Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 24
Forebyggelse i blinde
Folketinget har bevilget knap 140 millioner kroner til projekter, som skal forebygge kriminalitet i belastede boligområder. Men værdifulde erfaringer kan gå tabt. Kun én kommune har planer om at videreføre sit projekt, og politikerne har bestemt, at der ikke er penge til erfaringsopsamling.
Af: Mikkel Kamp
Den 9. februar 2008. Containere står i flammer i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Da brandfolkene ankommer, bombarderer unge dem med brosten. Branden bliver først slukket, da et massivt opbud af politi dukker op.
Aftenen efter brænder Nørrebro igen. I de følgende uger breder urolighederne sig først til forstæderne i København og siden til Kalundborg, Århus og Odense. Undervejs sætter unge - især tosprogede fra belastede boligområder - ild til både skoler og børnehaver.
I august bliver den 19-årige Osman Nuri Dogan skudt og dræbt i Tingbjerg, København. Det starter krigen mellem indvandrerbander og rockergrupper, som med jævne mellemrum er blusset op siden.
Uroen styres af utilpassede unge fra sociale boligbyggerier, og dem ville politikerne have fat i. I 2009 satte Folketinget 137,5 millioner kroner af til projekter, som i 2010 skulle give de utilpassede unge kriminelle fra ghettoområder et skub i den rigtige retning.
Pengene kommer fra satspuljen og skal de næste fire år blandt andet bruges til gademedarbejdere, skabelse af fritidsjob og uddannelse til de unge i de 12 kommunale projekter, som har fået pengene.
Men det er usikkert, om projekterne virker på lang sigt. Til gengæld er det sikkert, at en stor del af den viden, som kommunerne og deres medarbejdere opbygger de næste fire år, går tabt.
Det viser en gennemgang af alle projekterne, som Børn&Unge har foretaget.
Kun én af de 12 kommuner, som har fået penge, har planlagt, hvordan projektet skal føres videre, når de statslige millioner ikke længere ruller ind.
Det er Ishøj Kommune.
"Hvis det virker, vil det være helt hen i vejret ikke at fortsætte. Fire år er så lang tid, at vi sagtens kan nå at justere indsatsen og vurdere projektet undervejs," siger Lisbeth Lentz, børne- og kulturdirektør i Ishøj Kommune.

