Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 14
Madordninger: Pædagoger vil have betalt frokost
Pædagoger i landets daginstitutioner vil have maden betalt, når det tvungne frokosttilbud er indført ved årsskiftet. Måltidet er en del af det pædagogiske arbejde, lyder argumentationen. Udgiften til pædagogmad løber op i 80 millioner kroner, men kommunerne afviser at betale.
Af: Gitte Rebsdorf
Problemerne tårner sig op for regeringens madordning. Nu er der også opstået uenighed om, hvorvidt pædagogerne skal spise med, og om hvem der så skal betale for personalets mad. Pædagogerne henviser til, at måltidet er en del af det pædagogiske arbejde, og derfor vil de ikke selv betale for maden.
"Vi betaler heller ikke, når vi laver papmache med børnene. Måltidet er en pædagogisk opgave. Det er vigtigt, at vi spiser sammen med børnene og snakker med dem om, hvordan maden smager og lugter," siger Una Bredal Storgaard, der er faglig konsulent i BUPL Fyn, hvor pædagogerne aktuelt diskuterer problemstillingen.
Hun får opbakning af formanden for BUPL,
Henning Pedersen. Han peger på, at pædagoger heller ikke betaler for deres egne busbilletter, når de tager på tur med børnene.
"Pædagogerne spiser med af symbolske grunde, og det kan ses som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Derfor skal pædagogerne naturligvis ikke selv finansiere måltidet," siger Henning Pedersen.

Må selv betale. Men hos Kommunernes Landsforening (KL) trækker formanden for børne- og kulturudvalget, Jørn Sørensen (B), på smilebåndet, da han bliver spurgt om, hvem der skal betale for pædagogernes mad.
"Den problemstilling har jeg ikke hørt før. Det er nyt for mig. Loven handler om, at børnene skal have et frokostmåltid, og det er det, vi forholder os til. Pædagogerne må selv betale for deres mad," siger Jørn Sørensen, der også er borgmester i Holbæk Kommune.
Men pædagogerne afviser pure at betale til frokostordningen, også fordi kvaliteten i ordningen mange steder har vist sig ikke at blive særlig høj.
"Vi vil ikke betale for en ordning, som vi måske slet ikke ønsker os. Mange steder bliver frokosttilbuddet ikke særlig attraktivt, og børnene må nøjes med mad fra storkøkkener. Men det er da et generelt problem, hvis vi har svært ved at bakke op om den mad, som børnene er tvunget til at spise," siger Una Storgaard fra BUPL Fyn.

Madpakker eller ingenting. Mens pædagogerne kræver at få udgifterne til madordningen betalt, mener formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Jørn Sørensen, at problemet med madordningen kan løses på anden vis: Enten skal pædagogerne spise deres egen medbragte mad, eller også skal de blot sidde med ved bordet uden at spise.
"Pædagogerne kan sidde sammen med børnene og lade være med at spise sammen med dem. Eller også kan de spise deres madpakker på et senere tidspunkt," siger han.
Disse løsningsforslag falder ikke i god jord hos en af de mest anerkendte børneeksperter herhjemme, lektor Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
"Det vil forekomme mærkeligt, at pædagoger og børn ikke skal spise den samme mad, når der nu er mad i institutionen. Loven handler om, at børnene skal lære at spise sund mad, og så vil det se underligt ud, hvis pædagogerne spiser madpakker i stedet for den mad, der bliver serveret for børnene. De voksne er modeller for børnene, og hvis de ikke spiser med, kan børnene også nægte at gøre det. Derfor skal pædagoger og børn have serveret den samme mad," vurderer lektoren.
Familieterapeut og forfatter Jesper Juul, som blandt andet har skrevet bogen 'Smil, vi skal spise', er enig i, at børn og voksne bør spise sammen.
"Pædagogerne bør spise sammen med børnene. Hvis ikke de gør det, vil de finde på andet at lave, og det vil ødelægge fællesskabet om måltidet," siger han.
Også Henning Pedersen mener, at det er vigtigt at pædagogerne deltager i det fælles måltid, og at de spiser det samme som børnene.
"Det ville være kunstigt, hvis pædagogerne skulle spise noget andet end børnene. Eller hvis de blot skulle iagttage børnene spise. Pædagogerne skal være rollemodeller for børnene, og måltidet er en social begivenhed, som er vigtig for børnene," siger han.


Ekstra udgift på 80 millioner kroner. Beregninger, som BUPL har foretaget, viser, at det kan koste op imod 80 millioner kroner, hvis pædagoger over hele landet skal deltage i det obligatoriske frokostmåltid. Beregningerne er foretaget med det udgangspunkt, at 80 procent af personalet er til stede, mens der er frokost. Prisen pr. måltid er sat til 10 kroner. Det er noget lavere end den gennemsnitlige udgift pr. barn, men udgangspunktet er, at pædagogerne ikke spiser et fuldt måltid, men blot deltager af symbolske grunde.
Problemstillingen med, hvem der skal betale for pædagogernes mad, indgår ikke i loven om det obligatoriske frokostmåltid i daginstitutioner. Som beskrevet tidligere i Børn&Unge har der, efter loven er blevet vedtaget, vist sig en lang række uforudsete udgifter i forbindelse med madordningen. KL har anslået, at det vil koste op imod en milliard kroner at etablere køkkener. Dertil kommer udgifter til uddannelse af personale, så de må håndtere den mad, der skal serveres for børnene.
Og nu melder den nye udgift med mad til personalet sig.
"Det er endnu et eksempel på, at madordningen ikke er ordentligt gennemtænkt fra regeringens side," siger Henning Pedersen.

Politisk fejl. Lektor Grethe Kragh-Müller går så langt som at kalde det en fejl, at udgifter til pædagogernes mad ikke figurerer i loven om det obligatoriske frokostmåltid.
"Hvis politikerne vil have, at der skal være mad i institutionerne, må de også sørge for, at pædagogerne kan spise med. Det er en opgave, pædagogerne har fået pålagt. De har ikke bedt om denne ordning, og så må politikerne finde en løsning på, hvordan man finansierer deres mad. Det kan heller ikke være meningen, at forældrene skal betale for mad til pædagogerne," siger hun.

www.bupl.dk
Skal pædagogerne spise det samme som børnene? Og hvis de skal, skal de så selv betale frokosten? Hvad mener du? Vær med i debatten om kostordningerne?