Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 05
Børneminister Manu Sareen. Pædagoger skal ranke ryggen
Der er fast arbejde til børneminister Manu Sareens i det nye kæmpeministerium. Men han håber at gøre forventningerne om, at daginstitutionsområdet vil drukne i alle de tunge socialsager, til skamme.
Af: Vibeke Bye Jensen
Manu Sareen (R) smiler: »De er meget strikse her,« siger den nyslåede minister, da en af de ansatte i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold stikker hovedet ind ad døren og siger, at der er to minutter tilbage af interviewet med Børn&Unge.
Den tidligere socialpædagog har fået sin sag for i det nye ministerium, der udover de opgaver, som har givet det et langt navn, også skal tage sig af ældre, handikappede, socialpsykiatri, andre trossamfund og hjemløse. Men han vil ikke glemme eller nedprioritere nogen af områderne.
»Det ville være det samme som, at jeg skulle vælge mellem mine børn. Og det kan man ikke. I øvrigt elsker jeg mit arbejde. Der står jo Manu på det her område,« siger han.

Vær mere stolte. Manu Sareen appellerer til pædagogerne om at blive bedre til at sælge budskabet om, hvor vigtigt det pædagogiske arbejde er. Han lover at hjælpe til. »Vi pædagoger skal ranke ryggen lidt mere og være stolte af vores fag. Jeg vil gøre mit til at forklare andre vigtigheden af småbørnsområdet. Man skulle tro, at børn bliver født som seksårige i det her land. Så sammen med BUPL og andre vil jeg sætte en debat i gang om, hvad det gode børneliv er, for det har vi ikke rigtigt fået defineret,« siger han. Desuden vil Manu Sareen arbejde for en mere konkret ramme for børns liv i daginstitutionerne. »Det kan handle om mange ting: normeringer, indretning, hvor mange mænd, der er i institutionerne, kost og miljø. Der er virkelig mange muligheder for forbedringer, og jeg håber, at vi kan få sat noget i gang, der skaber bedre vilkår for de mindste børn,« siger han.

Ikke diktat. Som mange andre ministre før ham, vil Manu Sareen dog ikke diktere kommunerne, hvordan de skal bruge pengene. Heller ikke når det gælder indførelse af minimums-normeringer. »Jeg vil arbejde for, at der er god kvalitet i småbørnsinstitutionerne, og det vil regeringen også. Vi vil blive ved med at være i dialog med Kommunernes Landsforening og BUPL, for det er meget federe, at man lokalt finder ud af, hvad man vil, og tilrettelægger indsatsen der,« siger han.

Sikker integrationsnøgle. Integration er et hjertebarn for Manu Sareen, og han ser daginstitutionerne som en af de allerstørste nøgler til vellykket integration.
»Når lille Hassan kommer i daginstitution og får sat nogle rammer for adfærden, så er det guld værd. Børnene skal lære de psykosociale koder fra helt små, og det er i vuggestuen og i børnehaven, at barnet starter på at blive et helt menneske,« siger han.
Især er betydningen af sprog­indlæring kolossal. Derfor er ministeriet i øjeblikket ved at se på, hvordan den del af integrationsindsatsen kan blive bedre.
»For det nytter ikke noget, at du kan sige fugl, men ikke ved, om det er en undulat eller en due. Som pædagog har man ansvaret for, at børnene tager den læring ind i legen. Jeg ved godt, at det kan være svært, men det er vigtigt, at vi anstrenger os,« siger han. Med til integrationsspørgsmålet hører også diskussionen om halalkød kontra frikadeller. Manu Sareen mener, at det skal være op til den enkelte institution selv at bestemme, hvad de vil servere.
»Det handler om tillid og respekt for pædagogernes faglighed at lade dem tage stilling til, hvad der er bedst netop i deres institution,« siger han.

Vi skal inkludere. Manu Sareen er også ret ’fast i kødet’, når det gælder inklusion. Svaret er entydigt ja på spørgsmålet, om det altid er godt for børn med funktionsnedsættelser eller andre vanskeligheder at blive inkluderet på normalområdet. »Det er da ikke til at holde ud at have de børn hængende et sted herude,« siger ministeren og laver en bevægelse med hånden et godt stykke til højre for bordkanten. »Vi tager det meget alvorligt, at pædagogerne skal have de kompetencer, de har brug for, og derfor fandt vi 60 millioner kroner på finansloven til konsulenter, der kan opkvalificere pædagogerne. Det undrer mig ikke, at man synes, at det er svært, og heller ikke, at man gerne vil have mere uddannelse. Men det undrer mig, hvis man synes, at der skal siges, nok er nok, når det gælder inklusion. Som pædagog burde man have en forståelse for, hvor meget det betyder for barnet og dets forældre at være i en almindelig dag­institution,« siger han.

Om Manu Sareen
Siden 3. februar 2014 minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Født i Indien i 1967. Uddannet socialpædagog og konfliktmægler. Har siddet i folketinget siden 2011. fra 2002-2011 var han medlem af Borgerrepræsentationen i København for partiet Radikale Venstre, som han stadig er medlem af. Manu Sareen har skrevet fagbøger, børnebøger og kogebøger og holdt mange foredrag. I sin tid som pædagog arbejdede han især med utilpassede unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Pædagogerne på Facebook spørger Manu Sareen
BUPL’s Facebook-brugere var ivrige for at stille den nye børneminister relevante spørgsmål. Der kom rigtig mange, men der var desværre kun tid til tre. Sådan svarede Manu Sareen:

Anne Louise Pil Jespersen: Hvad er din holdning til private institutioner – og til udlicitering af hele børneområdet?
»Jeg har undret mig over den diskussion, for der er også selvejende institutioner i dag, og de er glimrende. Vi skal ikke have private institutioner, der tjener penge på børn, og kvaliteten skal altid være i orden. Jeg er glad for både selvejende og kommunale institutioner, begge dele skal være der.«

Sanna Hallas Jørgensen: Hvorfor sikrede man sig ikke, at de penge, regeringen gav til daginstitutionerne, så rent faktisk gik til området?
»Det skulle de gerne have gjort, for det er en klokkeklar aftale med kommunerne. Vi er ved at kigge på det, for pengene skal gå til kvalitet og normeringer.«

Lillian Redam: Mener du, at børnehaven skal gøre børnene mere skoleparate, eller at skolen skal gøres børneparat?
»Mange børnehaver gør børnene skoleparate, og for langt de fleste børn går overgangen fra børnehave til skole ganske udmærket. Så er der nogle enkelte børn med vanskeligheder, og dem skal vi tage hånd om. Folkeskolereformen er en del af bestræbelsen på at løfte de børn, så de klarer overgangen.«