Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 14
Børneteater tør godt udfordre
Udelukkelse og mobning er populære temaer hos børne- og ungdomsteatrene, der godt tør give publikum mentale og etiske udfordringer.
Af: Randi K. Pedersen
Verdens største festival med teater for børn og unge blev i år afholdt for 40. gang.
Det foregik i Esbjerg, og udbyttet var rigeligt rejsen værd. Selvom tiden er turbulent for mange teatre, er der ikke slækket på kvaliteten. Men der er blevet lidt længere imellem de store, spektakulære scenografier.
Generelt er udelukkelse og mobning populære temaer i mange af årets nye teaterfore­stillinger. Nogle gange er det kun et sidetema, men børne- og ungdomsteatrene tør godt give deres publikum mentale og etiske udfordringer.
Flere af årets forestillinger for de yngste er små, visuelle mesterværker. Der er også flere gode, sammenhængende historier, end man tit ser til den aldersgruppe. Hvad angår karakteristikken af voksne i forestillinger for alle aldre, så har kaffedrikning fået en stærk ­position. Både overlegne overlæger og hyggelige bedsteforældre er konstant i gang med kaffen.
Musik og sang i større eller mindre omfang er stadig et must. Men det opleves, som om der er blevet mindre af den levende musik i forestillingerne. Til gengæld er et enkelt lille ord pludselig dukket op i flere forestillinger - det er 'øv'.
Blandt de mange nye forestillinger har Børn&Unge udvalgt en række inden for de forskellige aldersgrupper, der er særligt anbefalelsesværdige.

Fortryllende historier til de mindste

Følsomme rumfarter
'Nina Sardina - og historien om, hvor Laika blev af' er et lille, visuelt mesterværk. Med et miks af underfundig videoanimation, skyggeteater og skuespillere har Teater Lille Hest skabt et følsomt univers, der samler to parallelle historier om ensomhed og venskab. Knap er den kønne sardin Nina vel ude af dåsen, før hun bygger sig et rumskib - under vandet - og drøner ud i universet. Hun slår kækt med halen på den store videoskærm, men kan også kæle sødt med rumhunden Laika fra Sputnik 2, som Nina møder på Månen. Der har han været helt alene siden 1957. Så han er lykkelig for besøget og hjælper gerne, da Nina får åndenød og må have vand. En flod af hundetårer i en rumhjelm og så er den klaret. Dæmpet musik med en saxofon i front forstærker fortælleren Laras blide, nære spillestil. Hun er også ensom og vil gerne i snak med den russiske professor overfor, som har et stort, uhyggeligt hoved. Han tegner om natten og ruller persiennen ned om dagen, og så er han bekymret for Laika. Men professoren spiser sardiner. Dét giver Lara en god idé og binder fikst historierne sammen.

Teater Lille Hest
Tlf. 2818 6333
www.teaterlillehest.dk

Farveglad hønsesnak
Med 'Sokken' byder Randers Egnsteater de yngste på en fest af farver ledsaget af en gokkende komisk gang hønsesnak. Farverne dukker frem alle vide vegne. På en stor blomst og på vasketøjet på tørresnoren. Indvendig i den store zinkbalje lyser den klareste blå, og snavsetøjet fordeles omhyggeligt i kurve med forskellige kulører. Alligevel går det galt. Efter en tur i den Storm P.-agtige vaskemaskine med håndsving er det hvide tøj helt lyserødt. Men det værste er, at dukkefører og fortæller Nannis nystrikkede højrøde sokker, der har farvet tøjet, er blevet bittesmå. Så små, at de kan passe den drillesyge høne, der smider rundt med vasketøjet, som skal hænges til tørre. Det er hønen, som har været så fræk at proppe tøjet i maskinen. Hun fik også selv en tur med og blev lyserød, så der må tørres og gøres ved og gokkes skrålende højt. Det sker med en ret simpel bugtalerteknik, men det virker, og det gør hånddukkehønens ustyrlige nikken og basken også. Selvom storvask og strømpestrik næppe indgår i moderne småbørns begrebsverden.

