Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 23
Børnepsykiatri; Børn får forkert hjælp for sent
Børn med adfærdsforstyrrelser får ikke den korrekte hjælp i tide. Behandlingsgarantien virker ikke, og børnene bliver jappet igennem systemet, lyder vurderingen fra forældre og pædagoger
Af: Gitte Rebsdorf
Da Lindevangsskolen på Frederiksberg åbnede for 80 år siden, fandtes der ikke børn med diagnoser som OCD og ADHD. Men inden for de seneste 10 år er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af børn med disse diagnoser. Det mærker man også i skolens SFO, Lindetræet.
"Vi har rigtig mange børn med diagnoser som Tourette, ADHD og autisme. Samtidig har vi mange børn, som venter på at blive undersøgt. Det er en stor udfordring, for så længe de ikke er blevet udredt, ved vi ikke, hvordan vi skal hjælpe dem," siger leder af Lindetræet, Lis Brandt Johansen.
Et flertal i Folketinget har ellers vedtaget, at børn og unge med psykiske problemer har ret til behandling inden for to måneder. Der har da også igennem længere tid været kritik af den lange ventetid. Og i juni udsendte regionerne en pressemeddelelse, hvor de glædede sig over et fald i ventetiderne på 13 procent. Men der er stadig langt, før garantien på de to måneder er nået.
"Vi oplever ikke, at det er blevet bedre, efter at behandlingsgarantien er indført. Børnene venter stadig alt for længe. Lige nu har vi fem børn i vores SFO, som venter på at blive undersøgt," siger Lis Brandt Johansen.
Konsekvensen af den lange ventetid er, at børnene får den forkerte hjælp. SFO'en på Lindevangsskolen har plads til 250 børn, og så store enheder er for eksempel ikke velegnede til børn med autisme.
"De har brug for små enheder og en overskuelig hverdag. Men så længe de ikke er blevet undersøgt, kommer de ikke det rigtige sted hen, og det er meget synd for dem. Det grænser til børnemishandling," mener den erfarne pædagog, som har været i faget i 28 år.

Garanti går ud over kvaliteten. I PS Landsforening - Pårørende til Spiseforstyrrede er næstformand Dorte Nielsen heller ikke imponeret over behandlingsgarantien. Hun mener, garantien går ud over kvaliteten i behandlingen. Behandling af psykiske lidelser er ikke lige så indlysende som for eksempel behandling af et brækket ben. Det er blandt andet sværere at bestemme, hvornår behandlingen er fuldført, og Sundhedsstyrelsen har da også udarbejdet en række retningslinjer for behandlingen i det private. Men ifølge Dorte Nielsen bliver der nu i højere grad spekuleret i at få børn og unge hurtigere igennem systemet.
"Man forsøger at omgå systemet. Det viser sig ved, at der kun er mulighed for at se en læge én gang om måneden, selvom der er brug for fem gange om måneden. Jo flere, der skal igennem systemet, jo mindre tid er der til den enkelte. Vi har stribevis af eksempler på forældre, der ikke har kunnet få deres børn indlagt, selvom situationen har været livstruende. Et selvmordstruet barn med anoreksi, som havde tabt 30 kilo, måtte nøjes med ambulant behandling, fordi der ikke var ledige pladser," fortæller hun.
At manglende hjælp kan få fatale konsekvenser, vidner en aktuel, tragisk sag fra Fyn om. Her døde en 13-årig pige, som stod på venteliste til behandling i børnepsykiatrien. Et skænderi mellem hende og faderen endte med, at han slog hende ihjel med 20 slag fra en svensknøgle.