Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 06
Kunst i børnehøjde: Fra klinisk hvid til et bombardement af varm lysegul
Hvide, kedelige vægge er hverdag i mange institutioner, men hvid er børns hadefarve, fortæller kunstner på Bornholm, der har dekoreret en hel institution. Andre institutioner kan sagtens gøre det samme, men pædagogerne skal være klar til slippe kontrollen.
Af: Hanne Helllisen
Da pædagog Heidi Kingo mødte ind i daginstitutionen Skatte­øen en mandag morgen i september sidste år, fik hun et chok.
»WOW. Det er godt nok gult. Meget gult,« var hendes første tanke.
Hendes stue havde hen over weekenden skiftet farve fra klinisk hvid til et bom­bardement af varm lysegul med en bort af fantasifulde former i børnehøjde, hvor nogle med god vilje kunne ligne en slange eller måske en haj?
Kunstner Anne Cirkola havde knoklet hele weekenden for at nå så meget som muligt i institutionen, inden børn og voksne mødte om mandagen. Glæden ved den nye udsmykning var dog ikke overvældende. Der var sket større forandringer, end de ansatte kunne kapere.
»Hele dagen gik jeg og tænkte, at her var lige gult nok. Men jeg vænnede mig faktisk hurtigt til farven. Jeg vil ikke have denne udsmykning hjemme i min egen stue, men her fungerer det,« siger Heidi Kingo.
Den integrerede institution i Rønne på Bornholm havde i knap fire måneder haft en lokal kunstner til at renovere og udsmykke lokalerne i institutionens to huse. Resultatet er en sand farvepalet, men med både videnskab og visioner bag farverne og detaljerne. Selvom glæden nu er stor over resultatet, så frygtede pædagogerne undervejs at blive tromlet over af den fremadstormende kunstner.
»Pædagoger er dødkonservative, når det kommer til forandringer, som vedrører dem selv,« siger institutionens leder Heddi Haack.

Ikke dyr kunst. Anne Cirkola har haft sine børn i Skatteøen, og hun kendte til den daglige irritation over den nedslidte institution. Som kunstner mente hun, at hun for få midler kunne gøre meget for institutionen ved bare at male om. Leder Heddi Haack var straks med på idéen. Sammen gik de i gang med at søge støtte fra forskellige fonde og Huskunstnerordningen under Statens Kunstråd.
På trods af afslag gav de ikke op. Heddi Haack var i stand til at finde 18.500 kroner i arbejdsløn til Anne Cirkola i børnehavens budget, og en lokal bygherre indvilligede i at sponsorere maling, pensler og andre materialer for cirka 6.000 kroner. Undervejs fandt Anne Cirkola ud af, at projektet var mere omfattende end antaget, for eksempel skulle væggene renoveres, men hun så det som et eksperiment. Hvis hun skulle gentage projektet, skal prisen ligge omkring 30.000 kroner.
Anne Cirkola vil ikke selv kalde resultatet for kunst, men udsmykning, fordi det er lavet på børnenes præmisser.
»Mange har en opfattelse af, at kunst er noget stort. Men det skulle det her ikke være,« siger Anne Cirkola, der også underviser i farvelære og tegning på Kunstakademiets Designskole på Bornholm.

Grib chancen. Én ting var at finde penge i budgettet, én anden var at få pædagogerne med på projektet. Selvom Anne Cirkola fremlagde skitser og information om udsmyk­ningen, havde pædagogerne svært ved at tage stilling til projektet – dels kunne de ikke forestille sig forandringerne, dels troede de ikke helt på projektet.
»Flere af pædagogerne var modvillige, fordi de var bange for at blive ’kørt over’, men efterhånden fandt de ud af, at jeg ventede på input og ønsker fra dem,« siger Anne Cirkola.
Da chokket over den gule væg i vuggestuen havde lagt sig, begyndte pædagogerne at tage stilling til udsmykningen, og hvorfor Anne Cirkola havde gjort, som hun havde. Den lysegule farve var valgt, fordi lysegul ifølge international forskning er en af de mindste børns foretrukne farver.
»Vi skulle turde give slip og erkende, at vi ved en masse om børn, men kunstnere ved en masse om farver. Skulle det gå helt galt, kunne vi nok få noget hvid maling om to år,« siger leder Heddi Haack. Hendes opfordring var derfor: Hvorfor ikke tage chancen?
Pædagogerne fik lov til at fremføre farve­ønsker, men derfra fik kunstneren frie hænder. Pædagogerne hos de større børn kunne for eksempel ikke fordrage den gule farve, og de ville ikke have fuldfarvede vægge. Anne Cirkola nøjedes derfor med dekorationer rundt om på væggene.
»Når det handler om farver, kunne vi ikke nå til enighed om, hvad der er pænt eller grimt. Det er så individuelt,« siger Heddi Haack.
For pædagog Heidi Kingo var det befriende, at en person udefra bestemte farver.
»Så bliver det hele ikke turkisblåt, fordi vores leder kan lide den farve,« siger hun med et smil.