Randers Egnsteater
Tlf. 8710 1900
www.randersegnsteater.dk


Frydefuld frygt
Teatret Fair Plays stemningstætte, poetiske eventyr 'Det fortryllede armbånd' handler om at være bange. Men især om, hvordan det, man frygter, bliver mindre farligt, når man ser sin frygt i øjnene. Ikke ved at spille stor og sej, men ved at indrømme, at man er bange. Det er lettere sagt end gjort, men med den frydefuldt fantasifulde, stramt fortalte historie om Dukken, der skulle lære at blive bange, er man hjulpet godt på vej. Pigen er bange, for hun skal vaccineres. Så hun er småsur af angst og grov mod Dukken, der vil med for at trøste. Men hvis Dukken vil gøre sig håb om at opnå status som Pigens allerbedste dukke og komme med til lægen, må den begive sig ud og lære frygten at kende. Den møder en linedanser, og pyh, hvor Dukken ryster og bæver, og vi med den. Men op på linen kommer den, og vippende og tippende når den over. Mørket i skoven hjælper månen med til at mildne. Det er værre med en stor, sort hund. Den bjæffer så højt, at dukken bliver bange. Indtil det viser sig, at vovsen er ganske fredelig, og alt ender godt. Pigen får nogen at dele sin frygt med, og Dukken bliver den allerbedste og kommer med til lægen.

Teatret Fair Play
Tlf. 5943 8595
www.fairplay.dk

Tragikomiske historier og formidable dukker

Moderne, musikalsk Tornerose
'Tornerose' er et velkendt eventyr. Men ikke i den opfindsomme operaudgave, som Musikteatret Undergrunden byder på. I baggrunden troner et forrygende eventyrslot med østerlandsk glimmertag. Men generelt har forestillingen en frisk tilgang til historien om prinsessen, der sov i 100 år. Kongeparrets ønske om et barn udløser for eksempel en diskussion om, hvorfor en søn skulle være bedre end en datter. Den nykomponerede, iørefaldende musik er en instrumental fortælling sideløbende med teksten, hvilket er en virkningsfuld metode til at give små tilskuere en ny slags musikalsk oplevelse. Og selvom de to sopraner kan synge rigtig kraftigt, så foregår meget af den 'interaktive' forestilling i et let forståeligt toneleje og i tæt kontakt med tilskuerne. Fornøjelsen er tydelig, når den nyfødte prinsesse skal vugges, eller der skal gives en hjælpende hånd til festen på slottet. Feerne bliver fikst præsenteret som billeder. Tornerose er derimod en ægte, silkestruttende prinsessedukke. Kongen og dronningen er på hjul - og så kan de tage hovedet af. Det kan prinsen ikke, men han kan kysse prinsessen vågen igen - lige efter bogen.

Musikteatret Undergrunden
Tlf. 4057 0487
www.undergrunden.com

Kropskomik på gadeplan
Aspendos' udendørsforestilling 'The Dr. Street Team' skal ses for sin pantomimiske kropskomik og håndfaste publikumskontakt. Den begynder i samme øjeblik, Dr. Street og hans team med hylende sirener kommer styrtende ind på pladsen. Den mobile operationsstue skramler larmende på sine gamle, slidte hjul. Men teamet af læger og en sygeplejerske er helt opdateret, trimmede og lækre i pink træningsdragter, sneakers og hvide, professionelt flagrende kitler. Teksten er begrænset til det minimale - ret klogt, når der spilles på gaden. Indholdsmæssigt byder forestillingen på et sødt, lille trekantsdrama og et godt grin over gakkede klovnerier. Det tager kegler, når små tilskuere bliver involveret i komikken eller ligefrem lagt op på båren og får hjertet opereret ud - og ind igen. Det allersjoveste er selvfølgelig, når den konstant kaffekrævende Dr. Street selv kommer til skade og er mere pivet og ynkelig end nogen anden. Den forsøgsvise satire over offentlige kontra private hospitaler er til gengæld hurtigt overset. Men det er et godt underholdt børnepublikum nok ligeglad med.



