Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 08
TEMA. FRIVILLIGE I DAGTILBUD: Forstå frivillighedens væsen
Professor Eva Sørensen anbefaler, at man ikke kun fokuserer på de ekstra hænder, men også på frivilliges bidrag til nytænkning.
Af: Lone Bøye Thuesen
Dialog og forståelse for frivillighedens natur. Det er de to grundsten, der skal være lagt, hvis en institution skal bygge samarbejdet med frivillige på et solidt fundament.
Det forklarer professor Eva Sørensen fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun forsker blandt andet i det offentliges samarbejde med frivillige og siger, at den første dialog skal foregå mellem lederen og medarbejderne.
»Det er afgørende, at medarbejderne vil samarbejdet med de frivillige og er trygge ved det. Hvis jeg var leder, ville jeg starte med at snakke med mine medarbejdere om, hvor vi kunne bruge hjælp. Det er nemlig vigtigt at få medarbejderne med til at definere opgaven, så de ikke føler sig rendt over ende af noget, de er usikre på,« siger hun.
Eva Sørensen anbefaler at få en kollega eller en leder fra en anden institution med positive erfaringer til at fortælle om deres frivilligsamarbejde.

Er her frivilligt. Når først personalegruppen i fællesskab har taget dialogen om, hvordan frivillige kan berige institutionen, er næste trin at få indsigt i frivillighedens væsen.
»Det er vigtigt at forstå, at de frivillige ikke kun er her, fordi vi skal bruge dem til noget, men også fordi de selv har en dagsorden, og nogle ting de vil. Medarbejderne skal huske på, at de frivillige netop er her frivilligt, og det vil jo sige, at de kan forlade os i det sekund, de har lyst,« understreger Eva Sørensen.
Hun mener, at det ikke kun er lederen, men også medarbejderne, der skal sikre, at de frivillige er med til at løfte kvaliteten. Derfor må de sammen påtage sig den opgave, det er at lede de frivillige. Det betyder ikke, at de skal koste rundt med dem, men snarere at de skal understøtte, motivere, inspirere og vejlede de frivillige.
Medarbejdere og ledere skal også huske, hvor vigtigt det er, at de frivillige føler, at de bliver anerkendt for deres indsats. Det er ganske små ting, der skal til, som for eksempel at de bliver inviteret til et foredrag, at der er kaffe til dem, eller at det står på tavlen, at de kommer i dag.

At tænke nyt. Endelig skal medarbejderne have forståelse for, at også dialogen med den frivillige er central. En dialog, der skal sikre, at institutionen bruger vedkommendes ressourcer bedst muligt. Hvad er den frivilliges motivation for at være der? Hvad kan vedkommende, som I kan bruge? Hvad er det for et aktivitetsniveau, den frivillige har lyst til og magter? Er det 2 eller 10 timer om ugen? Rammer man forkert dér, risikerer man, at den frivillige forsvinder igen, fordi han/hun er overbelastet eller ikke føler, han/hun får nok opgaver.
Eva Sørensen anbefaler, at ledere bruger andre argumenter end ’ekstra hænder’ over for medarbejderne, når de starter dialogen om at tage frivillige ind. Et af dem kan være, at frivillige kan bidrage til at skabe innovation. Det vil sige, at de frivillige, som ser på opgaven med andre og friske øjne, udfordrer én på praksis, giver nye idéer og i det hele taget giver et skub, der betyder, at man udvikler sin opgave.
»Jeg vil egentlig sige, at selvom man havde masser af ressourcer i den offentlige sektor, skulle man tage frivillige ind. For der kommer mere dynamik i tingene, når den offentlige sektor åbner sig over for omverdenen. Og det kunne være rigtig godt at få italesat over for medarbejderne, at de skal bruge det her som et konstruktivt indspark til selv at kunne udvikle opgaver og bruge de ressourcer, andre har, når opgaverne skal løses,« siger hun.

Vær velkommen
Det er vigtigt, at de frivillige bliver set, og at deres indsats anerkendes. Det kan I gøre ved at:
• Invitere de frivillige med til foredag eller andre arrangementer.
• Tilbyde dem kaffe.
• Skrive på tavlen, at de kommer i dag.
• Være i løbende dialog om opgaven.
Kilde: Eva Sørensen, professor, institut for samfund og globalisering, RUC.