Hverdagen præger kunsten. Kunstneren og pædagogerne fandt hurtigt ud af fordelen ved at male, mens institutionen havde åbent, selvom det var mere besværligt. Børn og voksne kunne se udsmykningen tage form, og de undgik store overraskelser, når de mødte.
Derudover kunne kunstneren med egne øjne se, om udsmykningen virkede efter hensigten. For eksempel fabeldyret lige over for indgangen, som var for ’voksen’ og mørk i sit udtryk.
Hver morgen blev børnene bange, når de mødte ind. Anne Cirkola malede i stedet monsteret om til et farvestrålende og ufarligt fabeldyr, så børnene ikke skulle starte dagen med et chok.
Anne Cirkola lod også hverdagen præge udsmykningen. Hun så, at børnene sad et bestemt sted hver morgen og snakkede med pædagogerne, og hun malede en ’drømmetyr’ på væggen, som kunne spise de dårlige drømme, børnene havde haft.
På væggen ind til Skildpaddestuen kommer en stor dinosaur vandrende. Det gør den, fordi et par drenge spurgte, om Anne Cirkola kunne male en dinosaur, og det kunne hun. På en anden væg flyver raketter og flyvemaskiner rundt, fordi en pædagog mente, at der ’altid manglede noget til drengene’. Pigerne tilgodeses i deres legeværelse, hvor en kæmpe sommerfugl er ved at lande i en lige så stor blomst.
En udfordring for Anne Cirkola har været hendes intentioner med udsmykningen, og hvordan pædagogerne anvender den.
»Til de mindste har jeg malet en drømmemåne fuld af fabeldyr. Nu bruger pædagogerne den som et årshjul, hvor børnenes fødselsdage er klistret på. Det skulle jeg lige sluge,« fortæller hun.
Pædagog Heidi Kingo er vild med årshjulet, fordi det er praktisk, og fordi pædagogerne har taget ejerskab over kunsten. De nye omgivelser har inspireret hende og kollegerne til selv at tænke mere kreativt ved at bruge dekorationerne til forskellige lege.
På en væg er der malet to aflange former, som kan bruges som surfbræt, totempæle eller noget helt tredje i en leg – kun fantasien bremser.
Anne Cirkolas mål har været at sparke til kreativiteten i institutionen, der har plads til 68 børnehavebørn og 14 vuggestuebørn.
»Jeg blev overrasket over, hvor lidt kreativitet der var i institutionen, og hvor usikre pædagogerne var på deres egne kreative evner. Jeg har malet nøgne træer, så pædagogerne og børnene kunne lave blade og fugle og klistre på alt efter årstiden. Men en pædagog sagde til mig: ’Jamen, jeg har ikke en fugle­skabelon’,« fortæller Anne Cirkola.
»Jeg sagde, at de skulle slå op i en fuglebog og se, hvordan fuglene ser ud og tegne efter dem. De behøver jo ikke at blive perfekte.«