Teatret Aspendos
Tlf. 2076 1830
www.aspendos.dk


Rørende sjov Teateroplevelse
I Teater Vestvoldens 'Martha' giver en fremragende skuespiller og en dygtig dukkefører forestillingen et følsomt, humoristisk nærvær, hvilket gør den til en stor teateroplevelse. Martha bor på en strand i et skønt træhus med sjove åbninger og spændende gemmesteder, men også med sære skilte som 'Skrid' og 'Bank ikke på'. Når facaden lukkes op, ser man lige ind i Marthas velordnede tilværelse, og den skal ingen forstyrre. Heller ikke det høje, flotte postbud, der vil være venlig, og da slet ikke en stor, dum gås på hjul. Ikke engang et forrygende tordenvejr, der gør gåsen sjaskvåd, giver adgang til huset. Men feber får vrantne Martha til at forbarme sig. En syg gås er trods alt noget andet. Lidt efter lidt tør Martha op og bliver mere imødekommende over for gåsen - og verden. Gåsen bliver rask og hjuler rundt og vender med ustyrlig komik op og ned på Marthas hjem. Den er både uopdragen og drillesyg, og alligevel finder Martha sig i gåsen. Hun opdager, at det er rart at have en ven, som man kan holde et skrupskørt strandparty med. Til gengæld er det trist, da gåsen følger en flok sydpå. Men så er der jo heldigvis det søde postbud.

Teater Vestvolden T
Tlf. 3677 2300
www.teatervestvolden.dk

Mesterlig maskekomedie
Med 'Race dog' viser Theatret Thalias Tjenere en forrygende kombination af præcise, menneskelige bevægelser og utroligt udtryksfulde hundemasker. Forestillingen er en klassisk sørgmunter historie om kærlighed og grådighed. Maskerne sidder på de medvirkende som kæmpestore hjelme, og hver eneste af dem har sit særpræg. Mobberne er de sjoveste med deres flade fjæs og halen, der sidder i en krølle på bagdelen og ligner en hundelort. Mens væddeløbshundene på Vuffe Li Vov Stadion er mere elegante med deres smalle snuder og vajende haler. Det er klart, at den unge aspirant til titlen som Miss Hot Dog falder for en hurtigløber, og han for hende, som har forestillingens største og mest sørgmodige hundeøjne. Men da hun kåres som vinder på den skrigende pinkfarvede catwalk, vil Miss-konkurrencens superfede direktør selv have hende. Femårige forstår næppe satiren over fremmedangst og en mors ambitoner. Men det er nemt at se, hvem der er de gode og de onde. Hvem der mobbes, fordi hans snude er lang og ikke flad. Eller hvordan kærligheden - trods modstanden - blomstrer rørende sødt og vinder.

