Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 17
Flere børn gør pædagoger syge
Jo flere børn, der puttes i institutionerne, jo mere er pædagogerne syge. Den sammenhæng påvises i ny undersøgelse om normeringers betydning for sygefraværet. Normeringerne spiller også ind på pædagogernes lyst til at skifte job eller helt trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Af: Trine Vinther Larsen tvl@bupl.dk
En normering på bare et halvt barn mere pr. voksen i en vuggestue koster årligt vuggestuen otte timers ekstra sygefravær pr. medarbejder, eller det, der svarer til, at hver medarbejder hvert år lægger sig syg en hel dag mere – og lidt til.

Regneeksemplet fremgår af en ny undersøgelse, som blandt andet viser, hvordan normeringen i vuggestuer og børnehaver spiller ind på de ansatte pædagoger og pædagogmedhjælperes sygefravær.

»Sammenhængen mellem normeringerne og sygefraværet er den mest markante af de sammenhænge, vi har undersøgt. Både for vuggestuer og børnehaver gælder det, at jo flere børn man putter ind i institutionen pr. ansat, jo mere stiger sygefraværet,« siger forfatteren til undersøgelsen, Mette Gørtz, der er cand.polit. og programleder i AKF, Anvendt Kommunal Forskning.

Undersøgelsen bærer titlen ’Normeringer, sygefravær og udstødelse’ og viser også en mindre markant, men dog øget tendens til, at pædagoger skifter job, når der presses flere børn ind i en institution.

Og når det handler om de ældre pædagoger, påpeger undersøgelsen en sammenhæng mellem øget normering og søgning til efterløn, men det gælder kun de pædagoger, som døjer med et dårligt helbred.

Mette Gørtz ser undersøgelsens resultater som et signal til regeringen og kommunalpolitikerne om at tænke sig om en ekstra gang, før man gennemfører besparelser og effektiviseringer, der kan føre til forringelser af daginstitutionsnormeringerne. Man risikerer at tabe på den lange bane, mener hun.

»Man kan i hvert fald forudse, at stiger normeringen, så vil det betyde vækst i sygefraværet, og der vil sandsynligvis være flere, der for eksempel går på førtidspension. Og noget af den gevinst, kommunerne kan opnå i besparelser på lønomkostningerne ved at øge normeringerne, bliver derved spist af udgifter til for eksempel vikardækning, sygedagpenge og førtidspension,« siger Mette Gørtz.

Bekræfter hypoteser.
Undersøgelsen fokuserer på pædagoger og pædagogmedhjælpere, blandt andet fordi tidligere studier viser, at netop de faggrupper har et relativt højt sygefravær, de skifter ofte job eller branche, og de går ofte på efterløn.

»Vi havde nogle hypoteser om, at har man et højt arbejdspres – her baseret på antallet af børn pr. voksen i institutionen – så vil det øge de her tendenser til øget sygefravær, jobskifte eller tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og undersøgelsen bekræfter i det store hele vores hypoteser og finder tegn på, at tendenserne vokser i varierende omfang,« siger Mette Gørtz.

Det er forskeren bekendt første gang, at et studie i Danmark anvender normeringerne som mål for arbejdspresset. Tidligere studier af ikke mindst sygefraværet blandt pædagoger bygger på subjektive oplevelser af arbejdspres og stress, eller de sammenligner arbejdspresset for forskellige typer af arbejde, måske kontorarbejde eller fabriksarbejde.

»Vi har i Danmarks Statistiks database haft adgang til antallet af indskrevne børn i institutionerne samt informationer om personaleressourcer i institutionerne, og ved at sætte de tal over for hinanden har vi fået et udtryk for normeringerne. Andre undersøgelser bygger ofte på de ansattes egne, mere subjektive oplevelser af arbejdspresset, og her er man jo forskellige. Nogen har en lavere tærskel for sygdom eller stress end andre, mens der skal mere til for andre, før de melder sig syge,« siger Mette Gørtz.

Sygdom mest markant.
Med normeringen som indikator på udviklingen i sygefraværet er tendensen til stigende sygefravær stærkest i vuggestuer, viser undersøgelsen. Her skal normeringen blot stige med et barn pr. voksen, for at det årlige sygefravær pr. medarbejder stiger med 16 timer. Regner man i stedet med en mindre og måske mere realistisk opnormering på et halvt barn pr. voksen vuggestueansat, stiger sygefraværet pr. år pr. medarbejder med det halve, nemlig otte timer, og det svarer i procent til, at det samlede sygefravær vil stige med 15 procent.

I undersøgelsen udgør det årlige, gennemsnitlige sygefravær pr. pædagog halvanden uge for børnehavepædagoger og lidt mere for vuggestuepædagoger. Det er højt i forhold til andre faggrupper, for eksempel lærere og akademikere, og undersøgelsen kigger også på, hvad der ellers kan spille ind på det relativt høje sygefravær for daginstitutionspersonalet.

