Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 06
Ledelse: Tågesnak
Målet var at højne kvaliteten og spare penge, da Horsens Kommune for seks år siden indførte distriktsledelse. Resultaterne har været svære at få øje på. Nu skal institutionerne igennem en ny runde med ændringer. Personalet synes, at formålet er uklart.
Af: Gitte Rebsdorf
Mørket hænger stadig over Horsens-forstaden Torsted. Klokken er 6.25, men alligevel holder der allerede to biler på parkeringspladsen ind til daginstitutionen Sirius. Inden længe er opholdsrummet i midten af bygningen fyldt med børn. Tre drenge er i gang med at stille stole på række og lege bus. Ved siden af danser to piger rundt om en bjælke med hinanden i hånden. Hjemmesko skal på. Der skal vinkes i ruden. Og en lille dreng på vej ind ad døren trøster sig med sit legetøj i munden.
"Det kan godt være overvældende for et barn at komme ind i så stort et rum. Derfor er det vigtigt, at vi har tid til at sige ordentligt godmorgen til hvert enkelt barn. Vi skal nå at have øjenkontakt med hver enkelt," siger pædagog Linda Thrane.
Men ifølge den 57-årige pædagog, bliver der mindre og mindre tid sammen med børnene. En evaluering, som Kommunernes Landsforening har foretaget for Horsens Kommune tilbage i 2006, peger i samme retning. Evalueringen viser, at det er tvivlsomt, om indførelsen af distriktsledelse på daginstitutionsområdet har ført til mere børnetid.

Hænger ikke sammen. Horsens kommune indførte som den første i landet ny ledelsesstruktur på daginstitutionsområdet tilbage i 2003. Målet var at højne den pædagogiske faglighed og kvalitet samtidig med, at der skulle spares penge. På Sirius betød ændringerne, at de måtte sige farvel til en pædagogstilling og en medhjælperstilling. Samtidig blev deres leder og souschef erstattet af en distriktsleder, som de skulle deles om med to andre institutioner og en daglig leder på under halv tid.
Set med Linda Thranes øjne hænger kravet om øget faglighed og besparelser ikke sammen. For ganske vist er fagligheden højnet. Det er sket gennem øgede krav som læreplaner, sprogvurderinger og børnemiljøvurderinger. Men hvad nytter det, at pædagogerne er blevet dygtigere og har fået flere redskaber, hvis der ikke er tid til at bruge dem, lyder det lakonisk fra pædagogen.
"Jeg har aldrig haft så lidt tid sammen med børnene som nu. Derimod bruger jeg mere og mere tid på at arbejde med noget, der handler om børn. Det er noget af et paradoks," siger hun.

For en måneds tid siden begyndte Linda Thrane et projekt sammen med de store børn om det psykiske miljø i børnehaven. Det er en del af kravene i børnemiljøvurderingerne og har til formål at styrke børnenes psykiske trivsel. Alle børnene blev udstyret med et digitalt kamera og fik besked på at tage foto af deres bedste ven samt et sted i institutionen, som de havde gode minder om. Derefter var det meningen, at fotografierne skulle samles, og børnene skulle sætte ord på de forskellige situationer. Men indtil videre har projektet ligget stille.
"Det er ærgerligt. For børnene var engagerede i det. Nu er de kommet væk fra det igen. Men der har ikke været tid til, at jeg kunne gøre det færdigt," fortæller Linda Thrane, mens en mørkhåret pige kommer løbende med fuld fart for at sige godmorgen.

God ledelse. Udenfor er mørket så småt ved at slippe sit tag i bygninger og landskab, og de nøgne trætoppe kan ses mod den blåsorte himmel. Når klokken er otte, vil cirka halvdelen af de 120 børn, som er indskrevet på institutionen, være ankommet. Derefter bliver børn og pædagoger fordelt på fem stuer. Egentlig er institutionen kun normeret til 100 børn med fleksibilitet til at gå op til 110. Men Sirius er eftertragtet, og i øjeblikket er normeringen overskredet med ti børn. Når institutionen ifølge Linda Thrane er så populær, hænger det sammen med, at der tilbage i tiden har været en rigtig god leder på stedet, mener hun.
"Vores tidligere leder - helt tilbage fra før ændringerne - havde nogle gode værdier med sig. Det smittede af på hele institutionen. Børn og forældre skal have det godt. Og alle skal føle sig velkomne. Det gælder også håndværkeren, der kommer udefra for at reparere noget i huset."
Set med Linda Thranes øjne handler ledelse altså lige så meget om personlige egenskaber som om struktur. Men når Horsens kommune skal i gang med anden runde af ledelsesændringer, er det strukturen, der er i højsædet. De nye ændringer skal træde i kraft 1. maj, men hverken pædagoger eller ledere er helt klar over, hvad ændringerne skal føre til, og hvorfor de kommer.

