Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 05
Skilsmisse: Børnene taber
Børnene er blevet de store tabere, efter at forældreansvarsloven blev indført for tre år siden, mener en række eksperter. Men loven er god nok. Den er blot blevet fejlfortolket, lyder det fra Familiestyrelsen, som skal evaluere loven forud for en politisk revision.
Af: Gitte Rebsdorf
Stik imod alle intentioner er børnene blevet de store tabere, efter at en ny lov om forældreansvar blev indført for tre år siden.
"Fra starten var der fokus på barnets tarv. Men så gik der kønspolitik i det, og loven endte med at komme til at handle mere om ligestilling end om børnenes behov og rettigheder," siger souschef i Børns Vilkår, Bente Boserup.
Hun vil sammen med en række andre eksperter have loven ændret.
Pia Deleuran er advokat og mediator på Frederiksberg. Hun har via sit arbejde som advokat og gennem sit frivillige arbejde i fagnetværket barnetstarv.nu kendskab til hundredvis af sager, hvor børnene er kommet alvorligt i klemme på grund af forældre­ansvarsloven.
"Jeg kender til børn, som skal udleveres til samvær, selvom der er risiko for, at de bliver udsat for fysiske eller psykiske overgreb. Det sker, fordi lovens udgangspunkt er, at begge forældre har ret til deres børn. Og fordi foged­retten kun skal stoppe udlevering, når der er alvorlig fare for barnet under samvær. Det er ikke nok, når barnet 'blot' er i fare. Det er ikke alle forældre, der er lige egnede til at være forældre. Det er derfor skrækkeligt, at loven ikke sørger for at beskytte børnene," siger hun.
Også børnepsykolog og forfatter, Margrethe Brun Hansen, mener, at loven er problematisk.
"For de forældre, som ikke kan finde ud af at samarbejde, og hvor der er tale om vold eller misbrug, er loven et problem. Der er tale om en restgruppe på 20-25 procent. I de tilfælde er det bedre, at den ene forælder får ansvaret. Det kan godt være, at det er uretfærdigt over for den anden forælder. Men det er det ikke over for barnet," siger hun.

Misforstået lov. Forældre­ansvarsloven betyder, at begge forældre som udgangspunkt har forældremyndighed over barnet. Samtidig lægger loven i højere grad end tidligere op til, at begge forældre skal være lige meget sammen med børnene. Det er tilfældet i de såkaldte 7/7-ordninger, hvor børnene bor en uge hos hver forælder.
Da loven blev vedtaget blev det samtidig besluttet, at den skulle revideres efter tre år, og lige nu er Familiestyrelsen ved at lægge sidste hånd på en række evalueringer af loven og dens konsekvenser. Man forventer at være klar med evalueringen af loven til sommer. Derefter skal loven behandles politisk.
Chefkonsulent i styrelsen Henriette Braad Olesen mener i modsætning til eksperterne, at loven som udgangspunkt er god nok, og at den varetager børnenes interesser.
"Loven er blevet udlagt, som om børnene automatisk skal deles mellem forældrene. Men det står der intet om i loven. Tværtimod er der fokus på, at det skal være en ordning, som er bedst for barnet. Og man vil for eksempel ikke dømme til deleordninger i tilfælde, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene," siger hun.
Henriette Braad Olesen henviser til, at myndighederne sidste år har haft cirka 15.000 ansøgninger om samvær.
Kun i 120 af disse er afgørelsen faldet ud, så børnene skal bo lige lang tid hos hver forælder.

Bukker under. Advokat Pia Deleuran er rystet over Familiestyrelsens udmelding.
"Hvis man siger, at loven ikke er et problem, er det, fordi man ikke har kendskab til virkeligheden. Jeg får henvendelse fra utallige forældre, som er fortvivlede og ved at bukke under, fordi de er tvunget til at udlevere deres barn til samvær, selvom de frygter for barnets trivsel. Vi behøver bare at skele til England, som indførte et tilsvarende princip for flere år siden. Det blev ændret, efter at 29 børn var blevet dræbt. De blev klar over, at de var gået for langt. Herhjemme ved myndighederne meget lidt om, hvor stort problemet er. For de screener ikke sagerne. Og de ved ikke, i hvor mange tilfælde der er egentlige problemer," siger hun.
Pia Deleuran peger videre på, at statsforvaltningerne truer nogle forældre med fogedret, tvangsbøder, fængsel og tvangsafhentning af børnene, hvis ikke de sørger for, at børnene bliver udleveret til frivilligt samvær.
"Hvem kan stå for det pres? Det er heller ikke muligt for forældrene at få hjælp til advokatbistand i statsforvaltningerne, hvor sagerne behandles. Forældrene må derfor kæmpe på egen hånd, hvis ikke de har råd til advokat," siger hun.

Bekymring for deleordninger. Den nye forældreansvarslov har også betydet, at der er kommet flere deleordninger, hvor børnene bor i lige lang tid hos mor og far. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen tvivler imidlertid på, at disse ordninger er i barnets interesse.
"Jeg er bange for, at vi gør barnet skade. Mit udgangspunkt er, at børn bliver frustrerede af at flytte fra hjem til hjem. De har brug for et sted, som er deres hjem. Det viser amerikansk forskning også," siger hun og henviser til bøgerne, 'Myten om den lykkelige skilsmisse' og 'Hvad så med børnene'.
I de tilfælde, hvor forældrene har svært ved at samarbejde om barnet, er deleordninger en meget dårlig løsning, mener børnepsykologen.
"Loven betyder, at forældre bliver dømt til at samarbejde. Der bliver lavet en 7/7-ordning, og så får forældrene besked på at gå hjem og finde ud af det. Men det kommer de ikke til at samarbejde af. Og vi svigter børnene. Vi bør som samfund gå ind og tage stilling til, hvad der er bedst for barnet," siger Margrethe Brun Hansen.

