Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NUTIDENS UNGE. Klubbernes udfordring. Pædagogik uden et poolbord
Aldrig har de unge haft mere brug for betydningsfulde voksne i deres liv, noget som netop klubfolk kan være. Alligevel vælger stadig flere unge klubben fra. Unge skal have aktiviteter med kvalitet for at gide gå i klubben, siger ungdomsforsker Søren Østergaard.
Af: Steffen Hagemann
Klubberne er under pres. På den ene side skærer folkeskolereformen i børnenes fritid. På den anden side vælger flere og flere unge at udleve deres fritidsliv i andre rammer end klubbens.
»Vi har det svært som klub. Vi mister medlemmer for tiden,« fortæller Henrik Kock, daglig fritidspædagogisk leder på Auraskolen i Hjerting ved Esbjerg, hvor der også er en ungdomsklub tilknyttet.
En længere skoledag for de unge, kortere åbningstid og et forhøjet kontingent i klubben har ramt hårdt.
»Vi prøver på alle mulige måder at strikke tilbuddet sammen, så det kan bruges,« siger Henrik Kock og nævner, at klubben nu åbner allerede klokken 17, og at man gør ekstra meget ud at få fat i børnene allerede i 6. klasse.
»Vi må også stramme os an, for jeg synes, det er synd, hvis klubtilbuddet forsvinder som en mulighed, så der kun er sportsklubber og lektier tilbage,« siger Henrik Kock.
Han synes, at klubben har nok at byde på, men at det kniber med de unges tid.
Medarbejderne i ungdomsklubben er først begyndt at arbejde i skolen fra august i år, fordi kommunen skulle have nye skoledistrikter og en ny ledelsesstruktur på plads inden. Og det har været en svær start.
»På den anden side er det også kun svært, fordi vi er så nye i det. Vi skal nok få situationen vendt, så vi kan få nogle af de ting, som vi synes er værdifulde, ind i skolen. Det lægger skolereformen også op til. Vi skal bare lige finde ud af, hvordan vi gør det, fordi kulturen i skolen er så anderledes end vores,« siger Henrik Kock.

Fritidsmarked. Klubberne har i mange år haft svært ved at fange de unges interesse, forklarer ungdomsforsker Søren Østergaard og leder af Center for Ungdomsstudier. For 20 år siden havde klubberne fat i 35 procent af de unge i 7., 8. og 9. klasse. Nu er tilslutningen faldet til kun 16 procent.
»Klubbernes helt store udfordring er, at de agerer på et fritidsmarked. Det marked bliver mere og mere produktorienteret, og den unge spørger: ’Hvad er der i det for mig?’ Derfor betyder det meget, hvilken kvalitet ens fritidstilbud har. Uanset om man går til fodbold eller i klub, så handler det for de unge om: ’Bliver jeg dygtigere?’,« siger Søren Østergaard.
I gamle dage kom de i klubben for at være sammen med vennerne. Det behøver de ikke i dag, hvor vennerne ikke er længere væk end mobiltelefonen. Men klubberne har stadig noget at byde på, som ingen andre kan – nemlig nogle af de potentielt bedste voksne i de unges liv, som Søren Østergaard formulerer det. Langt de fleste unge i dag savner andre voksne end forældrene at snakke med. Og fodboldtræneren er måske mere optaget af at vinde den næste kamp, end af hvordan den unge har det.
»De voksne i ungdomsklubben vil spille dig god til spillet på banen, men også til spillet uden for banen. De har en idé med aktiviteten, de vil gerne have, du bliver bedre til noget, men projektet er, at du som ung skal klare at navigere i en globaliseret, pluralistisk verden,« siger Søren Østergaard.

Stemmer med fødderne. Selv de potentielt bedste voksne kan ikke trække de unge ned i klubben, hvis det, der foregår, ikke har høj nok kvalitet i de unges øjne.
»Hvis produktet ikke er godt nok, går de bare. De stemmer med deres fødder. Det er deres oprør,« siger Søren Østergaard og peger på, at de unge søger fritidsaktiviteter, der bygger videre på og bidrager til den historie, de gerne vil fortælle om sig selv.
»Hvis de aktiviteter ikke findes i klubben, så finder de bare noget andet.«
Samtidig har mange klubber en fritids­kultur, hvor børn og unge selv skal have lov til at vælge og have lov til at være i voksenfrie rum. Det er bare ikke noget, som ret mange efterspørger.
»Der findes masser af voksenfrie rum i børns liv, især i det virtuelle rum, hvor de ikke møder særlig mange voksne. I dag er de bedste frikvarterer i børns liv sammen med voksne,« siger Søren Østergaard.
Hvis klubberne ønsker at tiltrække flere medlemmer, skal de tage de unges krav om kvalitet alvorligt og tilbyde aktiviteter, som gør de unge dygtigere. De kunne for eksempel gå til musik i klubben med den samme pædagog over de næste 10 tirsdage, nævner Søren Østergaard.
»Når man gør de unge dygtigere, får man som voksen også en taleret, som man slet ikke har, hvis man bare møder dem en gang imellem nede i klubben og siger hej,« siger Søren Østergaard.
Unge efterspørger også voksne, der er både fagligt dygtige og er nysgerrige på de unges liv.
»Og så vil de gerne være sammen med voksne, som viser, hvordan man kan løse opgaver, og som giver unge ansvar på den rigtige måde. Unge tager ikke ansvar, for de har nok ansvar med at lykkes med deres liv. De skal have ansvaret,« siger Søren Østergaard.

Genialt arbejde. Center for Ungdomsstudier har for BUPL og Ungdomsringen ­fundet 22 cases, der handler om at skabe et godt samarbejde mellem klubber og skole. Søren Østergaard har set mange pædagoger, der er gået fra stor skepsis over for skolen til i dag at skabe fantastiske projekter, som for eksempel et projekt, hvor pædagoger får dansk, engelsk og samfundsfag til at hænge sammen med indspilning af musik og udgivelse på iTunes.
Han er også kommet ind i en klasse for at finde de fire unge med særlige behov, som en pædagog har arbejdet målrettet med.
»Jeg kunne ikke spotte dem. I stedet for at mandsopdække de fire drenge, har pædagogen arbejdet med at ændre klasserumskulturen og give dem en position,« siger Søren Østergaard.
Pædagogerne har haft svært ved mødet med en skolekultur, der er skriftlig, og en faglighed, hvor man taler om didaktik og læringsmål, mener ungdomsforskeren.
»Det er aldrig nok at sige: ’Vi kan noget med unge’. Du er nødt til at kunne sige helt præcis, hvad du kan, sætte sprog på og motivere dine handlinger med afsæt i teorier. Og så skal du være meget mere skriftlig, end du har været før,« siger Søren Østergaard.
Han kan godt forstå, hvis klubberne føler sig pressede af skolereformen, men i virkeligheden betyder den, at klubbernes DNA er under forandring.
»Pædagogerne er ikke udfordret på deres faglighed, men de er udfordret på den form, den er indlejret i. Klubpædagogernes faglighed skal ikke være forankret til en bestemt matrikel. Man bliver ikke et bedre menneske af at komme ned i klubben,« siger Søren Østergaard og tilføjer:
»Der skal ikke være et poolbord, for at man kan udføre ordentlig ungdomspædagogisk arbejde.«