Theatret Thalias Tjenere
Tlf. 8613 7899
www.thaliastjenere.dk


Stærke bud på mentale og fysiske kolbøtter

Vitale følelser
Med 'Nicklas - en næsten helt almindelig dreng' går Teaterkompagniet om bord i tunge temaer som savn og ensomhed. Men forestillingen er alt andet end trist. Historien om et venskab mellem en blød, tænksom troldedreng Ymer i bare tæer og den atletiske
Nicklas med seje solbriller struttende af skægge påfund og dybe følelser. De to skønne fyre har en kvik, kropslig spillestil, som ikke er hurtigere, end at situationer og billeder når at gøre indtryk. Det gnistrer af vital spilleglæde, og drengene slår fantastiske fysiske og mentale kolbøtter undervejs mod det farlige blå fjeld, hvor de døde ender. Der vil Nicklas op, for hans elskede bedstemor og eneste, rigtige allierede er død. Det bliver en forrygende tur, hvor hvide trækasser snildt forvandles til høje bjerge og en gletscherspalte, som Nicklas selvfølgelig dumper i. Det er urkomisk og dybt rørende, når han overvinder sin selvmedlidende stolthed og rød i hovedet trækkes op af Ymer. Her er meget mere på spil end effektiv action, for lige fra begyndelsen vendes klichéer og stereotyper på hovedet. Drengene fra hver sin kultur gør hele tiden noget, man ikke forventer. De er nuancerede små personligheder, børn kan identificere sig med.

Teaterkompagniet
Tlf. 2093 1562
www.teaterkompagniet.dk


Mange slags tro
I 'Tro, håb og magi?' hanker Teater Hund op i et stort, eksistentielt spørgsmål. Men når det sker i veltrimmet tegneseriestil, bliver spørgsmålet om, hvad vi skal tro på, til at håndtere for børn. Der er fart over feltet i den opfindsomme, teknoprægede scenografi, hvor alt kan klaskes op og køres rundt. Musikken bruges som et spændende styringsredskab på vej gennem spillet, der er af få ord. Femårige fanger nok ikke satiren i valget mellem at tro på Vorherre og tro på fitness eller rulleskøjter. Men forskellene i adfærd og tro hos de tre Batman-lignende personer i orangerød, limegrøn og turkisblå er nemme at forstå. Den turkise er selvsikkert parat til svar på alt. Lige indtil den flotte slørhale, der svømmer i væggen, spørger, hvad man skal tro på. Så klapper han i, går amok og ender med at miste troen på sig selv. Heldigvis hjælper vennerne ham med at få sin selvtillid og livsglæde igen. For når det drejer sig om tro, hvem kan så finde ét svar, som alle kan være enige om? Det kan ingen. Men de kan hjælpe hinanden med at flytte bjerge. Selvom den orangerøde tror, det skyldes ren magi, og den limegrønne bare er praktisk anlagt.

Teater Hund
Tlf. 2616 1410
www.teaterhund.dk

Roterende råstyrke
I 'Cirkuskanonen' svinger Super Susan, det pelsede vilddyr Bongo og de andre medvirkende sig i tove og trapezer. Men de er ikke kun almindelige cirkusartister, selvom de slår kolbøtter oppe under loftet, tryller og taler cirkusvolapyk. De spiller også fem artister med hver sin rolle og status i et klassisk cirkushieraki, der kræver lige så meget psykisk som fysisk råstyrke at stå igennem. Klovnerierne serveres med solid komik, og Bongo slår kæmpekolbøtter på domptørens smældende kommando. Man gyser skønt af skræk, når cirkusdirektøren går på line. For sådan skal det være i et rigtigt cirkus. Lige meget, om de stærke kvinder i lædergamacher og sylespidse smil klart signalerer, at de er nogle seje, muskelstærke sild. Ikke lige en attitude, man mest oplever i cirkus, hvor kvinder tit får tildelt rollen som blikfang. Musikken pumper muntert i alle mulige eksotiske stilarter, for cirkusfolket har altid været internationalt. Men det bedste er de må hverdagsdramaer, der er lagt ind i cirkusnumrene. Det er dem, der gør den store forskel mellem cirkus og cirkusteater.

