Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 21
KTO. Svært med? Umuligt uden
"Vi må i den kommende tid diskutere, hvordan vi både centralt og lokalt udvikler et samarbejde på lønmodtagersiden, som kan levere de bedst mulige resultater til de flest mulige"
Af: Bente Sorgenfrey - forbundsformand
Formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Poul Winckler, stoppede som forbundsformand den 16. maj. Det betyder, at Poul Winckler også stopper som formand for KTO, som derfor skal have ny formand i den nærmeste fremtid. Formandsskiftet kombineret med det overenskomstforløb, vi netop har været igennem, giver anledning til mange overvejelser omkring det fremtidige forhandlingssamarbejde mellem organisationerne på det (amts)kommunale område.

Lad mig med det samme slå fast, at det ikke var KTO's "skyld", at vi endte i Forligsinstitutionen. Det gjorde vi, fordi sådan er det danske arbejdsmarkeds spilleregler, når lønmodtagere og arbejdsgivere ikke kan blive enige. Det var heller ikke KTO's skyld, at afstemningen om overenskomstresultatet blev til en sammenkædet afstemning om forligsmandens mæglingsforslag. Også det følger af spillereglerne.

Samtidig skal det siges, at vi både i KTO og i medlemsorganisationerne skulle have forberedt os bedre på, at vi i overenskomstforhandlingerne har et "skæbnefællesskab", fordi vi alle forhandler med de samme arbejdsgivermodparter. Vi må have klarere mandater, klarere markerede grænser og klarere definitioner af de konfliktudløsende krav. En forhandlingsaftale mellem organisationerne ville helt sikkert have gjort forløbet lettere.

Jeg kan ikke forestille mig et (amts)kommunalt arbejdsmarked uden en fælles forhandlingsorganisation som KTO. Når arbejdsgiverne optræder fælles, er vi selvfølgelig også nødt til at optræde fælles Men jeg kan godt forestille mig, at vi i KTO i højere grad organiserer os efter brancher, og at disse brancher får et større forhandlingsmæssigt ansvar både centralt og lokalt. Det er i øvrigt ikke nye tanker. I 1995 lavede DLF's formand og jeg et udspil om en søjlestruktur med blandt andet en pædagog/underviser-søjle. Og mon ikke vi nu er parate til en mere konstruktiv dialog om KTO's fremtidige struktur, så en række rammeaftaler fremover vil få et indhold, som lokalt vil blive opfattet som mere vedkommende end i dag?

Jeg kan også forestille mig et KTO, hvor forhold omkring hovedorganisationstilhør er uden betydning for politikskabelsen i KTO. Både DKK (LO-gruppernes kartel) og FTF-K (FTF-gruppernes kartel) er bureaukratiske omsvøb, der ikke er nødvendige for at udvikle en effektiv og fælles forhandlingsorganisation.

Vi må i den kommende tid diskutere, hvordan vi både centralt og lokalt udvikler et samarbejde på lønmodtagersiden, som kan levere de bedst mulige resultater til de flest mulige. Forhandlingsfællesskaber, som virker vedkommende for medlemmerne, og som kan bidrage til et større fagligt engagement.

Og så bør vi - uafhængigt af denne debat - takke Poul Winckler for den indsats, han har ydet for alle de (amts)kommunalt ansatte. Resultater kan altid være bedre, og jeg havde da også gerne set flere kroner på bordet, men Poul skal alligevel ha' tak for, at han gennem hele forløbet loyalt har forfulgt de krav, som KTO havde opstillet.