Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 46
Støttepædagoger skal gøres synlige
Støttepædagoger er en usynlig og undervurderet faggruppe. Det er baggrunden for projektet "Støttepædagogen som forandringsagent", som gerne skulle sætte deltagerne bedre i stand til at dokumentere deres arbejde og argumentere over for institutioner, andre eksperter, forvaltninger og politikere
Af: Peter Bøgsted
Alt for få i både forvaltninger og institutioner er klar over hvilket potentiale, der ligger i støttepædagogernes kompetence. Man kan sige, at synet på støttepædagogers arbejde og rolle er 10-15 år bagefter tiden."
Ordene kommer fra Hans-Henrik Grieger fra konsulentfirmaet Ambios, som er projektleder på projektet "Støttepædagogen som forandringsagent", der nu har kørt i et lille års tid i seks kommuner i Roskilde Amt. Han mener, at forvaltninger og institutioner kan udnytte støttepædagogernes viden og kompetencer langt bedre, hvis de får en mere tidssvarende opfattelse af, hvad støttepædagoger kan. Og kan bruges til.
"Støttepædagogernes arbejde har forandret sig meget gennem de senere år. Tidligere var det i højere grad fysisk støtte, der var behovet. I dag er det mere en pædagogisk indsats, som kræver langt større kompetence på et emotionelt og socialpsykologisk plan. Den udvikling har støttepædagogerne selv været gode til at følge med i gennem efteruddannelse og videreuddannelse. De fleste af de 11 støtte- og specialpædagoger, som deltager i projektet, og deres kolleger er meget erfarne, og mange af dem har tidligere siddet i lederstillinger, men har ønsket en anden og større fordybelse i det pædagogiske fag end den, lederjobbet kan indfri," siger Hans-Henrik Grieger.
Projektets vision er at klæde støttepædagogerne på til at bringe deres nye roller, kompetencer og store indsigt up to date hos samarbejdspartnerne, så der skabes grund for en større pædagogisk helhedsindsats til gavn for det enkelte støttebarn. Tanken er, at støttepædagogerne fremover skal gå ind i en mere konsulentlignende rolle i forhold til institutionspersonalet. Hvis støttepædagogerne formår at give noget af deres viden og indsigt videre, og de fastansatte suger den til sig, vil det også være en god og billig efteruddannelse for institutionspersonalet, lyder argumentet. Eller som en af deltagerne i projektet udtrykker det:
"Vores fornemmeste opgave som støttepædagoger er at gøre os overflødige så hurtigt som muligt."

Fleksibel tid. Det er Ambios og BUPL Roskilde Amt, der har formuleret projektet i dialog med et netværk af støtte- og specialpædagoger i amtet. Som en del af projektet arbejder deltagerne med et særskilt projekt i deres egen kommune. I Hvalsø har de to deltagende støttepædagoger, Bettina Næs og Hanne Kornholt, valgt at kaste sig ud i et projekt, som de gerne så føre til en fleksibel administration af støttepædagogernes tid sammen med det enkelte barn.
"Vi har brugt meget tid på visitationsmøder på at diskutere, om et barn skal have 10 eller 20 støttetimer. Men heldigvis oplever vi, at nogle børn klarer sig bedre efter nogen tid, og så er det ærgerligt at skulle forlade et andet barn, som måske har større behov, blot fordi man har lagt sig fast på at tildele et bestemt antal timer," siger Bettina Næs.
De to projektdeltagere ser derfor gerne, at den enkelte støttepædagog får kompetence til og ansvar for at varetage fordelingen af støttetimer, eller at fordelingen kan ændres undervejs i støtteperioden i samarbejde med lederen af støttekorpset. En interview-undersøgelse blandt kollegerne viser, at de næsten alle er med på tanken. De fleste oplever, at deres tid kunne bruges bedre på den måde, og at de er i stand til at påtage sig ansvaret.
"Vi er allerede begyndt at praktisere det i et vist omfang, og i det store og hele har vi mødt forståelse i institutionerne. Nogle er dog meget opmærksomme på det tildelte timetal, derfor er det vigtigt, at vi har argumentationen i orden, når vi skal ud og forklare, at støttebehovet er større i en anden institution eller SFO. Det samme gælder overfor forældrene, og så skal der også være en meget præcis handleplan for barnet," siger Hanne Kornholt.
Bettina Næs supplerer:
"Hvis vi ellers er dygtige nok, må vi være de bedste til at vurdere, hvor behovet er størst. Vi er faktisk de eneste, der dagligt ser de to eller tre børn, vi arbejder med. Det må så være lederen af korpset, der prøver at få institutionslederne til at forstå, at det er en god idé."
Nu venter de to projektdeltagere spændt på, om deres forsøg på at ændre arbejdsgangen vinder gehør, når kommunens visitationsudvalg holder sit næste møde i december.