Cikaros
Tlf. 2982 6960
www.cikaros.dk

Virkningsfuldt teatertrick
Comedievognens historie om 'Englen' slutter lidt diffust, men begynder godt. Det er 'øv', at Englen ikke må besøge jorden, fordi menneskene ikke opfører sig ordentligt. Ved Djævelens hjælp lykkes det alligevel, og Vorherres hvide verden forvandles med et snuptag til vores farverige og mere brutale. Tricket med at hente en engel ned på jorden for at sætte fokus på et problem er velkendt - men det virker. Den billedflotte forestilling giver et stærkt og underholdende billede af mobning og tilretning af en nytilkommen. Tonen er barsk, men blødes op af en humoristisk stil, hvis bedste påfund er skumfiduser. De bruges som en slags betalingsmiddel på jorden af den vege Gustav og voldelige Kanon-Karla. Skumfiduserne tjener også til at styre og straffe, og det skal Englen lære blandt meget andet. Englen lærer hurtigt at forstå menneskenes regler, og hvordan de ondtskabsfuldt kan bruges til egen fordel. Han hugger skumfiduserne og ydmyger Karla, der har ført an i mobningen. Men så sender Gud et solidt regnskyl, og under en fælles paraply erfarer de tre fordelen ved at holde sammen.

Comedievognen
Tlf. 3536 6122
www.comedievognen.dk

Humor som løftestang
I 'Pigen der skulle vælge' lader Hugga Bugga Teatret humor bane vej for eftertanke. Der er masser af smil, et par gode sange og ægte tårer i historien om at holde sammen og holde af, når kernefamilien knirker. Sara og hendes storebror huserer i en gigantisk seng, hvis farvestrålende dynebetræk kan gøre de fleste glade. Men ikke Sara. For mens broderen snorker muntert, kommer Døden for at hente en af deres forældre. Syvårige Sara skal bestemme hvem. Men hvordan vælger man om ens far eller mor skal dø? Det kan Sara ikke, og heldigvis er det kun noget, hun forestiller sig. Måske, fordi hendes forældre - især mentalt - er mere fraværende, end godt er. På scenen optræder de også kun, når Sara og brormand med en gulvmoppe og en foldbold som hovedbeklædning konkurrerer om, hvem af forældrene der er værst. Det er gevaldig morsomt, selvom det går hårdt ud over de to børn. Hårdere, end forældrene fortjener, og Sara kan holde til. Hun tuder, og storebror fortryder. For moralen er ikke til at misforstå. Selv om faderen herser til fodboldtræning, og moderen vil klippe hendes hår, så er de hendes forældre og kan ikke undværes.

Hugga Bugga Teatret
Tlf. 2336 3162
www.huggabugga.dk


Fokus på tidens fænomener

Prinsessehistorier i pixi-størrelse
I 'Prinsesser' tager Grønnegade Teater prinsessebegrebet kærligt og urkomisk under behandling. Det sker så konsekvent, at granvoksne mænd spiller rollerne i tre af de kendte, klassiske prinsesseeventyr: Aksepot, Snehvide og Klodshans. Men klædt i strikhue, læderkasket og vindjakke er der ikke meget prinsesse over de lange fyre, og det handler da også mest om kønsroller og om at sige fra over for andres forventninger. Godt nok gjalder kampråbet gang på gang: 'Hvad fortæller vi om - prinsesser!'. Men forestillingens hyperaktive univers er udpræget drengerøv med klaprende jernskabe og masser af musikalsk stomp. Med mellemrum falder de ud af rollerne og giver komikken lidt kant med indbyrdes mobning og skænderier. Tv-kanalernes forkærlighed for ikke-talent konkurrencer får også lige en hård kommentar med på vejen. Men så er det ellers tilbage igen i prinsessesporet. Til sidst skruer gutterne sig alle tre ned i den samme enorme flæsekjole. Det er komik på meget højt plan og går ikke ligefrem stille af sig. Men det er der også råd for, så råber de bare 'Ro i prinsessekjolen'.

