Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 41
Fra jord til bord
Børnene fra den integrerede daginstitution Børnehuset Vognporten i Albertslund følger økogulerødderne fra frø i mulden til ingrediens i grøntsagslasagnen. »Vi har lavet en madpædagogik,« fortæller leder Laila Rasmussen
Af: Trine Vinther Larsen
Børnene fra den integrerede daginstitution Børnehuset Vognporten i Albertslund ved godt, hvor maden kommer fra, hvad den dufter af, hvordan den smager, og om den giver energi til at lege. Det skyldes den madpolitik, som daginstitutionen siden starten af 90'erne har ført. Institutionen er en af flere institutioner, hvis kosttiltag har inspireret til Fødevaredirektoratets nyudgivelse "Mad til børn i daginstitutioner og skoler", og leder Laila Rasmussen kalder Børnehusets madordning for "madpædagogik".
»Vi lægger meget vægt på ernæringen, og maden skal være økologisk. Men hertil kommer jo, at børnene deltager i processen fra jord til bord,« siger hun.
På en nærliggende økologisk landbrugsmark er børnehavebørnene med til at plante og så afgrøder. Når det er sommer, plukker de jordbær, om efteråret høster de rodfrugter, som de opbevarer i Børnehusets egen iglo, til vinter finder de grene til fastelavnsriset, og når foråret kommer, henter de urter til grøntsagsfrikadellerne.
»Børnene følger afgrøderne året igennem, og hjemme i køkkenet ser de, hvad naturen kan bruges til. På den måde får børnene respekt for økoprocesser, og de lærer at sætte pris på sund og nærende mad,« siger Laila Rasmussen.

Børnehusets fjerde stue. Respekt for jordens kornkammer lærer børnene i selskab med pædagogerne, mens køkkenassistent Christina Hansen passer på børnene under madlavningen.
»Vi har tre stuer i Børnehuset, men køkkenalrummet er den fjerde stue, for der er altid et par børn, som hjælper til med at skrælle gulerødder eller ælte dejen,« siger hun.
Hver 14. dag laver seks børn mad til de andre børn på deres stue. For køkkenhygiejnens skyld gælder ordsproget "for mange kokke fordærver maden", men det skaber også plads til pædagogik i køkkenet. For mens grovbollerne bager, spiller stereoanlægget, og der bliver tid til dans, rock og rul. Køkkenet er på lige fod med teaterrum og legorum fuldt integreret i Børnehuset, og leder Laila Rasmussen mener, at børnenes deltagelse i madlavningen også har en vigtig social funktion.
»Børnene vokser jo, når de kommer og præsenterer maden de har lavet, og de elsker at dele det med de andre. De lærer, at hygge ikke bare er at sidde alene foran fjernsynet med en skål slik, men lige så godt kan være at lave og nyde maden i fællesskab,« siger hun.

Spise her og med hjem. I Børnehuset får børnene både morgenmad og frokost. Og flere mellemmåltider sikrer, at ungerne ikke griber efter tomme kalorier i køleskabet, så snart de kommer hjem. Faktisk får børnene dækket 75 procent af deres daglige energibehov i daginstitutionen, og forældrene er derfor meget interesserede i, at kosten er ernæringsrigtig. Marianne Vittrup er mor til Helene på 5 1/2 år og medlem af forældrebestyrelsen. Undersøgelser har vist, at kun fem procent af børnefamilierne i Danmark laver mad sammen, fordi forældrene syntes, de havde for travlt, eller at det var for besværligt. Marianne Vittrup mener, at Børnehusets madordning har gjort hende mere opmærksom på at have Helene med i køkkenet.
»Helene kommer jo hjem med en masse ideer til, hvad vi kan lave, og jeg har lagt mærke til, at hun ikke er kræsen. For eksempel får hun linseburger i Børnehaven, og hvis man omvendt kun har smagt en burger fra McDonalds, så tror man jo, alt mad skal smage af papbøf,« siger hun.

Børnehuset Vognporten følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om:
- at mad og mellemmåltider er en integreret del af børneinstitutionen. Barnet bør indtage tre hovedmåltider og to mellemmåltider dagligt. Børnene skal have dækket deres daglige energibehov.
- at der afsættes 30 minutter til at indtage maden, og at det sker i en hyggelig og ustresset atmosfære.
- at børn under 13 år har selskab af voksne under måltiderne.
- at et barns individuelle behov tilgodeses.
- at slik og sodavand begrænses og forbeholdes særlige lejligheder.
- at mad og madpakker opbevares køligt.
- at børneinstitutionen har en måltidspolitik, der jævnligt tages op til revision.
- at institutionen inddrager temaer som økologi, bæredygtighed, fødevarekvalitet og fysisk aktivitet i planerne for madordningen.