Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 15
Pædofili: Vi skal turde være kritiske over for hinanden
Bedersagen har haft en voldsom påvirkning på Lone Jensen og Lene Døssing, der mener, at pædagoger skal kunne stille kritiske spørgsmål til hinandens arbejde.
Af: Kirsten Lykke Hansen
Sagen om den pædofilidømte mandlige medhjælper i en institution i Beder har påvirket ikke bare kollegerne til den dømte, men pædagoger over hele landet.
Sagen har taget to store runder i medierne. Første gang da den blev kendt for to år siden, anden gang for to uger siden, hvor TV 2 viste dokumentarudsendelserne 'Pædofil i børnehaven.'
To af de stærkt påvirkede pædagoger er Lone Jensen og Lene Døssing fra Egtmontgården i Viby ved Århus, der er en integreret institution med 110 børn i alderen 0-6 år.
De har begge to set de to udsendelser om Beder-sagen på TV 2, og de er chokerede.
"Vi har alle fulgt med i Bedersagen, og mange af os er blevet voldsomt påvirket af den. Vi er selv begyndt at tænke meget mere over, hvordan pædagoger skal turde være mere kritiske over for hinandens praksis, og hvordan vores relationer er i forhold til børnene. Har en kollega et unaturligt venskab med et barn, eller trækker en kollega altid de samme børn væk fra gruppen for at være alene med dem? Vi skal acceptere, at vi stiller spørgsmål til hinanden, fordi det er nødvendigt at undgå misforståelser," understreger Lene Døssing.
Sammen med Lone Jensen har hun deltaget i Århus Kommunes fagseminar om børns seksualitet, og hvordan man som fagperson spotter tegn på overgreb på børn.
Seminaret var arrangeret af Århus Kommune som en del af en forebyggende indsats mod misbrug og overgreb af børn i de århusianske daginstitutioner.
Men det kan være svært både at være kritisk over for en kollega og selv være klar til at modtage kritik, erkender Lone Jensen og Lene Døssing.
"Vi kan nemt tage kritik dybt personligt, fordi vi bruger os selv meget i vores arbejde," forklarer Lene Døssing.

Akavet samvær. De mange refleksioner efter Bedersagen har også medført, at det er blevet sværere at være naturlig i samværet med børnene, mener de to århusianske pædagoger.
"Der er børn, der higer efter omsorg, kærlighed og nærvær. Børn, der næsten kravler ind i os. Vi vil jo gerne give børnene det, de har brug for. Men nu tænker jeg mere over, hvordan ømme situationer kan misforstås af kolleger eller forældre. Hyggelige puslestunder er blevet til rutine, fordi man er bange for at dikkedikke og nusse for meget. Det bliver lidt akavet, og det gør mig ked af det," erkender Lone Jensen og tilføjer:
"Jeg har især ondt af mine mandlige kolleger, der er særligt udsatte, og jeg er ked af, at jeg skal være så opmærksom på, hvordan de agerer overfor børnene. Mange drenge har brug for fysisk nærkontakt, men både kolleger og forældre kan misforstå den måde, de mandlige pædagoger tumler med børnene på."
Lene Døssing supplerer:
"Vi skal passe på, at vi ikke gør fysisk kontakt til noget forkert. Vi skal fortsat turde være autentiske i vores nærvær med børnene."
De to kolleger er enige om, at den meget fokus på overgreb og den ekstra opmærksomhed betyder, at de som pædagoger er blevet begrænset i deres praksis.
"Det er nødvendigt, men jeg ville ønske, det ikke var sådan. Jeg ville også have det frygteligt med at melde en kollega for overgreb, hvis der slet ikke var noget om det. Vedkommende ville være mærket for livet," mener Lone Jensen.
"Det er klart, at det vil være ubehageligt, men tvivlen skal altid komme barnet til gode. Hvis en kollega overskrider et barns grænser, har vedkommende ikke bare svigtet barnet, men også forældrene og sine kolleger," påpeger Lene Døssing.

Rustet til at stoppe overgreb. Som medarbejder i en institution er det vigtigt at have viden om børns seksualitet, fordi viden er en forudsætning for at kunne spotte et overgreb. Det var et af hovedpunkterne på fagseminaret for de århusianske pædagoger.
"Det er vigtigt at vide noget om børns naturlige seksuelle adfærd for at forstå, hvad der er normal og unormal opførsel. Det er for eksempel helt normalt, at et barn er fokuseret på både sin egen og andre børns krop, at børn udforsker hinanden, har seksuelle lege og lignende. Nogle børn har svært ved at sætte grænser for, hvad de vil være med til, ligesom grænserne kan afhænge af barnets alder. Derfor kan man netop i en integreret institution opleve, at ældre børn overskrider yngre børns grænser, fordi de er et skridt længere fremme i deres udvikling," forklarer Lene Døssing.
De to Århuspædagoger understreger betydningen af, at de som voksne rollemodeller lærer børn at sige fra over for oplevelser, som virker forkerte og ubehagelige.
"Børn, der kan sige fra, er ikke så nemme ofre for overgreb. De har fået bekræftet, at hvis noget føles forkert i maven, så er det okay at sige nej," understreger Lone Jensen.

Tegn på overgreb
Det kan være svært at skelne mellem overgreb og andre former for omsorgssvigt hos børn, for faresignalerne er ofte de samme. Men der er visse tegn, der bør tænde advarselslamperne, og så skal man reagere derefter.

• Ændrer barnet adfærd? Bliver barnet mere stille og indesluttet, aggressivt, styrende, voksensøgende etc.? Børn har forskellige måder at reagere på, hvis de er udsat for overgreb.
Lone Jensen og Lene Døssings kommentar:
Vi kender jo børnene og deres normale adfærd. Hvis barnet begynder at opføre sig anderledes, er der grund til at være på vagt.

• Lav observationer på barnet over et længere forløb og skriv iagttagelserne ned.
Lone Jensen og Lene Døssings kommentar:
Er der noget ravruskende galt? Siger barnet noget, du studser over? Giv barnet ekstra opmærksomhed over en tid, så du kan få en fornemmelse af, om der er tale om en permanent ændret adfærd.

• Vis barnet opmærksomhed.
Lone Jensen og Lene Døssings kommentar:
Vi skal vise barnet, at vi er voksne, man kan stole på. Tal med barnet og stil undrende spørgsmål uden at 'forhøre' barnet. Så kommer der nogle gange ting frem, som ellers bliver gemt væk. Hvis barnet fortæller noget, du undrer dig over, kan du skrive det ned og vende det med ledelsen.

• Tal med forældrene.
Lone Jensen og Lene Døssings kommentar:
Vi vil snakke med forældrene for at høre, om der kan være sket noget derhjemme, der er årsag til, at barnet har ændret humør eller adfærd. Fortæl om din bekymring for barnet, så forældrene også kan være opmærksomme.

• Kontakt ledelsen.
Lone Jensen og Lene Døssings kommentar:
Vi er ikke i tvivl om, at det rigtige er at kontakte ledelsen, hvis der er det mindste tegn på overgreb. Vi skal passe på, at vi ikke bliver hysteriske, men er der tvivl om, at en kollega har overskredet en grænse, skal det altid komme barnet til gode.