Grønnegade Teater
Tlf. 5944 0066
www.gronnegadeteater.dk


Venskabets vanskelige veje

'Ven i skabet' af Teater Patrasket er en forestilling om venskab. Hvad er det, hvordan begynder det, og hvordan holder det op? I korte, rapt afleverede scener beretter og kommenterer to kvinder i en række erindringsglimt om venskab. Med en himmel som baggrund og et par stole som rekvisitter trækkes venskabets mange former klart og tydeligt op. Mest aktuelt i tidens prestigefyldte, Facebook, hvor venner måles i kvantitet frem for kvalitet. Teksten er effektivt hverdagssprog, der en enkelt gang bliver til speedsnakkende komik. Men det er det udfarende, pantomimiske spil, der bedst skildrer venskabets vanskelige veje. Som når man flytter fra sin ven og stumt lader armene bliver længere og længere, fordi hænderne ikke vil slippe. Den slags detaljer skaber afveksling i en forestilling uden egentligt handlingsforløb. 'Ven i skabet' er en meget pædagogisk forestilling. Men mest på den gode, underholdende måde, så seksårige sikkert også kan være med. Til gengæld vil de ældste i aldersgruppen måske savne nogle nutidige indspark fra deres eget liv.

Teater Patrasket
Tlf. 21206535
www.patrasket.dk

Poesi og grumhed
Teater NoCanDos dukketeaterforestilling 'Sa Tu Sai' er fuld af utroligt smukke, poetiske billeder med lys, som skifter fra isblåt til lysende rosa, blodrødt og lilla. Farver, der skaber stemning og giver de barske, dokumentariske baggrundsbilleder et eksotisk skær. For trods den delikate ramme og de rørende yndefulde dukker, så fortæller forestillingen en grum og sørgelig aktuel historie om naturkastrofer og børnearbejde. En oversvømmelse har tvunget Sa Tu Sai og hendes forældre til at søge mod en storby. Men undervejs bliver hun skilt fra forældrene, fordi hun redder en dreng fra at drukne. En helikopter samler dem op og forklarer dem vejen til en nødhjælpslejr. Men før Sa Tu Sai og drengen når så langt, får en børnehandler fat i dem og sælger dem til en silkefabrik, hvor børnene slider døgnet rundt. Den eneste opmuntring er fløjten, som hun har fået af sin far. Ved at spille på den får hun mod til at flygte fra fabrikken og tage drengen med. Det er også lyden af hendes far, som spiller musik, der lykkeligt fører dem til Sa Tu Sais forældre i den store by. Forestillingen anbefales til børn fra fem år. Seks-syv år er passende.

NoCanDo
Tlf. 2443 1220
www.nocando.dk

Smilende oprørsk dans
'Primetime' er en vital og afvekslende danseforestilling med en god historie. Fire unge gør deres entre viklet ind i blodige forbindinger. Et tegn ikke kun på ydre, men i høj grad også deres indre skader. Men de smider hurtigt forbindingerne og kaster sig ud i storsmilende, superenergisk dans, der ikke er for sjov. De unge er med i en taltentkonkurrence og præsenterer sig sejrsikkert én for én for publikum og for juryen. Juryen gør sin entre med papkasser over hovedet, og den har en helt anden dagsorden. Deltagerne skal hænges ud, gøres til grin og pilles ned, og det bliver de af dommere med korslagte arme og stereotype bevægelser. En stærk kontrast til de unge talenters levende, entusiastiske dans, som dommerne håner. Hver af de unge har deres egen stil, hvor trinene afspejler, hvad de stiller op med i konkurrencen. Det gør dansen konkret og danserne til fire troværdige personer, bokseren, breakdanseren med farvede fjer på hovedet, den sarte digterinde og den elegante ballerina. Breakdanseren præsenterer sig provokerende med en papkasse på hovedet ligesom dommerne, og det bliver ikke ved det. Det ender med oprør.

