Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2005 Nr.: 29
Seniorordning - Ældre pædagoger sure på BUPL
Fortørnelse over, at pædagogmedhjælperne har fået en seniorordning, der sikrer dem ret til en uges ekstra ferie. Pædagogerne har ikke sådan en ordning og må håbe på en kommunal velvilje, som det hidtil har skortet meget på
Af: Ivan Enoksen
Pædagogmedhjælperne har i deres nye overenskomst fået en seniorordning, som pædagogerne ikke har mage til, og som en del af dem synes lyder for god til at være sand. Men sand er den, og når det for alvor åbenbares, vil der blive stillet spørgsmål ude på de fælles arbejdspladser. Mange og nærgående spørgsmål.
Det tror i hvert fald formanden for BUPL Roskilde Amt, Søren Th. Andersen, som allerede har haft en del fortørnede medlemmer i røret.
"De spørger, om det virkelig kan passe, at pædagogmedhjælpere over 55 år har fået ret til en uges ekstra ferie. "Ja", har jeg svaret, "det er rigtig nok, og det er, fordi de har valgt at bruge deres overenskomstmidler på en anden måde, end vi i BUPL har gjort". Jeg har også sagt, at vores overenskomst samlet set ingenlunde er dårligere end pædagogmedhjælpernes. Faktisk er det, synes jeg, en virkelig god overenskomst. Alligevel har jeg på fornemmelsen, at vi står med et problem. Der er simpelthen brug for, at vi får forklaret, hvordan tingene hænger sammen," siger Søren Th. Andersen.

Træt af BUPL. Birte Margrethe Samsing, pædagog og tillidsrepræsentant i Ungdomsgårdens Vuggestue i Greve Kommune, er en af de fortørnede.
"Jeg synes, det er groft uretfærdigt. Det er næsten ikke til at bære, at vi, der har taget en uddannelse, stilles ringere end pædagogmedhjælperne. Så siges det, at vi får mere i løn, men det får pædagogmedhjælperne mig bekendt også. Desuden er barselsorloven forbedret, og det kommer de unge til gode. Åbenbart er der ikke nogen, som har tænkt på os ældre pædagoger, og jeg skal ellers hilse og sige, at jobbet er hårdt nok, når man som jeg er blevet 60 år," siger Birte Margrethe Samsing, som havde sat sin lid til, at BUPL denne gang kom op med noget brugbart for hendes aldersklasse.
"Jo, der er mulighed for at indgå senioraftaler ude i kommunerne, men det sker jo ikke. Bestemmelsen er ikke det papir værd, den er skrevet på."
Du lyder til at være træt af BUPL?
"Om jeg er. Da det gik op for mig, at 55-årige pædagogmedhjælpere har fået en uges ekstra ferie, som ikke engang 60-65-årige pædagoger har udsigt til, tænkte jeg: Det her, det for meget, jeg melder mig ud, men det har jeg - selvfølgelig - ikke gjort," siger Birthe Margrethe Samsing.

Ballade forude. Pædagogmedhjælpernes nye seniorordning træder i kraft 1. april 2006 og giver dem, der på det tidspunkt er fyldt 55 år, valget mellem enten en forhøjelse af deres pensionsbidrag fra 12,50 til 14,79 procent eller en uges ekstra ferie. Første gang, der skal vælges, er februar 2006, og valget gælder for resten af overenskomstperioden. Det vil sige frem til april 2008.
Omkring 1200 pædagogmedhjælpere vil være omfattet af ordningen, som det kostede FOA 9,4 millioner kroner af OK-rammen at få skrevet ind i pædagogmedhjælpernes overenskomst. Ingen kan på forhånd vide det, men der er en forventning om, at flertallet af de 1200 vil foretrække den ekstra uges ferie. I så fald må det øvrige personale i institutionerne, hvor de pågældende pædagogmedhjælpere arbejder, regne med at skulle løbe noget stærkere. Hvis det nemlig går som det plejer, når ferien forlænges, yder kommunerne ikke fuld personalekompensation.
Det er, når disse realiteter - ekstraordinær lang ferie til ældre pædagogmedhjælpere og større arbejdsbyrde til pædagogerne - melder sig, at formanden for BUPL Roskilde Amt, Søren Th. Andersen, forventer ballade.
Og det er han ikke ene om. Andre af BUPL's fagforeninger er også blevet konfronteret af pædagoger, som finder det provokerende, at de er stillet ringere end deres ikke-uddannede kolleger.