Ministeriet afviste læring. Samtidig har folketingspolitikerne gjort klart, at puljen ikke må bruges til at lære noget. Derfor er der ikke afsat penge til erfaringsopsamling. Børn&Unges gennemgang af projektbeskrivelserne viser, at de fleste kommuner netop søgte Socialministeriet om penge til erfaringsopsamling, konsulentbistand og uddannelse af medarbejdere.
Men det fik de ikke en krone til.
Det ville ellers være en god idé, for dermed undgår man, at værdifuld viden forsvinder, når et projekt lukker, forklarer Klaus Goldschmidt Henriksen fra konsulentfirmaet Spuk, der har stor erfaring med lignende projekter på gadeplan.
"Man skal beskrive, hvad man har lært af projektet, men det er ikke nok. Man skal også sikre en målrettet formidling af erfaringerne, for eksempel på seminarer" siger han.
Men det sker ikke her. Politikerne på Christiansborg har krævet, at alle pengene går direkte til børnene og de unge. betyder alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten.
Københavns Kommune er en af de kommuner, der fik afslag på at bruge ressourcer på at lære af sine erfaringer. Det er en skam, mener chefkonsulent i socialforvaltningen Karsten Bjerre.
"I København arbejder vi meget med at dokumentere effekten af vores indsatser. Det har man længe ikke været god til i den sociale verden. I gadeplansindsatsen kan vi måske føle, at vi gør noget godt, men reelt ved vi ikke præcis, hvad der er årsagen til, at en indsats hjælper. I København får vi nu 28 millioner kroner til en stor indsats. Det ville have været en oplagt mulighed for at lære," siger han.
De løse hypoteser. Mulighederne for, at projekterne kan have en effekt ud over de fire år, hvor de kører, er forringet, mener konsulent Klaus Goldschmidt Henriksen.
"Medarbejdere og de unge deltagere har selvfølgelig fået noget ud af det, men skal det bruges til mere, skal der dokumentation til - også af den bløde slags. Der skal ikke kun være statistik om, hvor mange der tidligere tog stoffer, men nu er holdt op. Der skal mere kvalitative erfaringsopsamlinger til, der blandt andet svarer på følgende spørgsmål: Hvad var det præcis, vi gjorde? Hvad mener vi virkede, og hvor var indsatsen lidt tynd? Laver man ikke den kvalitative erfaringsopsamling, har man bare en løs hypotese om, hvad der virker og ikke virker. Laver man erfaringsopsamling, er intet projekt spildt," siger chefkonsulenten, som understreger, at han taler generelt, fordi han ikke kender nok til de konkrete projekter til at udtale sig om dem. Det politiske mål er, at projekterne gør en stor forskel i sig selv, siger fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen.
"Hvis man har massiv specialindsats i fire år, kan det forhåbentlig flytte noget. Pengene går blandt andet til at iværksætte indsatser, der skal fastholde unge i skolen og sætte dem i stand til at skabe sig en fremtid med uddannelse og arbejde. Alle indsatserne har gadeplansmedarbejdere og mentorer, som skal bidrage til at nå de mål. Konkret består initiativerne for eksempel af akutanbringelser, familieindsatser, fritidsjob og indsatser for at få de unge i idrætsklubber," siger hun.
I Fredericia Kommune, som har fået ni millioner kroner til sit projekt, håber klubchef Jesper Larsen også, at projektet når at gøre så stor forskel, at det ikke er nødvendigt at poste ekstra penge i det, efter at de fire år er gået.
"Når det er slut, regner vi med, at det er slut, men vi forventer, at de involverede medarbejdere - for eksempel i fritidsklubberne - kan løfte resultaterne videre. Vi får en række erfaringer, og vi får udviklet nye metoder og organisationsformer, som vi kan bruge" siger han.

Politisk uenighed. Mens man i Fredericia tror på en afsmittende langtidseffekt, frygter Özlem Cekic, som er socialordfører for SF, at pengene til den helhedsorienterede gadeplansindsats på lang sigt er spildt.
"Vi putter knap 140 millioner i projekter, som vi risikerer ikke at få gavn af, når de fire år er gået. Vi har ingen garanti for, at den viden, man får, bliver implementeret," siger hun.
"Under forhandlingerne om satspuljen foreslog SF, at vi skulle sætte penge af til vidensdeling, men det blev afvist," siger Özlem Cekic.
Kritikken er langt ude, mener Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby.
"Det er useriøst. Normalt er kritikken, at vi bruger for mange ressourcer på rapportering og evaluering. Nu må kommunerne og den pædagogiske verden finde ud af, hvad de mener. Vi ser det som en kvalitet, at pengene kommer ud til de unge," siger hun.
Özlem Cekic mener, at Venstre har misforstået budskabet.
"Det er rigtigt, at arbejdet ikke skal drukne i bureaukrati, men det er ikke det samme som, at vi ikke skal lære af det. Jeg har ikke hørt fagfolk sige, at de ikke vil have evidens og videndeling. Fagfolk er interesserede i, at projekterne bliver implementeret på lang sigt," siger Özlem Cekic.
Ifølge Ellen Trane Nørby går det ikke ud over læringen, at der ikke er afsat midler til evaluering.
"Det er en kommunal opgave at følge op og sikre læring ved projekterne. Hvis kommunerne er utilfredse med de vilkår, kunne de bare have ladet være med at søge pengene," siger hun.
Det er Özlem Cekic langt fra enig i.
"Der ligger en stor opgave i at samle erfaringerne på tværs af alle de 12 kommuner, som har fået penge. Når vi bruger knap 140 millioner, kunne vi godt have prioriteret at bruge de fire-fem millioner på at blive klogere," siger socialordføreren fra SF.

Helhedsorienteret gadeplansindsats
I satspuljeaftalen for 2010 har et flertal i Folketinget besluttet at afsætte 137,5 millioner kroner over fire år til en helhedsorienteret gadeplansindsats i udsatte boligområder. Her kan du se, hvilke kommuner, der har søgt og fået penge fra puljen.