Tilfældige ændringer. Merrith Grundahl er netop blevet overordnet leder i den nye struktur, og glæder sig til sit nye job.
"Det er en spændende udfordring, som ligger foran os. Den nye struktur er en klar forbedring i forhold til den tidligere lederstruktur. Fordelen er, at vi får et mere enkelt system med få ledere," siger Merrith Grundahl.
Men hun peger på, at ændringerne kan være ganske tilfældige og hænge sammen med, at der i forbindelse med kommunalreformen er kommet nye embedsmænd og politikere i kommunen.
"Man kan ikke lade være med at tænke, om strukturen bliver ændret næste gang det politiske eller administrative led bliver skiftet ud. Derimod er det sikkert, at der bliver brugt meget tid på det," siger hun.
Hun arbejdede først som leder i Malurt. Siden blev hun leder for Distriktsinstitutionen Torsted, og for nylig fik hun jobbet som leder i den nye struktur. Hun er dog ikke mere leder, end at hun gerne stiller sin tvivl til skue.
"Jeg kender ikke effekten i yderste led, og nogle gange kan jeg godt få lidt åndenød af det krydsfelt, jeg er havnet i," siger hun.
Fra 1. maj skal hun ud over at være overordnet leder også erstatte den daglige leder i tre institutioner. Det indebærer, at de enkelte institutioner helt må undvære en leder i huset og deles om den, de har med andre.
"Jeg skal varetage forvaltningens og ledergruppens interesser. Derudover skal jeg sørge for, at den enkelte institutions interesser bliver varetaget. Da jeg var leder på Malurt, kæmpede jeg for, at der var gode betingelser for børn med særlige behov. Men nu skal jeg sørge for, at ressourcerne samlet set bliver fordelt mellem institutionerne. Og det er ikke sikkert, at hjælpen til børn med særlige behov bliver den samme i fremtiden. Personalet er bekymret for, hvem der nu skal kæmpe for den enkelte institutions sag. Det kan jeg godt forstå," siger hun.

Ingen information. Konkret betyder de nye ændringer, at de nuværende 71 ledere bliver reduceret til omtrent det halve. Det giver kommunen en årlig besparelse på cirka 2,4 millioner kroner.
Formanden for forældrebestyrelsen, Kim Andersen, er ikke tilfreds med den måde, kommunen har valgt at gennemføre ændringerne på. Forældre og personale har fået for lidt information om, hvad der skal foregå, og det har givet anledning til uro og frustration, lyder kritikken.
"Forvaltningen indkaldte os en aften og gav udtryk for, at vi var høringsberettigede. Men det var spil for galleriet. For næste formiddag var der pressemøde, hvor kommunen fremlagde sine planer. Det tyder på, at de ikke har været interesseret i at ændre ret meget," siger bestyrelsesformanden.
Både personale og forældre er usikre på, hvad ændringerne egentlig fører med sig. Fremover vil der være færre ledere til de samme opgaver, og det betyder, at nogle opgaver må udgå, og medarbejderne må overtage dem, som ikke direkte handler om ledelse. Set med forældrenes øjne er det mest afgørende, at der er tid til børnene, og det kniber det med.
"Det er vores børn, der er det vigtigste. Men der er ikke meget tid til dem. Det er ikke muligt at skære mere der. Når vi kommer og henter klokken 16.00 er der ofte ti børn og en pædagog tilbage på stuen," fortæller Kim Andersen.

Spildt mælk. Det er ved at være middag, men alligevel er det ikke rigtig blevet lyst denne dag i februar, hvor tågen hænger fugtigt i luften.
Humøret er dog lige højt hos to drenge, der har placeret sig i det store fællesrum, hvor de er i gang med at spise frokost. Den ene har spildt mælk. Det løber ud over bordet, ned ad bordbenet og ud over gulvet. På nær to piger, der sidder lidt derfra, er de to drenge alene i det store rum.
Drengen, der har spildt mælk, rejser sig og løber vaks af sted efter en klud og begynder at tørre pølen op, så der kun er et tyndt lag hvid mælk tilbage på gulvet. Så sætter han sig ved bordet og spiser videre.