Hul igennem. Forbundssekretær Jakob Bang fra FOA, der forhandlede medhjælpernes nye overenskomst, lyder ikke brødebetynget over at have skabt ravage med den nye seniorordning, som i øvrigt er enestående på det kommunale arbejdsmarked.
"Dagplejerne hos os i FOA ærgrer sig over, at de ikke også har fået en sådan ordning, men dertil må jeg jo sige, at der hverken er gået noget fra dem eller fra pædagogerne, fordi vores ældre pædagogmedhjælpere har opnået denne ret til højere pension eller en uges ekstra ferie. Jeg vil i stedet glæde mig over, at vi har fået skudt hul i arbejdsgivernes afvisende holdning over for at indrømme de ældre medarbejde en ret - og ikke bare en mulighed - for enten at geare lidt ned eller spare mere op til deres pension," siger Jakob Bang.
Også på et andet punkt repræsenterer ordningen en nyskabelse.
"Holdningen i FOA er, at medlemmerne skal have flere - også - individuelle rettigheder. Derfor er det, at vi med denne ordning giver det enkelte medlem et frit valg," pointerer han.

Andre valg. Men hvorfor var det lige, at BUPL ved sine forhandlinger ikke fik en aftale, der som pædagogmedhjælpernes giver seniormedarbejdere egentlige rettigheder og et frit valg mellem forskellige muligheder? Det korte svar er, at BUPL prioriterede andre slags forbedringer højere, og at hovedbestyrelsen eksplicit afviste at indføre frit valg i pædagogoverenskomsten.
Højeste prioritet havde en lønmodel, som differentierede brugen af den lokale løndannelse, så den for lederne fik mere og for pædagogerne fik mindre vægt. En selvstændig pointe i BUPL's strategi var derfor at sikre først og fremmest basisgruppens lønudvikling ved hjælp af generelle og centralt fastsatte lønstigninger. Den smule, som var tilbage i skålen, efter at der var vejet af til lønforbedringer hele vejen rundt i medlemskredsen, blev brugt til en marginal forhøjelse af pensionsprocenten.
Seniorernes forhold indgik selvfølgelig også som tema i forhandlinger. BUPL's specifikke krav var, at pædagoger over 55 år skulle have en overenskomstsikret ret til at få nedsat deres arbejdstid til 30 timer om ugen, men vedblivende få indbetalt fuldt pensionsbidrag fra arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne sagde nej og henviste til, at det måtte være op til den enkelte kommune inden for rammeaftalen om seniorpolitik selv at indrette sin personalepolitik. Altså ja til muligheden, men nej til retten.

Dyrt for BUPL. Da FOA på vegne af pædagogmedhjælperne - i øvrigt ret sent i forhandlingsforløbet og også overraskende for de fleste - kom igennem med sin rettighedsbaserede seniorordning, overvejede BUPL, om der var grund til at sadle om. Det fandt man dog ikke, at der var.
Hovedbestyrelsen fastholdt de allerede besluttede satsninger. Det vil sige, at samtlige midler skulle bruges til at finansiere en ny lønordning, herunder sikre menige pædagoger solide lønstigninger ved det centrale overenskomstbord.
En rolle spillede det vel også, at ordningen ville blive meget dyrere for BUPL at få gennemført, end den blev det for FOA. Mens der nemlig kun er 1200 medhjælpere over 55 år, er der 7500 pædagoger i aldersklassen.
Dertil kom, at muligheden dukkede op på et tidspunkt i forløbet, hvor BUPL's overenskomst stort set var forhandlet færdig, og de konkrete valg og fravalg allerede flere gange var blevet bekræftet af hovedbestyrelsen.
Om alle medlemmer så er enige i disse valg og fravalg, skal ikke kunne siges, men en kendsgerning er det dog, at overenskomsten ved en urafstemning, som godt nok kun 46 procent af de stemmeberettigede deltog i, blev godkendt med et historisk stort flertal på 90 procent.

