Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 41
Med på børnevognen
Både oppositionen og regeringen lover millioner af kroner til børnevelfærd, og daginstitutionen frekventerer hyppigt politikernes dagsorden. Løfter om flere pædagoger og kvalitetsbørnepasning lyder ofte fra især partierne R, S og V. Børn&Unge sammenligner de tre partiers børnepolitik
Af: Trine Vinther Larsen
Politikerne smider om sig med millioner af kroner til børnevelfærd. Regeringen blev i 2005 blandt andet valgt på et løfte om to milliarder kroner til kvalitet i daginstitutionerne, og pengeposen er med det seneste finanslovsudspil blevet flere 100 millioner kroner tungere. Det Radikale Venstre lovede i sommers 1,7 milliarder kroner til børnevelfærd. Og senest er Socialdemokraterne kommet med et børnepolitisk udspil, hvor økonomien "ikke er nogen begrænsning", som socialpolitisk ordfører hos Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, udtrykker det.
Daginstitutionen er for tiden et højt placeret emne i både medierne og på den politiske dagsorden; og alt tyder på, at det ikke er Muhammed krisen, udlændingedebatten og Danmarks krigsdeltagelse i Irak, der vil danne grundlag for en kommende valgkamp, men derimod indenrigspolitikken; og her er børnepolitik blevet partiernes kæledægge, måske fordi daginstitutionen, som benyttes af 94 procent af de danske børnehavebørnsforældre, også op til sidste folketingsvalg viste sig at være et emne, der kan trække stemmer.
Det overrasker derfor ikke, at når det ene parti er hoppet på børnevognen, så følger de andre store partier efter. Fra både regeringspartiet, Venstre (V), og de to store oppositionspartier, Socialdemokraterne (S) og Det Radikale Venstre (R), lyder de samme løfter om: Flere pædagoger i daginstitutionerne, mere efteruddannelse til børnehavepersonalet og bedre kvalitet i børnepasningen. Politikerne fra R, S og V strøer om sig med nye tiltag på børneområdet: Folkeskoleforberedende sprogscreening af børnehavebørn, oprettelse af flere idræts- og skovbørnehaver, indførelse af sunde madordninger og tildeling af støttepædagoger og masser af millioner til de socialt udsatte børn er blandt mange nyere og populære politiske initiativer til debat.
Stort set er det de samme kvalitetsforbedringer partierne ønsker i daginstitutionerne, men der er stor forskel på, hvordan de vil gennemføre de børnepolitiske initiativer, og på hvem der skal betale for dem. Børn&Unge har talt med de socialpolitiske ordførere for R, S og V, og en sammenligning viser blandt andet, at hvor Socialdemokraterne koncentrerer sig om forbedringer for alle børn og uden noget økonomisk loft for omkostningerne, så er Det Radikale Venstre også ude med tegnebogen, men de satser stort på de socialt udsatte børn, og så kalder de Venstres børnepolitik for "fuldstændigt fejlsatset", fordi den især handler om takstnedsættelser for forældrene og puljepenge, der kræver, at nogen søger dem.

Uenighed om udmøntningen. Både Venstre, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne afsætter fremover millioner af kroner til børn og børnepasning, men der er forskel på, hvordan millionerne skal udmøntes og fordeles. Det bliver klart, når man ser på partiernes børnepolitiske udspil, hvoraf det seneste i rækken er Socialdemokraternes udspil "Børn" (Børn&Unge skrev om det i nr. 40/06).
Partiets socialpolitiske ordfører, Mette Frederiksen (S) anslår, at det vil koste 800 millioner kroner at starte initiativerne i udspillet op, og efter de 10 år, det vil tage partiet at gennemføre dem, vil det have kostet staten 2,3 milliarder kroner mere, end hvis man fortsatte som nu.
"Økonomi er slet ikke nævnt i vores udspil, fordi vi mener, at pengespørgsmålet kommer i anden række. Vi har brugt et år på at undersøge, hvilke behov danske børn og børnefamilier i dag har, og så har vi forsøgt at imødekomme dem alle. Vi mener, der skal en helt ny børnepolitik til end den nuværende. Ellers får vi flere børn, der har sværere ved at klare hverdagen," siger hun.
Centrale elementer i udspillet er indførelse af sunde madordninger til børn, flere pædagoger i daginstitutionerne og mere efteruddannelse til pædagogisk personale, og både Det Radikale Venstres Martin Lidegaard og Venstres socialordfører Hans Andersen er glade for, at Socialdemokraterne med udspillet er "kommet med på børnevognen", som Martin Lidegaard siger.
"I de seneste fem års finanslove har man postet en masse penge i ældrechecks og i forskellige ordninger for de ældre, som Socialdemokraterne har støttet alle sammen. Derfor er det rart, at de nu også er med til at prioritere børnene," siger han og roser oplægget for dets tanker om madordninger, forbedring af normeringerne og ønsket om bedre kvalitet i børnepasningen, som han er enig i.
Men han savner et større fokus på de socialt udsatte, og mener, at madordningerne skal betales af forældrene, og kun kan være gratis for de børn, hvis forældre ikke har råd.
"Pengene hænger ikke på træerne, og de penge, man bruger på en ting, kan man ikke bruge på en anden. Derfor skal man sætte ind overfor de socialt udsatte, hvor behovet er størst," siger Martin Lidegaard, der ikke mener, at en middelklassefamilie vil savne 200 kroner om måneden, hvis de til gengæld slipper for at smøre madpakker til børnene.
"Forældrene har lige fået takstnedsættelser, og jeg tror bestemt, at de vil være indstillet på at betale, hvad det måtte koste om måneden, for sund mad til deres børn," siger han.
Han er ellers imod de takstnedsættelser, som regeringen har indført, og som Socialdemokraterne i sin tid stemte for.
"Undersøgelser viser, at over 80 procent af forældrene hellere vil have kvalitet for pengene end takstnedsættelser, og derfor foreslår vi, at man bruger den milliard, man får frigivet ved ikke at indføre takstnedsættelser, til de socialt udsatte og til generel kvalitetsbørnepasning," siger Martin Lidegaard, der med kvalitet mener flere pædagoger, bedre efteruddannelse og mere tid til det pædagogiske arbejde.

Flere pædagoger. Mere tid til det pædagogiske arbejde, skal blandt andet tilvejebringes gennem mindre papirnusseri og flere hænder i daginstitutionerne. Det Radikale Venstres børnepolitiske udspil vil ansætte yderligere 500 pædagoger, Venstre siger bare "flere" og Socialdemokraterne 3000.
"Der er ikke 3000 arbejdsdygtige pædagoger, da mange af de ledige i dag er langtidssygemeldte og slet ikke kan arbejde," siger Martin Lidegaard.
Men derfor indgår det også i Socialdemokraternes udspil, at der skal uddannes flere pædagoger, og igen er alle partier enige om, at det nuværende pædagogiske personale skal opkvalificeres med mere efteruddannelse.
I Venstre har man som i Det Radikale Venstre fokus på de socialt udsatte mere end en generel opkvalificering af dagpasningen, og Venstres socialordfører Hans Andersen ønsker at indføre en såkaldt "børnefe" i alle daginstitutioner.
"Det er en pædagog med en diplomuddannelse, der specielt kvalificerer til arbejdet med at bekæmpe den negative sociale arv og skabe lige muligheder for alle børn," siger han. o


Se partierne respektive børnepolitikker på partiernes hjemmesider: www.venstre.dk ("Lige muligheder for alle børn"), www.socialdemokraterne.dk ("Børn") og www.radikale.dk