Loven en forbedring. I Foreningen Far er man imidlertid ikke så bekymret over, at der er kommet flere deleordninger.
"Der er nyere forskning, som viser, at børn ikke knytter sig til geografiske steder, men til personer. Så der er ikke noget viden­skabeligt belæg for at sige, at deleordningerne ikke dur," siger medlem af hovedbestyrelsen i Foreningen Far Lars Hansen.
I modsætning til eksperterne mener han, at loven er en klar forbedring.
"Loven har givet et kvantespring af forbedringer. Det er godt, at børnene har fået ret til begge forældre, og at der ikke længere er noget, der hedder standardsamvær. Jeg ved godt, at Børns Vilkår kritiserer loven, men de repræsenterer en marginaliseret gruppe, som blandt andet bruger Børnetelefonen i forbindelse med kærestesorger og menstruationsproblemer. Vi dækker et større spektrum, og for langt størstedelen af børnene er loven god. Den giver gladere børn," siger han.

Ikke glæde, men fred. Men loven giver netop ikke gladere børn, påpeger Bente Boserup fra Børns Vilkår.
"De fleste forældre har taget loven til sig og indgår deleordninger for at få fred. Det sker næsten automatisk. Men det er ikke altid, at det er godt for barnet. De betaler prisen, særligt hvor forældre bor langt fra hinanden. Og hvor der er højt konfliktniveau. Eller vold eller misbrug," siger hun.
Foreningen mener desuden, at det skal være muligt at få mere rådgivning og hjælp i de tilfælde, hvor der er konflikt. Og de børnesagkyndige undersøgelser skal også være mere grundige.

Sådan virker forældreansvarsloven
• Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007.
• Begge forældre har som udgangspunkt forældremyndighed.
• Loven giver mulighed for delt samvær, så barnet er lige lang tid hos mor og far. I tilfælde af uenighed skal Statsforvaltningen finde frem til den samværsordning, som er bedst for det enkelte barn. Samvær kan fastsættes i op til 7 dage ud af 14 dage, den såkaldte deleordning.
• Loven øger fokus på barnets behov. Afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Kilde: Familiestyrelsen.


FagLitteratur
• 'Børn og skilsmisser. Et barneperspektiv på
familieomformning' af Kirsti R. Haaland.
Socialpædagogisk Bibliotek, 163 sider, 2003.
• 'Skånsomme skilsmisser - med barnet i fokus' af Kari Moxnes. Hans Reitzels Forlag, 185 sider, 2004.
• 'Når børn får en ny forælder' af
Niels Jørgen Bisgaard.
Billesø & Baltzer Forlagene, 96 sider, 2000.
• 'Det er børnene, der bliver skilt! - om børn, skilsmisse og samvær. En brugsbog til forældre, pædagoger, sundhedsplejersker, lærere m.fl.' af John Aasted Halse. Børns Vilkår, 44 sider, 2003.

BørneLitteratur
Anbefalinger til børnebøger fra morogfarskalskilles.dk
• 'Min familie' af Oscar K. Alma, fra 4 år.
Oscar fylder 8 år og derfor kommer hele hans store hundefamilie til fødselsdag. Oscar forklarer, hvem der er hvem, for det er ikke let at finde ud af. I Oscars familie har de nemlig giftet sig på kryds og tværs.
• 'Hjem til far' af Mette Egelund Olsen. Forlaget Forum, fra 7 år
Det er rart at være hos far, også selv om, at mor ikke er der. Og nu da far bor et andet sted, kan man også møde nye legekammerater. Bogen beskriver savnet af faderen, og de andre tanker, barnet gør sig.
• 'En papfar til Nina' af Marie Hansen.
Højers Forlag, fra 7 år.
Ninas forældre er skilt, og Ninas mor har fået en ny kæreste. Han er på besøg alt for tit, synes Nina. En dag 'taler' en anden pige til Nina. Det er Tanja. Hun er usynlig, men dukker op, når Nina føler sig alene. En dag fortæller Ninas mor, at hun og Martin skal giftes. Det vil Nina ikke have!
• Fie flytter frem og tilbage' af Hanne Jørgensen. Højers Forlag, fra 9 år.
Fie er en pige på 10 år, og en dag fortæller hendes far og mor, at de vil skilles. Fie bliver ked af det, og hun kan ikke forstå, de ikke kan blive sammen.
• 'Jeg er også skilsmissebarn' af
Anne Louise Stevnhøj', Her&Nu, fra 13 år.
Seks interview med unge i alderen 12-15 år og seks kapitler med gode råd til unge om skilsmisse.

Tal om skilsmisser
• Fra 2005-2010 blev 73.344 par skilt.
• I 2009 blev 14.940 par skilt.
• Cirka 350.000 børn har en mor og en far, der er gået fra hinanden.
• Cirka hvert tredje danske barn mellem 0 og 18 år oplever, at forældrene skilles.
• 13 procent af børnene har ingen kontakt med den anden forælder.
Kilde: bornsvilkar.dk

Flest skilte i hovedstaden
I 2008 lavede Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at Vestjylland er det område i landet, hvor færrest par bliver skilt, mens København ligger nummer et i skilsmissetabellen.
Undersøgelsen konkluderer, at jo længere uddannelse man har, jo mindre sandsynlighed er der for at blive skilt.
Kilde: 'Børns Familier' af Anne Nærvig Petersen og Thomas Michael Nielsen, Danmarks Statistik, 2008.