Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 19
BUPL MENER: Leg er afgørende
Diskussionen om legen, dens betydning for børn og bekymringen for, at børns legemuligheder indsnævres og forringes, er desværre ikke ny.
Af: Allan Baumann faglig sekretær
Det er sjældent, at erhvervslivet og erhvervslivets avis ­Berlingske har det store at tilbyde pædagoger, endsige har det store til overs for det pædagogiske felt. Men den 18. oktober var undtagelsen. Den dag bragte Berlingske en artikel med overskriften ’Leg er vigtigst’, og sjældent har de haft mere ret.
Artiklen bygger på interviews med Legos direktør Jørgen Vig Knudstorp i forbindelse med et arrangement på Lego, hvor netop leg var på dagsordenen. Legodirektøren er blandt andet citeret for at sige:
’Leg er virkelig undervurderet. Vi prioriterer ikke legen nok i vores hverdag, selvom den er det vigtigste i livet efter mad, drikke og kærlighed. Det er afgørende for vores udvikling, at vi husker at lege’.
Sådan! Bedre kan det næsten ikke siges.
Vi har altid vidst og argumenteret for, at leg er børns vigtigste måde at lære verden at kende på, så man kan godt tillade sig at være lidt ærgerlig over, at det først bliver hørt og set, når det er en direktør, der siger det. Samtidig kan man kun hilse det velkommen, hvis forståelsen er ved at brede sig.
Artiklen beskriver glimrende, at legen både har betydning for børn her og nu, de har det sjovt, og samtidig lægger den fundamentet til det voksne menneskes kreativitet og dermed dets fremtidige potentiale. I legen udvikles personlige og sociale kompetencer som opfindsomhed, initiativ, ansvarlighed, passion, udholdenhed og sociale grænser. Alle er vigtige kompetencer både i forhold til at få et godt liv og til at sikre samfundets fremtid. Derfor er det af­gørende, at mulighederne for børns leg udvikles.
Desværre går det modsat – nemlig at legemulighederne mindskes. En amerikansk undersøgelse viser, at over en 20 års periode fra 1980’erne til 00’erne faldt antallet af timer, som børn bruger på leg, med otte timer om ugen. Og desværre er denne udvikling fortsat i 2010’erne. For eksempel er skoledagene blevet længere, og det voksende antal test både i skole og daginstitutioner opfordrer mere til udenadslære end til leg, kreativitet og fantasi.
Diskussionen om legen, dens betydning for børn og bekym­ringen for, at børns legemuligheder indsnævres og forringes, er desværre ikke ny. I anden anledning har jeg genlæst et af de centrale bidrag til pædagogprofessionens selvforståelse og historie, ’Opdragelse i børnehaven’ af Kirsten Sigsgaard, som blev bragt i Dansk Pædagogisk Tidsskrift i 1961.
Heri skriver Kirsten Sigsgaard:
’I legen lærer børnene materialer at kende, opøver deres motorik, bruger deres fantasi og receptive evner, og gennem det hele lærer de både os, kammerater og sig selv at kende. Hele deres personlighed udvikles gennem tilfredsstillelse af dette aktivitetsbehov – derfor er det så katastrofalt, at legemulighederne i det moderne samfund fjernes mere og mere’.
Der er altså god grund til at sætte fokus på legen og de muligheder, børn har for at lege i 2014, og kan der skabes en alliance mellem pædagoger og erhvervsliv med udgangspunkt i den viden, vi har om legens betydning både for den enkelte og for samfundets fremtid, så er meget vundet.