Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 19
Bureaukrati: Lille kamp mod stort arbejde
Der er kun kommet 15 ansøgninger om dispensationer fra regler og love, som vedrører danske daginstitutioner. Mange ansøgninger handler om børnemiljøvurderinger og pædagogiske læreplaner. Men ingen institutioner eller kommuner har søgt om helt at blive fri for dem.
Af: Jesper Nørby
Siden foråret har daginstitutioner og kommuner haft mulighed for at bekæmpe unødvendige regler og bureaukrati i deres hverdag. Våbnet er udfordringsretten, som blev lanceret af regeringen og Kommunernes Landsforening i foråret.
Udfordringerne behandles i Indenrigs- og Socialministeriet, som indtil videre kun har modtaget 15 ansøgninger om dispensation fra regler på daginstitutionsområdet. BUPL-formand Henning Pedersen havde håbet, at flere kommuner og pædagoger havde grebet chancen for at skabe mere tid til kerneydelsen i institutionerne.
"Det er ikke voldsomt mange ansøgninger. Men statistikken viser kun ansøgninger for dispensation fra statslige regler. Mange pædagoger er i højere grad berørt af, hvad kommunerne gør, end af de statslige regler," siger han.
Henning Pedersen har blandt andet bidt mærke i, at kun en enkelt kommune, Odense, har søgt om dispensation til forenklinger i forbindelse med sprogvurderinger.
"Det undrer mig, at der ikke er flere kommuner, som har søgt om det. For jeg ved, at der har været diskussion om sprogvurderingerne i andre kommuner også," siger han.
Odense Kommune har søgt om tilladelse til udelukkende at lave sprogvurderinger på de børn, som vurderes at have behov.

Alle vil have en BMV. Kommunerne og daginstitutionerne har hovedsageligt brugt udfordringsretten til at søge om at lave børnemiljøvurderinger (BMV'er) og pædagogiske læreplaner på nye måder.
Men Indenrigs- og Socialministeriet har ikke modtaget en eneste udfordring fra institutioner eller kommuner, som helt ønsker at blive fri for børnemiljøvurderinger eller pædagogiske læreplaner.
I stedet har ansøgningerne handlet om ændringer i den måde, som arbejdet med dem administreres og udføres. Blandt andre har Odense og Ballerup Kommune søgt om lov til at slå de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger sammen i ét dokument, mens Randers og Rebild Kommune ønsker, at institutionerne kun skal evaluere de pædagogiske læreplaner hvert andet år. I dag skal de evaluere hvert år.

Godt værktøj. Stig Broström, lektor i didaktik ved Danmarks Pædagogiske Universitet, vurderer, at institutionerne har opdaget fordelene ved at bruge børnemiljøvurderinger og pædagogiske læreplaner i arbejdet med børn.
"Pædagogerne har oplevet, at arbejdet med de pædagogiske læreplaner kan blive et refleksionsværktøj, som er til glæde for dem selv. De bliver klogere på deres egen pædagogik ved at arbejde med den."
Til gengæld fungerer planerne også som et rapporteringsværktøj til kommunen, et pædagogisk regnskab, og ifølge Stig Broström er det netop her, at utilfredsheden opstår.
"Der er kritik af den tiltagende dokumentations- og evalueringsbølge. Det er tidskrævende, men man kan også frygte, at det bliver for mekanisk, og at det i højere grad bliver brugt til rapportering til kommunen end til at styrke pædagogikken," siger han.
Samtidig medfører kravene om dokumentation og evaluering en masse papirarbejde for kommunerne, og det bureaukrati kan også styrke ønsket om ændringer af arbejdsformen, vurderer han.

Skal skabe synergi. Odense Kommune har søgt om tilladelse til at samle børnemiljøvurderinger og pædagogiske læreplaner i ét dokument. Men det betyder ikke, at der er principiel utilfredshed med ordningerne, fortæller Britta Carl, institutionschef i kommunens børn og unge-forvaltning.
"Vi er glade for arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. Så sammenkoblingen skal ikke ses som et udtryk for, at der er én af tingene, vi ikke ønsker," siger hun.
Idéen om at lægge de to dokumenter sammen tager udgangspunkt i en mulighed for at effektivisere arbejdet, men også i et ønske om at opnå faglige fordele.
"Vi vil gerne skabe en synergieffekt. Der ligger en naturlig kobling mellem børnemiljøvurderinger og arbejdet med opfølgningen på de pædagogiske læreplaner," fortæller Britta Carl.

Forsigtig optimisme. Hos BUPL Fyn er næstformand Anette Lukasiewicz positivt stemt over for Odense Kommunes forslag. Hun hører ofte pædagoger klage over de mange administrative opgaver, som tager tid fra kerneydelsen i institutionerne.
"Der er rigtig meget papirarbejde forbundet med både børnemiljøvurderinger og pædagogiske læreplaner. Hvis man kan forenkle arbejdet og give pædagogerne bedre mulighed for at løse kerneopgaven, er det selvfølgelig positivt," siger næstformanden.
Hun påpeger dog vigtigheden af at involvere fagfolk i diskussionen om, hvordan man kan sammenkoble de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderingerne. Det pædagogiske afkast må nemlig ikke gå tabt i processen.
"Det er en udmærket ide, hvis det kan minimere bureaukratiet, hvis bare pædagoger og ledere bliver inddraget. Det må ikke blive sådan, at det udelukkende er forvaltningen, som sidder og tænker tanker om processen," siger Anette Lukasiewicz.
Selvom ministeriet nu har gjort status over forårets ansøgninger, kan udfordringsretten dog stadig benyttes. Det er en permanent ordning, så kommuner og institutioner kan stadig sende ansøgninger om at slippe for offentligt bureaukrati til Indenrigs- og Socialministeriet.