Forandring fryder. »Når jeg ser billeder af, hvordan her så ud tidligere, synes jeg, at det ligner et venteværelse på en klinik. Det ser så kedeligt og sterilt ud,« siger Heddi Haack, som tror på, at dekorationerne og udsmykningen giver plads til fantasi og leg blandt børnene.
»Børnene kommer ikke og siger, at det er flot, men jeg er ikke i tvivl på, at det også påvirker dem. De kan bare ikke sætte ord på det,« siger hun.
Udsmykningen af væggene har indflydelse på indretningen, som har indflydelse på pædagogikken. Rum og farver skal derfor ikke undervurderes, mener Anne Cirkola, som især var utilfreds med den kolde hvide farve fra før.
»Hvis børn får en hel farvepalet, vil de aldrig vælge hvid. Hvid er børns hadefarve. Men alle de voksne læser ’Bo Bedre’ og ’IN’, og der er alt hvidt,« siger Anne Cirkola.
Hun har trukket på sin store viden om farve­lære, lysværdier og international forskning om børn, farver og kunst.
»Løsninger for voksne er ikke nødvendigvis gode løsninger for børn,« understreger hun.

God forandring. Selvom de farvestrålende vægge kan virke afskrækkende over tid, så mener både Heddi Haack og Heidi Kingo, at de kan holde ud at arbejde blandt udsmykningerne de næste mange år.
»Det er godt med forandring,« siger Heidi Kingo eftertænksomt.
»Jeg troede ikke, jeg ville kunne holde den gule farve ud, men jeg bliver mere og mere glad for den hver dag. Det hjælper også, jo mere vi får lov til at gøre udsmykningen til vores egen ved for eksempel at sætte ting op eller skrive på døren«
Både leder, pædagog og kunstner er klar på at gentage projektet, og de opfordrer andre institutioner til at gribe muligheden og tage sagen i egen hånd.
»Mange institutioner trænger til at få malet. Vi har arbejdsløse kunstnere. Hvorfor ikke finde fagfolk, der kan sættes sammen med pædagogiske og praktiske behov?« lyder opfordringen fra Anne Cirkola.

Sådan får I succes med en kunstner
Har I fået lyst til at hyre en kunstner til at dekorere institutionen, så få her tips fra de Bornholmske ’eksperter’.

Tips til lederen
• Inddrag personalet i opstartsfasen, så de får medbestemmelse.
• Gå i gang tidligt. Det kræver forarbejde, hvis I skal søge støtte.
• Sæt tempoet ned. Der skal være tid til at registrere og acceptere forandringerne, både for børn og ansatte.
• Sørg for at være positiv i processen. Positivitet smitter.
• Hvis jeres institution er trist og grå, så vær ikke bange for en udsmykning. Spring ud i det.

Tips til pædagogen
• Vær åben over for nye input – du skal turde lade andre gøre noget.
• Tag del i processen, og tal med kunstneren.
• Vær klar over, at det er en proces, der tager tid, og at du måske ikke elsker resultatet fra første dag.
• En udsmykning af væggene kan få følger. I vil måske opdage, at lyset, indretningen eller brugen af rummet skal ændres.
• Tag ejerskab over den færdige udsmykning. Kunstneren sætter kun rammerne.

Tips til kunstneren
• Indfang institutionens nerve ved at være til stede, og indgå som en del af dagligdagen.
• Tag en masse billeder.
• Tænk i funktion. Find ud af, hvor behovet er, og hvordan rummene bliver brugt.
• Læs international forskning, og find ud af, hvad der er godt for børnene, og ikke hvad pædagogerne kan lide.
• Arbejd i åbningstiden, så både børn og voksne kan følge med i udviklingen. Samtidig kan du opdage, hvis kunsten ikke virker efter hensigten.
• Vær klar til kritik, og at det måske ikke er alle, der falder om af begejstring over dit arbejde.

Anne Cirkola har studeret på kunstakademiet Burg Giebichenstein Kunsthochschule i Halle, Tyskland. Hun har arbejdet som kunstner i 25 år, og derudover underviser hun i farvelære og tegning på Kunstakademiets Designskole på Bornholm. Hun er inspireret af Bauhaus-idéen, om at design også er bærende af funktion.

Her kan I få støtte
Hvis din institution er interesseret i en udsmykning, kan I søge tilskud gennem Huskunstnerordningen fra Statens Kunstråd. De giver tilskud til besøg og ansættelse af professionelle kunstnere i skoler og daginstitutioner. Man kan ikke få tilskud til materialer. Der er ansøgningsfrist to gange om året. Se mere på kunst.dk.
Derudover kan I søge lokale sponsorater og støtte fra private fonde. Find hjælp i bogen 'Vejviser til legater og fonde'.