»Her har den ansattes uddannelse, antal børn og ægtefælleforhold betydning, men også det kollegiale miljø, ledelseskulturen og de faglige udfordringer i institutionen spiller ind,« siger Mette Gørtz.

Ikke bare de korte sygeforløb, men også udviklingen i langtidssygefravær, som defineres som fravær i mere end 14 dage, er i fokus for undersøgelsen. Og her er børnehavepædagogerne hårdest ramt: ’Der er ingen signifikant sammenhæng mellem normeringer og langtidssygefravær målt i dage’, hedder det i rapporten, men undersøgelsen viser også, at hvis normeringen i en institution øges med et barn, så stiger sandsynligheden for at blive langtidssygemeldt med fire procentpoint. Det betyder, at når den gennemsnitlige risiko for langtidssygemelding er 10 procent, så stiger denne risiko i eksemplet til 14 procent.

Udstødelse forstærkes.
Foruden at være relativt meget syge er pædagoger også kendt for oftere at gå på efterløn. Ifølge undersøgelsen fra AKF betyder normeringerne ingenting, når pædagogerne vælger, om de skal gå på efterløn.

»Men hvis man tilhører den gruppe af ældre børnehavepædagoger, der har et svagt helbred – det vil sige ofte går til læge eller har været indlagt på hospital, som er blandt de mål undersøgelsen bruger – så finder undersøgelsen, at normeringer har en betydning for sandsynligheden for at gå på efterløn,« forklarer Mette Gørtz, der dog i undersøgelsen ser andre ting, som i langt højere grad tilskynder det grå guld til tidlig fratrædelse.

»Vi kan for eksempel se, at hvis pædagogen har en ægtefælle, der allerede er på efterløn eller pension, så er det et væsentligt incitament til selv at fratræde tidligt. Også antallet af børnebørn betyder meget,« siger hun.

Den tredje effekt af flere børn i institutionerne, eller færre voksne pr. barn, er det med, at pædagogerne i både børnehaver og vuggestuer har en øget tendens til at skifte job og nogle gange branche. Den tendens er stærkest for medarbejderne i vuggestuer, men gælder altså begge målgrupper.

I det hele taget mener Mette Gørtz, at politikere skal træde varsomt, før de piller ved normeringerne i landets børnehaver og vuggestuer. Et effektiviseringskrav om, at færre pædagoger skal kunne lave det samme arbejde, kan have utilsigtede effekter på arbejdsmiljø og øge arbejdspresset, som igen kan øge sygefraværet og fremskynde tilbagetrækningsalderen.

»Der er grund til at tænke sig om. En simpel cost-benefit-analyse i undersøgelsen indikerer, at op mod 20 procent af besparelsen på de offentlige budgetter ved en stigning i normeringerne vil gå til ekstra sygedagpenge, vikardækning og førtidspension,« siger Mette Gørtz.

Fakta om undersøgelsen
Projektet 'Normeringer, sygefravær og udstødelse' undersøger, hvad flere børn og mere arbejdspres i daginstitutionerne betyder for de ansatte pædagoger og medhjælpere.

Som objektivt mål for arbejdspres anvendes de kommunale normeringer (antal børn pr. pædagogisk ansat), og undersøgelsen analyserer normeringernes betydning for tre emner:

• Sygefraværet, både det kortere sygefravær og langtidssygemeldinger, som defineres ved at være mere end 14 dage.

• Tilbøjeligheden til at skifte job inden for daginstitutionssektoren eller helt at forlade daginstitutionssektoren.

• Sandsynligheden for at gå på efterløn, når man er fyldt 60 år.

Normeringerne er forskellige, når de sammenlignes på tværs af kommuner, men er ellers ret konstante over tid. På landsplan i perioden 2001-2006 er der således 3-3,5 børn pr. voksen i vuggestuer og 6-7 børn pr. voksen i børnehaver.

Data anvendt i projektet stammer fra registerdata fra Danmarks Statistik – samlet set i perioden mellem 1995 og 2006 – og indeholder oplysninger om arbejdsmarkedsadfærd, familiebaggrund, uddannelse, anvendelsen af sundhedsydelser samt sygefravær for de cirka 20.000 ansatte pædagoger og medhjælpere i rene vuggestuer og børnehaver. Det svarer til 40 procent af samtlige danske daginstitutioner.

Det har også været muligt at samkøre registerdata med det såkaldte daginstitutionsregister, som indeholder oplysninger om børnenes baggrund, hvilket har muliggjort at belyse, hvorvidt for eksempel børnenes sociale baggrund har betydning for arbejdspresset i institutionerne.

Projektet blev påbegyndt i 2007 i AKF, Anvendt Kommunal Forskning, og er offentliggjort den 8. juni 2010.

Kilde: 'Normeringer, sygefravær og udstødelse', slutrapport af Mette Gørtz. AKF, Juni 2010. Læs undersøgelsen på www.akf.dk