Hånden på hjertet. I Roskilde har støttepædagogerne i flere år haft ansvaret for at administrere deres tid i forhold til det enkelte barn og arbejdspladserne. Og netop tilrettelæggelse af arbejdstiden samt tværfagligt samarbejde er de forhold, som flest af kommunens støttepædagoger lægger vægt på, når de bliver bedt om at pege på det positive i deres arbejdsmiljø. Det viser de spørgeskemaer, som de to projektdeltagere Pernille Jandrup og Linnea Darre Christrup har bedt deres kolleger udfylde.
I det lokale projekt, som de kalder "Hånden på hjertet", har de sat sig for at tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø i støttekorpset. Målet med projektet er, som de to deltagere formulerer det, sammen med kollegerne "at få skabt/sikre/fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø i støttekorpset, så det bliver en arbejdsplads, der giver trivsel, udfordringer, udvikling og arbejdsglæde".
"Vi har et succeskriterium, som går ud på, at alle i støttekorpset får et ejerskab til projektet. Og at vi får skabt gode dialoger med vores kolleger. Man kan også sige, at projektet går ud på at finde ud af, hvad vi egentlig er for nogen og finde nogle pejlemærker for fremtiden. Lige nu står vi midt i det, så det er svært at sige, hvad det hele ender med. Projektet skal kulminere med et café-seminar til januar, som gerne skulle føre til konkret handling og udvikling," fortæller Pernille Jandrup.
Mens de har arbejdet med projektet, er de to deltagere blevet mere og mere overbeviste om, at de forandringer, der er sket i støttepædagogers arbejde gennem de sidste mange år, også kalder på en ny stillingsbetegnelse. Betegnelsen støttepædagog er for belastet af dårlige historier og fordomme, mener de.
Om det skal være ressource-pædagog eller specialpædagog eller noget helt tredje, ved de ikke rigtigt.
"Jeg hælder nok mest til ressource-pædagog, fordi vi i dag i langt højere grad ser på barnets ressourcer frem for som tidligere at fokusere på alt det, det ikke kunne. Vi kommer ude fra og ser noget, som personalet måske ikke ser. Det er også det, projektet handler om, at bruge hinandens ressourcer og lære af og udvikle hinanden. Også på tværs af fag og arbejdsområder," siger Pernille Jandrup.

En isoleret ø. "Baggrunden for, at BUPL gik ind i projektet, var, at vi mærkede en del frustrationer blandt støttepædagogerne. Det er meget et alene-job, og mange oplever sig som en isoleret ø i institutionerne, mens vi mener, der bør være et fælles ansvar overfor børnene. Ud over at frembringe viden og udvikle redskaber og metoder er meningen derfor også at synliggøre faget både overfor andre pædagoger og andre eksperter, som kan have en tendens til at undervurdere støttepædagogerne. Måske på grund af deres uddannelsesmæssige status," siger Gertrud Klein. Hun sad i projektets styregruppe som repræsentant for BUPL Roskilde, indtil hun for nyligt forlod stillingen som faglig sekretær for at blive vuggestueleder.
Selvom der tales meget om rummelighed i tiden, er støttepædagogerne under pres på grund af nedskæringer og effektiviseringer. Og institutionerne kan have svært ved at forstå, at støttepædagogen ikke er en del af deres normering, fordi også de bliver skåret ned og oplever en mere og mere presset hverdag, mener Gertrud Klein.
"Men støttepædagogen er ikke en ekstra hånd i det daglige. Det er en ekspert omkring et barn, der ikke fungerer optimalt, og som kan gøre de andre ansatte klogere på barnet," siger hun.
Et andet problem er, at støttekorpset kan være meget usynligt i forhold til forvaltningen, fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation af det arbejde, de udfører.
"Projektet skulle gerne sætte dem bedre i stand til dokumentere og argumentere over for alt og alle - institutioner, andre eksperter, forvaltninger og politikere. Det er meningen at ringene skal brede sig i vandet fra deltagerne til deres kolleger, så alle er bevidste om og arbejder med deres faglighed, og der bliver opbygget et læringsmiljø, hvor støttepædagogerne kan bruge hinanden som netværk," siger Gertrud
Klein.
Hun håber også, at de lokale projekter finder vej over kommunegrænserne og vinder genlyd, så gode ideer ikke går tabt.

Projektet "Støttepædagogen som forandringsagent" og de lokale projekter kan følges på hjemmesiden www.ambios.dk/bupl. Projektet omfatter også specialpædagoger.
De deltagende kommuner er: Greve, Gundsø, Hvalsø, Roskilde, Ramsø og Solrød