Studerende skal tænke nyt
Lektor Bodil Klausen fra pædagoguddannelsen på VIA Horsens holder nøje øje med udviklingen på frivilligområdet ude i institutionerne.
»Hvis det bliver en del af pædagogernes arbejdsopgave at arbejde sammen med og lede frivillige, skal vi have øje for, at vores studerende skal have nye kompetencer. Så skal vi også undervise dem i, hvordan man screener og leder og nurser frivillige,« siger hun.
Hun underviser i ’Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk’, hvor de studerende øver sig i at finde andre – og bedre – måder at gøre tingene på. Det kan være gennem samarbejde med frivillige foreninger eller andre offentlige institutioner. Filosofien er, at personalet i modsætning til ’dem på kommunen’ har fingeren på institutionens puls. Derfor ved de, hvor der kan spares eller tænkes nyt, uden at det betyder forringelser, fastslår Bodil Klausen.

Sådan for I et godt samarbejde

Find ud af, hvorfor I gør det
I skal gøre jer klart, hvad formålet er med at samarbejde med frivillige.
Overvej:
• Hvorfor inddrager I de frivillige?
• Hvem skal samarbejdet gavne?
• Hvordan forventer I, at de frivillige påvirker institutionen og børnene?
Overvej, om de skal kunne noget særligt eller være af en særlig støbning for at gøre en frivillig indsats hos jer. Stil jer selv disse spørgsmål:
• Hvilke krav stiller opgaven til den enkelte frivillige eller den frivillige organisation?
• Hvordan sikrer I, at opgaven kan løses, hvis de frivillige falder fra?
• Hvor mange frivillige kan de professionelle og børnene rumme?
Lav klare aftaler
Pædagogerne og ledelsen har ansvaret for opgaveløsningen. Det er lederens ansvar, at den frivillige kender institutionens værdier, i forhold til den opgave han/hun skal løse. Afstem forventninger til, hvad den frivillige kan og vil varetage af opgaver.
Overvej:
• Skal I indgå en kontrakt mellem den frivillige (forening) og institutionen?
• Skal aftalen indeholde klare grænser for, hvilke opgaver der udføres af frivillige og af professionelle?
• Hvem har det overordnede ansvar for at organisere den frivillige indsats? Hvem instruerer de frivillige?
• Hvad gør I ved uoverensstemmelser?
• Hvordan håndterer I ’fyringer’?
Viden, tid og kompetencer
Et samarbejde med frivillige er ikke ’gratis’. Det koster tid fra leder og personale. Tal om, hvor meget tid I forventer at lægge i det nye samarbejde. Måske skal I efteruddanne personale til at løse opgaven mere kvalificeret.
Overvej:
• Er der behov for nye kompetencer hos leder og pædagoger, når I sætter gang i at samarbejde med frivillige?
• Ved I nok om at lede frivillige? Hvordan får I mere viden?
Husk børneattester
Der skal indhentes børneattester på alle frivillige.
Tavshedspligten gælder
Lederen skal orientere den frivillige om, at hun/han har tavshedspligt, og hvad det betyder.
Tjek forsikringsforhold
Hvad sker der, hvis den frivillige bliver skadet eller forvolder skade?
Reglerne er hverken enkle eller ens alle steder. Nogle steder skal den frivillige selv sørge for forsikring.
• Tjek, hvilke regler der gælder i jeres kommune.
Arbejdsmiljøbestemmelser
På arbejdspladser, hvor frivillige indgår som en del af det arbejde, der udføres, skal lederen sikre, at de frivillige også er omfattet af både APV og AMO.
Samarbejd med en organisation
Det kan være en fordel at samarbejde med organisationer eller foreninger, som organiserer den frivillige indsats. De har stor erfaring med at samarbejde med frivillige og kan sikre, at I får taget højde for faldgruberne. De kan også tilbyde et netværk til de frivillige og forberede dem bedst muligt til opgaven.
Må ikke indgå i normeringen
En tommelfingerregel er, at en aktivitet også skal kunne gennemføres uden den frivillige.