Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 17
OK 2011: Kun få penge til næste overenskomst
Pædagogerne skylder arbejdsgiverne 1,4 procent af lønnen, når de tager hul på de kommende overenskomstforhandlinger. Det skyldes reguleringsordningen.
Af: Steffen Hagemann sbh@bupl.dk
Pædagoger og en halv million andre offentligt ansatte skal ikke sætte næsen op efter lønforhøjelser, når der om et halvt år skal forhandles ny overenskomst. Tværtimod får BUPL svært ved at sikre medlemmernes realløn. Det er den dystre prognose, her et halvt år før forhandlingerne til OK 2011 begynder.

»Der er uendeligt lidt at forhandle om,« konstaterer Anders Bondo Christensen, formand for KTO, det forhandlingsfællesskab, som BUPL også er en del af.

Sagen er nemlig, at lønmodtagerne skylder penge, allerede inden forhandlingerne er begyndt. Det skyldes reguleringsordningen, der regulerer de offentligt ansattes løn, så den stiger i næsten samme takt som lønnen på det private arbejdsmarked.

Reguleringsordningen har indtil nu været et godt bekendtskab for de offentligt ansatte. År efter år har den været med til at forbedre overenskomstresultatet, fordi lønningerne på det private arbejdsmarked har udviklet sig bedre end for offentligt ansatte.

Derfor er det også kutyme, at man indregner reguleringsordningen i overenskomsten og anslår, hvor meget reguleringsordningen vil give hvert år. Sådan gjorde man også ved den sidste overenskomst i 2008.

Finanskrise giver minus.
Problemet er bare, at det skøn, man havde i 2008 for, hvor meget lønningerne på det private arbejdsmarked vil stige, har vist sig at være helt forkert. Man havde ikke lige taget højde for en finanskrise, der har tvunget verdensøkonomien i knæ.

Det har naturligvis påvirket lønnen på det private arbejdsmarked, som er blevet meget lavere end forventet i 2008. Og det rammer nu pædagogerne, der burde sættes ned i løn til oktober, fordi reguleringsordningen går i minus for første gang nogen sinde på det kommunale område.

De endelige tal for reguleringen for oktober 2010 er ikke klar endnu, men alt tyder på, at de offentligt ansatte kommer til at skylde omkring 1,4 procent, som de ret beset burde gå ned i løn. Det svarer til omkring 350 kroner mindre om måneden for en gennemsnitspædagog.

Så galt går det dog ikke. KTO har aftalt med arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening, at de offentligt ansatte ikke skal sættes ned i løn. Men når OK 2011 skal forhandles, så bliver de 1,4 procent modregnet i det samlede resultat.

Så derfor står KTO-formand Anders Bondo Christensen over for det, han selv kalder ’en udfordring’, når han skal forhandle en ny overenskomst.
Han understreger, at KTO selvfølgelig vil stå ved den gæld, man har fået på grund af reguleringsordningen.

»Vi løber ikke fra den. Den går i minus, og det er et vilkår, og det står vi fuldt og helt ved. Det er vigtigt at huske på, at selvom den går i minus nu, så vil den formentlig sammenlagt i overenskomstperioden siden 2008 have givet et lille nul, så på den måde har det sandsynligvis stadig været en lille gevinst, at vi har haft den,« påpeger Anders Bondo Christensen, der også er formand for Danmarks Lærerforening.

Det private smitter af.
På det private arbejdsmarked blev man her i foråret enig om lønstigninger på 1,8 procent i 2011. Den slags resultater plejer at smitte af på de offentlige overenskomster, så derfor er det ikke underligt, at Anders Bondo Christensen snakker om ’uendeligt lidt at forhandle om’. Når gælden først er betalt, vil der kun være i retningen af 0,4 procent tilbage at forhandle om.

»Med de rammer, der ligger for overenskomsten, så kommer vi til at bruge hele beløbet til at lave generelle lønforbedringer for at holde så fornuftig en reallønsudvikling som overhovedet muligt,« siger han.

Derfor er det måske en overvejelse værd at lave en aftale for et år, så gælden er væk, mener Anders Bondo Christensen.

»Så kan vi tage de egentlige reelle overenskomstforhandlinger med de store kravformuleringer et år senere,« siger han og peger på en anden grund til at lave en kort overenskomstperiode. Lige nu er der nemlig tegn på, at vi er ved at være igennem den værste del af krisen, i hvert fald på det private arbejdsmarked.

»Derfor har det været en del af mine overvejelser, om vi i virkeligheden forpasser en mulighed ved at gå ind i nogle forhandlinger på et tidspunkt, hvor der, for at være direkte, er meget få penge at forhandle om,« siger han.

Umiddelbart tvivler han dog på, at det bliver en etårig aftale, hvis formål primært vil være at fjerne gælden.

»Det mest sandsynlige er, at vi får en traditionel overenskomstforhandling i 2011, og det skal vi selvfølgelig forberede os på i organisationerne og i KTO,« siger han.

Han tror heller ikke, at resultaterne fra lønkommissionens arbejde kommer til at få den store betydning i de kommende forhandlinger. Kommissionens tal viser ellers, at især pædagoger er økonomisk ramt af et kønsopdelt arbejdsmarked.

»I det øjeblik, hvor vi står i en situation, hvor der reelt ikke er nogen penge at forhandle om, så er det også lidt svært at se, hvordan vi skulle tage fat i konkrete tiltag i forhold til lønkommissionens rappport. Det kan vi lige så godt se i øjnene.«

Svært at sikre reallønnen.
BUPL’s formand, Henning Pedersen, er heller ikke optimistisk. Da han i forrige uge orienterede BUPL’s hovedbestyrelse om de magre udsigter for OK 2011, pegede han på to mål for BUPL i forhandlingerne: Reallønssikring og at fastholde reguleringsordningen.

»Men det er svært at se, uanset om vi laver en et-, to- eller treårig aftale, hvordan vi kan sikre reallønnen med de kendte forudsætninger,« sagde han.

På medlemsmøder har han oplevet en utrolig realisme hos pædagogerne, der er klar over, at den økonomiske krise også kommer til at smitte af på deres overenskomst. Og han har også fornemmet en opbakning til målet om reallønssikring og at fastholde reguleringsordningen.

»Når vi snakker nærmere om reguleringsordningen, så er der en erkendelse af, at det har været en fordel at have den.«

Derimod har Henning Pedersen, i modsætning til Anders Bondo Christensen, en klar forventning om, at Lønkommissionens arbejde skal bruges ved de kommende overenskomstforhandlinger.

»Vi er nødt til at tage hul på diskussionen om ligeløn. Kan vi bare komme i gang, så er meget vundet. Det er også noget, der for mig taler for, at vi ikke skal udskyde det ved at lave en etårig aftale. Lad os komme i gang med det,« sagde han.

Ordbog:
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) er forhandlingsfællesskabet, som repræsenterer ca. 548.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner, det vil sige hovedparten af de i alt ca. 630.000 ansatte i kommuner og regioner.

• Det er KTO’s formål at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt og regionalt ansatte tilsluttet KTO. Tilsvarende skal KTO varetage generelle interesser for medlemsorganisationernes øvrige medlemmer. Der tænkes på ledige, efterlønsmodtagere og pensionister.

• KTO forhandler således med de kommunale og regionale arbejdsgivere om blandt andet generelle lønforhold, barsel, ferie samt medindflydelse og medbestemmelse.

• KTO har 46 medlemsorganisationer, heriblandt BUPL og FOA samt Danmarks Lærerforening, hvis formand, Anders Bondo Christensen, også er formand for KTO.

Kilde: kto.dk