Flere muskler. Tilbage står i hvert fald ét brændende spørgsmål. Nemlig: Hvordan kan det være, at det var netop pædagogmedhjælperne, der som de første og eneste på det kommunale arbejdsmarked slog igennem med en seniorordning af den kaliber?
Børn&Unge har forhørt sig rundt om i "miljøet" og fået flere bud på en forklaring.
En af dem går på, at forbundssekretær Jakob Bang, der kender gamet fra sine mange år som hovedforhandler for Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), havde en klemme på arbejdsgiverne.
Forholdet var følgende: Til brug for beregning af, om organisationerne i gennemsnit til deres medlemmer har fået, hvad de er berettiget til af lokale lønmidler, skulle der formeres fem såkaldte udmøntningsgarantigrupper. Arbejdsgiverne ville have pædagogmedhjælperne anbragt i gruppen for den pædagogiske branche. Her er de uddannede pædagoger i flertal, og da de normalt får mere lokal løn end medhjælperne, måtte Jakob Bang imødese, at et mindreforbrug hos medhjælperne kunne blive opvejet af et merforbrug hos pædagogerne - og blandt dem især institutionslederne. Derfor argumenterede han for, at lederne enten ikke skulle med i gruppen eller deres lønudvikling holdes ude af regnskabet.
Teorien er, at pædagogmedhjælperne fik deres seniorordning mod til gengæld at lade sig indrullere i en for dem ugunstig udmøntningsgarantigruppe.
En anden forklaring går på, at pædagogmedhjælperne som faggruppe har fået flere muskler, efter at Pædagogisk Medhjælper Forbund har nedlagt sig selv og er blevet del af FOA - Fag og Arbejde. Gavnligt har det sikket også været, at formanden for selv samme FOA, Dennis Kristensen, sad ved bordenden som forhandlingsleder for KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstsansatte). En nøgleposition, hvorfra der kan trækkes i mange tråde. Og selv om opgaven som forhandlingsleder er at få alles ønsker tilgodeset, så står der ingen steder, at man ikke også må betjene sit eget bagland.

Pengene passede. I stedet for spekulative udlægninger er det nok sikrere med en forklaring fra hestens egen mule.
Jakob Bang, helt ærligt, hvordan lod det sig gøre?
"Pengene passede. Passede i den forstand, at en uges ekstra ferie kostede det samme, som den udbygning af pensionsordningen, vi allerede tidligt i forløbet var blevet enige om."
Blev I ikke mødt med den samme principielle afvisning af at gøre mulighed til ret, som BUPL var ude for?
"Nej, det gjorde vi faktisk ikke. Men vores forhandlingsmodpart gjorde det klart, at han skulle have ordningen godkendt højere oppe i systemet, og at det nok kunne komme til at volde vanskeligheder.
Gjorde det så det?
"Ja. Vi underskrev mødereferatet i, så vidt jeg lige husker, slutningen af januar og hørte derefter ikke noget et stykke tid. Den formelle godkendelse kom først, da Dennis Kristensen trådte ind i sagen til slut i forløbet."
Altså havde I god hjælp fra KTO- og FOA-formanden?
"Ja, men kombineret med at jeg som medlem af KTO's forhandlingsudvalg fulgte de afsluttende forhandlinger tæt."

Pres. Forbundsformand Birgit Elgaard indrømmer, at pædagogmedhjælpernes seniorordning sætter BUPL under et pres - såvel i relation til selve ordningen som i relation til at få indbygget individuelle valgmuligheder i overenskomsten.
"Det er helt sikkert et emne, som dukker op ved overenskomstforhandlingerne i 2008. Indtil da kan pædagogerne så glæde sig over, at deres lønstigninger er noget større end pædagogmedhjælpernes," siger Birgit Elgaard.
Hun forklarer i øvrigt BUPL's hidtidige uvilje mod frit-valgs-ordninger i overenskomsten med utryghed ved, om arbejdsgiverne vil
give personalekompensation, hvis valgfriheden bliver brugt til at "købe" mindre arbejdstid.

Sådan blev pengene brugt
Ved OK 05 havde enkeltorganisationerne - på grund af den såkaldt omvendte forhandlingsmodel - større muligheder end tidligere for at kreere deres egen, specielle overenskomstprofil.
Se blot her, hvordan BUPL og pædagogmedhjælperne i FOA disponerede deres midler forskelligt.

BUPL's samlede ramme på 305 millioner kroner blev i hovedsagen anvendt til:
Grundlønsforbedringer til assistenter og støttepædagoger: 205,7 millioner kroner
Løntillæg til lederne: 28,1 millioner kroner
Grundlønsforbedringer til stedfortrædere, souschefer og afdelingsledere: 34 millioner kroner
Forhøjelse af pensionsprocenten: 15,8 millioner kroner
ATP-forbedringer: 12,3 millioner kroner.

PMF's samlede ramme var på 119 millioner kroner og for størstedelens vedkommende brugt på:
Grundlønsforbedringer: 47,2 millioner kroner
Tillæg til ansatte med pædagogisk grunduddannelse: 9,5 millioner kroner
Pensionsforbedringer: 52,6 millioner kroner
Seniorordning med frit valg: 9,4 millioner kroner.