Hvad er udfordringsret
Udfordringsretten giver daginstitutioner, fritidshjem, SFO'er og klubber mulighed for at søge om at blive fritaget for arbejdsgange eller administrative processer, som er vedtaget i Folketinget og/eller i kommunerne. Formålet er at give institutionerne mulighed for at afprøve idéer til, hvordan de på mindre bureaukratiske måder kan opfylde lovgivningen.
Den enkelte institution skal søge via kommunen. Pædagoger i SFO'er kan ikke selv søge, men skal søge gennem den pågældende folkeskole.
Læs mere på på BUPL's lederportal:
www.bupl.dk/leder

De 15 udfordringer
Der er i alt indkommet 15 ansøgninger om dispensation for statslige regler på daginstitutionsområdet. De berører godt 320 af landets 7450 institutioner. Ansøgningerne drejer sig om:
• Forenkling af sprogvurderingerne (Odense Kommune)
• Mulighed for udbetaling af vederlag til medlemmer i forældrebestyrelser svarende til muligheden i folkeskoleloven (Vordingborg Kommune)
• Forenkling af de pædagogiske læreplaner (enkelt institution (privat), Haderslev Kommune)
• Ét samlet dokument for Pædagogiske læreplaner og Børnemiljøvurderinger (Odense samt Ballerup Kommune)
• Evaluering af pædagogiske læreplaner hvert 2. år (Randers samt Rebild Kommune)
• Forenkling til krav vedrørende lukkedage (Randers Kommune)
• Udvidet åbningstid som tilkøb med fuld forældrebetaling (Rebild Kommune)
• Udsættelse af implementering af kostordning (Kalundborg samt Svendborg Kommune)
• Fritagelse for tvungen kostordning (Lejre Kommune)
• Overgangsarbejde mellem dagtilbud og SFO, hvor børnene i en periode er i SFO'ens lokaler, selvom de er indskrevet i et nærliggende dagtilbud (Svendborg Kommune)
• Udskydelse af Børnemiljøvurderingen, så implementeringen af de pædagogiske læreplaner kan gennemføres (Thisted)
• Distriktsmodel med fælles ledelse af dagtilbud og skole i 4 skoler og 12 institutioner (Stevns Kommune)


Randers søger fuldmagt over lukkedage
Randers Kommune har søgt om lov til selv at bestemme over lukkedagene i kommunens institutioner. Erfaringer giver et tydeligt billede af, hvornår lukkedagene ligger mest hensigtsmæssigt, siger kommunens børnechef, Dorte Brøns.
Når en kommune skal fastlægge lukkedage i daginstitutionerne, skal kommunen både spørge forældrene om lov og lave en udregning af, hvornår der er 'lavt fremmøde' i hver enkelt af kommunens institutioner.
Al den spørgen og udregning medfører papirarbejde og bureaukrati. Derfor har Randers Kommune brugt udfordringsretten til at søge om dispensation fra reglerne, så kommunen selv kan fastlægge lukkedagene uden udregninger og uden at give forældrene mulighed for at protestere.
Kommunen ved nemlig godt, hvornår fremmødet i kommunens daginstitutioner er lavt, fortæller børnechef, Dorte Brøns. Det drejer sig om de dage, hvor skolerne holder helt eller delvist lukket. Her vil kommunen fast holde lukket i institutionerne.
Det gælder de tre dage op til påske, dagene mellem jul og nytår, samt uge 29 og 30 i skolernes sommerferie.
"Erfaringer viser, at vi har et lavt fremmøde på de dage," siger Dorte Brøns.
Netop fordi erfaringen fra kommunen giver et tydeligt billede af fremmødet, mener Dorte Brøns at udregninger af fremmødet og forhandlinger med forældre giver unødvendigt ekstra papirarbejde. Selv om kommunen nu har søgt om dispensation fra de bureaukratiske regler, fastslår Dorte Brøns dog, at kommunen ikke vil indføre flere lukkedage.
"Vi har indskærpet over for institutionerne, at der ikke er flere dage, hvor vi vil holde lukket," siger hun.
I BUPL er formand Henning Pedersen skeptisk over for Randers Kommunes planer om at indføre faste lukkedage uden fortsatte vurderinger af fremmødet.
"Man skal være helt sikker på, at grundlaget for at holde lukket er til stede. Samtidig er bureaukratiet i forbindelse med vurderingerne til at overse," siger BUPL-formanden.

Her vil Randers lukke
Hvis Randers Kommunes ansøgning går igennem, vil det medføre følgende faste lukkedage:
Dagen efter Kristi himmelfartsdag, de tre dage før påske, grundlovsdag, i juleferien inklusive den 24. og 31. december, samt i uge 29 og 30 i skolernes sommerferie.
Hvis forældre har brug for pasning disse dage, skal de kontakte kommunen, som på den baggrund vurderer, hvilke institutioner der skal holde åbent, for at børnene kan blive passet. I kommunens ansøgning fremgår det, at der altid skal være mindst et personalemedlem fra barnets institution til stede ved en sådan ordning.