæssig og personlig angst,' skriver Morozov.
De overfladiske, svage, men alligevel permanente kontakter til fortiden, til ens yngre jeg i skolen, gymnasiet og (måske) videregående uddannelse, kan vise sig at blive en tung byrde, spår han.
'Det var lettere at håndtere en personlig fiasko, før de sociale netværk eksploderede. 10-15 år efter gymnasiet og universitetet har dine studiekammerater måske alle bedre arbejde og større frynsegoder end dig. Men den ydmygende erkendelse blev man kun udsat for ved studenterjubilæerne. I dag bliver vi konstant bombarderet med ny information om andre, og det skaber mere og mere tvivl hos én selv. At lyve for sig selv, som er essentielt for at kunne håndtere fortiden, er ikke længere muligt. Beviset ser os lige i øjnene på Facebook. Den uendelige hukommelse og de permanente forbindelser til andre lægger så meget pres på den menneskelige psyke, at tyngden fra vores fortid måske en dag knuser os', skriver Evgeny Morozov.

Highligts:

Facebook: Verdens mest populære sociale netværk på internettet. Her kan man holde sig ajour med, hvad vennerne laver, og holde dem ajour med, hvad man selv laver. Man kan chatte, lægge billeder op, som vennerne kan se, og bruge rigtig meget tid, hvis man har lyst. 2.279.720 danskere har en Facebook-profil. Danskerne har den højeste brugerfrekvens i verden.

Logge ind: For at komme ind på sin personlige Facebook-profil skal man skrive sin e-mail og en adgangskode. Og man skal huske at logge ud, ellers kan andre komme ind og skrive beskeder i ens navn.

Tagget: Når man lægger billeder ind på Facebook, kan man tagge folk, det vil sige markere dem på billederne. Dermed får man automatisk besked om, at andre har publiceret et billede, hvor man er på.

Hemmeligt: De unge har stort set ingen hemmeligheder for hinanden. Alt kan publiceres på Facebook.

Facebook-gruppe: Alle kan lave Facebook-grupper. De kan være politiske, pjattede eller noget helt tredje. Det er gratis at oprette en Facebook-gruppe.

Chart.dk: Laver statistik for trafikken på tilmeldte danske hjemmesider. De tre mest populære danske sider lige nu er trendsales.dk (online tøjbazar), gratisspil.dk (små computerspil til børn og voksne) og dk-kogebogen.dk (Alletiders Kogebog).
De mest populære danske sites erkrak.dk, dr.dk og dmi.dk (Danmarks Meteorologiske Institut). Google er ikke med på listen, men er verdens mest besøgte site.

Over på Facebook: Ifølge Facebooks egne opgørelser (som ikke er pålidelige, fordi folk selv skal angive deres alder) er der 475.100 danskere mellem 13 og 18 år på Facebook. Ifølge Danmarks Statistik er der 423.006 personer i alderen 13-18 år.

Nye medier: Har altid givet bekymringer. Da gyser-tegneserierne i 1950'erne blev populære i USA, reagerede den voksne verden med frygt og afsky. Psykologen Frederick Wertham skrev bogen 'Forførelsen af de uskyldige', som anklagede tegneserier for at lave morderiske psykopater ud af USA's unge. Det endte med, at tegneseriebranchen selv lavede et moralsk kodeks for at gøre tegneserierne stuerene.

Diskurs: Ifølge Aalborg Universitets diskursstudier betegner diskurs en 'italesættelse', forstået som et betydningsnetværk, der fungerer meningskonstituerende for vidensobjekter, sociale relationer og sociale identiteter. Ifølge wikipedia.dk kan man også forklare det som en social ramme, der definerer, hvad der kan siges om et givet emne.

De skønne kunster: Les Beaux-Arts. En samlet betegnelse for kunster som arkitektur, skulptur, malerkunst, fotografi og filmkunst. I Danmark har vi 'Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster', bedre kendt som kunstakademiet.

Digitalt indfødte: Betegnelse for generationen, der er vokset op med computere, computerspil og internet som en naturlig del af livet.

MIT: Massachusetts Institute of Technology, et af USA's førende universiteter inden for naturvidenskab og ingeniøruddannelser. Universitetet bryster sig af at have udklækket 73 nobelprisvindere, fortrinsvis inden for fysik, kemi og økonomi.

Intelligenskvotienten vokser: En henvisning til Flynn-effekten, opkaldt efter professor James Flynn, der fandt ud af, at intelligenskvotienten stiger i hele verden og har gjort det, siden man begyndte at måle den slags. De lærde strides om, hvorvidt stigningen kun skyldes, at flere og flere kommer i skole og får en uddannelse, eller om menneskeheden bliver klogere dag for dag. Mark Bauerlein anfører, at intelligensen viser den største stigning i den rumlige intelligens, hvilket kan tilskrives, at de unge befinder sig i et mere visuelt miljø, for eksempel i computerspil.

Mediecoach: Ungdomsringen tilbyder en uddannelse til mediecoach. Det tager en dag, og så lærer man at varetage spilturneringer til computerspil, at bruge computerspil aktivt i arbejdet, om muligheder og risici ved computerspil og at udarbejde en mediepolitik til sin klub.