Uppercut Danseteater
Tlf. 35821171
www.uppercutdance.dk


Satire, sjov og smerte til de unge

Opgør med religionen
"Hva' rager det Gud?" er en provokerende skrap og skæg soloforestilling af Odsherred Teater. Det kaldes et stand-up-show, og formen ligner, men indholdet stikker langt dybere. Det er et smerteligt, tragikomisk opgør med et religiøst miljø, hvis indremissionske gudsbegreb ødelagde teenagetiden for en sund og livsglad dreng. Synd, skyld og skam er flammeskriften, der skal holde hormonerne i den strammest mulige spændetrøje, for seksualdrift er Fanden selv. 'Derfor rager Gud os rigtig, rigtig meget'. Men halvvoksne drenge tænker på piger og øl, og det lykkes da også at smage lidt på glæderne med kraftige tømmermænd til følge. At blive sat til at muge møg i svinestalden dagen derpå er ikke lykken, men det er utrolig sjovt at se på. Vreden mod og afsløringen af kristen fundamentalisme virker personlig. Alligevel rækker budskabet langt videre end blot til det private. Med sit fræsende, kropslige og direkte spil skaber skuespilleren et rystende, men stærkt underholdende billede af benhård, religiøs undertrykkelse. Den slags gør børn fortræd, og de mener ikke, deres seksualitet rager Gud. Det oplever man på tæt hold.

Odsherred Teater
Tlf. 5993 0301
www.odsherredteater.dk

Supersjove dødssynder
I 'Opsang' lader Baggårdteatret og Mungo Park musikken og sangen styre showet. Begge dele er fremragende og solidt stemningsskabende som en del af et stærkt fiktivt foredrag om de syv dødssynder. Én for én rammer de nutidens sagesløse teenagere, der jo ikke kan gøre for, at deres hjerne kun er modtagelig for sport og sex. Den vildt morsomme, satiriske tekst giver råt for usødet, mens ulykkerne ramler ned over staklerne. Så kan de lære det, kan de. Altså at tage sig sammen og holde op med at være luddovne og bare kræve ind. Det er derfor, de trænger til en opsang - og får den. Desværre lidt for sent, lader det til. I hvert fald koster hver eneste dødssynd en forkælet teenager livet. De omkommer på de mest spektakulære og skrupskøre måder, fordi de er så opblæste, griske, liderlige, misundelige eller tager stoffer. 'Opsang' påstår, at teenagealderen nu breder sig som en virus langt op i voksenalderen. Så finder de unge måske efterhånden ud af at passe bedre på sig selv. Ellers kan det kraftigt anbefales at tage en tur i teatret for at få en supersjov og kærlig opsang, som ikke er uden brod.

Baggaardteatret og Mungo Park
Tlf. 6221 4043
www.baggaardteatret.dk

Ny slags socialrealisme
Teatret Aktoratet giver i 'Flæskesøndag' socialrealismen nye, opfindsomme rammer med en blanding af spil og kommentar. Spiseforstyrrelser er et følsomt emne, men forestillingen går friskt til sagen med underholdende, grotesk humor og indholdsmæssig omtanke. Publikum anbringes som i en hestefold i store bunker af sundt duftende hø. Fionas familie er nemlig flyttet på landet for at opfylde en romantisk drøm og måske for at redde forældrenes ægteskab. Men hun oplever det som ét stort ædegilde på skift i folks lader. Fiona spilles af en mand. Men det gør ikke nær så stor en forskel for historien som Esmaralda. Med hvidmalet ansigt og vrængende attituder er hun Fionas selvhad i egen person. En indre dæmon og trøster, der fatalt lærer teenagepigen, at hun skal gøre sig fortjent til mad. Hvad hun jo aldrig gør. Esmaralda bekræfter også Fiona i alt, hvad hun gør forkert eller ikke bryder sig om, og punker hende samtidig til at præstere døgnet rundt. Forestillingen har godt fat i pigens løgne og bortforklaringer, og morens ansvarsløse afvisning af anoreksien. Men faren prøver at redde Fiona, om det lykkes, står til debat.

Teater Aktoratet
Tlf. 2843 3310
www.aktoratet.dk