Foreign Policy: Et globalt magasin, der udkommer hver anden måned, som fortrinsvis handler om global politik, økonomi og idéer. Har vundet 'National Magazine Award' tre gange de sidste seks år, senest i 2009.

Edge.org: Hjemmeside for organisationen Edge Foundation. Målet for organisationen er at samle de skarpeste hjerner inden for videnskab og teknologi, sætte dem sammen og få dem til at stille hinanden de spørgsmål, de går rundt og tumler med hver især.

Syv råd til netgenerationen
Don Tapscotts råd til de unge:
1. Få en god uddannelse.
2. Vær tålmodig på arbejde.
3. Køb ikke dårlige produkter.
4. Genindfør fælles måltider i familien.
5. Du skal ikke affeje erfaring.
6. Stræb efter at leve et liv med principper og konsekvens.
7. Giv ikke op, når voksne kritiserer din generation.

Kilde: Don Tapscott: Grown Up Digital


10 grunde til at man bruger sociale netværk
Ph.d.-studerende Malene Charlotte Larsen har i artiklen 'Hvorfor fænger Facebook?' beskrevet de 10 mest fremtrædende grunde til, at folk bruger Facebook. Her i en forkortet version med hendes egne ord.
1. At have mange venner
De unge er villige til at betegne næsten hvem som helst som deres ven. Det hænger sammen med, at det for de unge gælder om at have mange venner. Det er indbegrebet af at være succesfuld.
2. At forlænge hverdagen virtuelt
Facebook og Arto er en forlængelse af børn og unges hverdag. Det virtuelle rum er ikke en erstatning for, men et supplement til det fysiske, hvor det handler om at vedligeholde og bekræfte sine venskaber.
3. At skabe overblik
Det er rart at have alle sine relationer samlet på Facebook. Vi drages af den mulighed, Facebook giver os for at skabe overblik.
4. At 'stjæle' venner
Man kan 'stjæle' hinandens venner. Dette udtryk med at 'stjæle venner' har jeg fra mine unge Arto-informanter, der taler om det at stjæle hinandens venner som en positiv ting, ja ligefrem en fordel ved social networking.
5. At være konstant på
Facebook giver mulighed for konstant tilstedeværelse og følelsen af, at vi hele tiden er i kontakt med hinanden. Dette kommer til udtryk i brugen af statusopdateringerne, hvor vi har mulighed for at skrive, hvad vi laver lige nu. På den måde kan vi hele tiden følge med i hinandens dagligdag uden nogen særlig indsats.
6. At vide, vi ikke er alene
Det oftest stillede spørgsmål i gæstebøgerne på Arto er 'Hvad laver du?'. De unge kunne lige så godt skrive: 'Hej, jeg er stadig din ven, og jeg interesserer mig stadig for dig'.
7. At være sociale
uden at være sammen
At udsende statusmeddelelser, hvad enten det sker via Facebook eller andre kommunikationskanaler, giver os denne følelse. Vi får opfyldt et grundlæggende behov for at være sociale - uden at være fysisk sammen og uden nødvendigvis at bruge tid på at kommunikere konkret med hinanden.
8. At lure, snage og sladre
Et grundlæggende og fængende træk ved Facebook er muligheden for at lure, snage og sladre. Via vores 'news feed' på forsiden får vi hele tiden små stumper af information om hinanden.
9. At give et virtuelt skulderklap
På Facebook kan vi nemt holde kontakten med gamle bekendte ved lige uden en stor indsats. Det svarer lidt til, at vi giver hinanden et klap på skulderen, hvis vi møder hinanden på gaden.
10. At udnytte de 'slumrende tilknytninger'
Gamle bekendte er en kontakt, som ligger i baggrunden og lurer, og som vi egentlig ikke har den store kontakt til eller tænker synderligt over i hverdagen, men som pludselig kan blive relevante for os. Det kunne være, hvis vi skulle have et nyt job, og en af vores gamle bekendte arbejdede et sted, hvor vi ville søge en stilling.

Nettets negative sider
Forfatteren til 'Grown Up Digital', Don Tapscott, har i sin bog samlet de 10 hovedanker mod unges umådeholdne brug af internettet.

1. De er dummere, end vi var i deres alder.
2. De er screenagers, netafhængige, som mister deres sociale evner og ikke har tid til sport.
3. De er skamløse og offentliggør ting, der burde være forblevet private.
4. Fordi de er blevet skånet og forkælet af forældrene, driver de rundt i verden og er bange for at vælge en retning.
5. De stjæler - musik, film og meget andet med ulovlige downloads.
6. De mobber på nettet.
7. De er voldelige. Voldelige videospil skaber voldelige unge.
8. De har ingen arbejdsdisciplin og bliver dårlige ansatte.
9. De tilhører den nyeste, narcissistiske mig-generation.
10. De er ligeglade, har ingen værdier og interesserer sig kun for popkultur, kendte og deres venner.

Kilde: Don Tapscott: Grown Up Digital